Corona varsling

i Topnyheder af

Det næste tiltag ang. Coronavirussen er faktisk et skridt, jeg ville have taget langt tidligere, men som desværre skal diskuteres ordentligt igennem før vi kan tage det i brug; telefonsporing og registrering af personer inficeret med Coronavirus.

Det fungerer sådan her;

Alle i Danmark registrerer sig med en app på telefonen, eller endnu bedre, alle telefoner registreres af Apple eller Google som driver telefonerne.

Alle telefoner registrerer, som dagen går, hvem de er i nærheden af.

Hvis en person får Coronavirussen, vil han kunne “fortælle” alle han har været i nærheden af de sidste mange dage eller uger, at han har Corona virus.

Det er teknologien som har registreret, hvem han har været i nærheden af.

Herefter kan dem han eller hun har været i nærheden af sætte et program igennem som myndighederne har sat i værk. Det vil sige test, evt. isolering osv.

Det er et spørgsmål om at bryde smittekæden.

Dette værktøj er blevet brugt med succes i Sydkorea.

Der er bare en del diskussioner vi skal igennem inden vi kan sætte programmet i gang.

Her er de. Vi kan ligeså godt starte på et seriøst niveau for diskussion med det samme, så undgår vi, at der også går ged i den diskussion.

Når vi deler data imellem telefoner, eller i det hele taget deler data imellem forskellige computer dimser, så bryder vi i princippet privatlivets fred.

Vi har som borgere RET til at have fred for andre mennesker og myndighedernes overvågning. Det er en sikret ret, som myndighederne desværre har meget svært ved at overholde.

Jeg er selv blevet overvåget og meget andet af PET. Jeg har det endda på papir.

Lad mig sige det som det er, for lige at vi ved hvor vi står.

Myndighederne overholder ikke deres forpligtelse til at tilgå dataen med respekt for persondatasikkerheden.

Tag bare Snowden sagen, her gennemhullede den amerikanske systemadministrator hele det overvågningssystem som Amerikanerne har sat op. Et system ved navn Echelon, Google det, hvis du er i tvivl. Der findes og også Frenchelon og meget andet.

Vi accepterer dette, vel vidende at vi får vores rettigheder overtrådt idet vi HÅBER på, at myndighederne kun går efter bad guysne. Terrorister af forskellig slags.

Men ligesom Facebook kan censurere ret nemt, så er det ret nemt for myndighederne at overvåge alle danskerne.

Det er bottom line.

HELDIGVIS har vi en relativt vågen presse og blogverden, som forsøger at holde politiet og andre myndigheder i ørene, så at de borgerlige rettigheder ikke trampes alt for meget under fode.

Det skete for eksempel da Jacob Scharf, den tidligere chef for PET blev fyret for at lave en del fejl, og gå ALT for langt i forhold til politiets myndighed.

Det er en naturlig balance imellem presse og magt, som fungerer relativt fornuftigt i vores oplyste demokrati.

Pointen er, at pressen skal være på bolden denne gang, og forsøge at kritisere et evt. system som myndighederne sætter op. Det skal ikke trækkes i langdrag, men pressen skal give plads til diskussionen af de konsekvenser et Corona varslingssystem har for den retten til privatliv.

Det inkluderer altså; hvem kan bruge informationerne til noget? Er der tale om vitale informationer (nu ved myndighederne hvor vi er allesammen hele tiden)? Hvornår skal data slettes? Hvem har styr på hvor dataen er henne? Hvordan sikrer vi en seriøs offentlig overvågning af systemet (aktindsigt)?

Min erfaring er, at det handler mindre om selve dataen, og mere om hvad og hvem der har med dataen at gøre.

Hvis det er seriøse, professionelle myndigheder med rent mel i posen som håndterer data, så er det ok, under forudsætning af, at deres brug kan monitoreres af pressen.

Det er min holdning, men det kommer vi til at diskutere.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.