Den stærke leder og konstruktiv kritik af regeringens strategi

i Topnyheder af

For at forstå, hvad der giver en stærk leder, bliver man nødt til at finde nogle eksempler på ledere i verdenshistorien, som både har været stærke og succesfulde. Der alt for mange eksempler på det modsatte, altså ledere som er stærke men ikke succesfulde, det man også kalder for tyranner.

Men der er eksempler på stærke, succesfulde ledere.

Brasidas, en spartansk officer, som var så stærk og fair, at selv hans modstandere ville kæmpe sammen med ham.

Alexander den store, som var så intelligent, stærk og fair, at alle bare elskede ham, og vi stadig, den dag i dag, sætter ham op på en piedestal og opkalder vores børn efter ham.

Karl den store i det tysk/romerske rige, men måske vigtigst af alt; de egyptiske faraoner.

De egyptiske faraoner, altså egyptiske konger var vidt berømte for at styre Egypten i over tre tusinde år i en forholdsvis stabil politisk konstruktion. Tretusinde år, prøv lige at smage på den bedrift. Sparta er ellers beundret for sin stabilitet; syvhundrede år. Det engelske imperium stod hundredehalvteds år. Det amerikanske verdenslederskab har indtil videre stået halvfjerds år.

Tretusinde år.

Anyway, hvad er hemmeligheden?

Hemmeligheden er, at de egyptiske faraoner var MERE moralske end deres medborgere. De så sig selv som G-ds repræsentant på jorden, og da G-d i en egyptisk forstand er orden, retfærdighed og harmoni, så var det deres opgave at udføre denne harmoni.

Kan i se? Faraonerne stræbte og var ofte BEDRE mennesker end gennemsnittet.

Det er hemmeligheden ved stærk ledelse som virker. Den etiske ledelse.

Problemet er ofte det, at etik fordrer visdom.

Årsagen til at filosofkongerne som Alexander den store, Marcus Aurelius og Karl den store var så succesfulde var, at de var MERE vise end gennemsnittet. De var BÅDE filosoffer og konger.

Et meget godt eksempel på, hvordan det har virket i praksis, er Karl den stores måde at styre sine hære på. Dengang var en europæiske hær en ufattelig dyr ting, som man helst ikke ville bruge, det var for dyrt. Så man cirklede omkring hinanden, for at passe på sine hære.

Karl den stores løsning på det var, at når man så endelig skulle slås, så skulle man ikke holde sig tilbage, men give den fuld skrald. For de andre var så bekymrede for at miste deres hære, at de passede for godt på den, og dermed gjorde den ubrugelig.

Eller Alexander den store, som havde en hær på ca. 50.000 mand imod persernes millioner. Alexander brugte sin visdom, det vil sige opsatte nogle fælder for de angribende hestevogne og andet intelligent.

Visdom.

Styrke uden visdom er tyranni. Styrke OG visdom er så tæt å g-ddommeligt som muligt, som David, Jeanne D´arc, Absalon, Cæsar, osv. Kan i se?

Det er derfor meget svært af være chef, for det er meget unikt at have en filosofkonge. Alexander den store var opdraget af Aristoteles, David var unikt intelligent, Karl den store var en del af den tyske intelligentsia før han blevet tysk/romersk kejser.

Unikke mennesker.

Mht. den nuværende coronakrise, hvordan kan man så bruge denne erkendelse?

Man kan i hvert fald bruge det til at spørge sig selv; er den nuværende strategi vis?

Jeg mener, vi planlægger at lukke op for samfundet uden at have en seriøs strategi for hvad vi gør ved dem som bliver syge. Ja, der er medicin på vej, men Klorokinen som skulle virke har medicinalstyrelsen, på et tidligt tidspunkt i Coronaudviklingen ikke villet satse på. Der er ikke tilstrækkelig med værnemidler. Den teststrategi som andre lande havde succes med, har vi heller ikke fulgt.

Det er muligt jeg har overset noget, jeg er ikke læge, og jeg vil i øvrigt lige sige, at jeg faktisk har en meget stor respekt for læger. Nej, men jeg spørger bare mig selv, er det udtryk for en forblændede visdom, eller er det det modsatte?

Fr. Mette Frederiksens initierende succes handlede om, at hun virkede MERE vis end lægerne. Det gav hende en masse opbakning.

Nu virker det som om, at de ting hun sætter i gang er mindre vise.

Men ok, det er svært at sige, måske ligger der nogle overvejelser i planerne som jeg ikke har fanget.

Ny strategi

Men jeg ville starte med de små og mellemstore erhvervsdrivende, og så opsætte nogle seriøse og stærke støtteapparater omkring dem.
Sørge for gode og nemme testmuligheder, at de kan sende deres børn i institution (nødpasning).

Det sikrer, at de institutioner som ellers kan fungere som smittespredere kommer mere under kontrol, og at erhvervslivet kan komme stille og roligt i gang.

Yderligere sikrer det, at der er tale om et frivillighedsprincip. Hvis man som mindre eller mellemstor erhvervsdrivende ikke vil tage chancen, så fint nok. Det styrer man selv.

Det er dog her utrolig vigtigt, at støtte apparatet er tænkt godt igennem. Der skal seriøs oplysning til de erhvervsdrivende og testapparatet skal være top notch.

Så er tingene kontrollerede, erhvervslivet kan langsomt komme i gang, og vi undgår at bruge BØRNENE som de første testpersoner.

De har her intet valg, og det er ikke i orden.

Hermed, mine overvejelser. Der er intet sikkert, men meget at tabe, så vi skal skabe løsninger i et seriøst samvirke af diskussion. Det gælder både højre såvel som venstrefløjen. Alle skal høres politisk, ellers misser vi måske nogle rigtig gode ideer. Det vil være skidt.

Vi skal allesammen være med.

Hermed kan vi måske komme igennem på en så nænsom måde som muligt.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.