National dyd

i Topnyheder af

Vi er ved at erkende, at bare fordi man er fra venstrefløjen, så er man ikke nødvendigvis “god”. Man kan også være fra højrefløjen og være “god”.

Hvis man dog tænker lidt dybere over det, så giver definitionen på hvad det vil sige at være “god” eller “ond” ingen mening, med mindre man forholder sig til, hvad det vil sige at være “god” eller “ond” i et nationalt perspektiv.

For det er det vi snakker om, når vi snakker national politik.

Vi kommer fra et “paradigme”, som det hedder, hvor racister var onde og antiracister var gode.

Men dette princip, er det “godt” for samfundet?

Har det overhovedet nogen relevans for samfundet, således, at det kan registreres hvorvidt man er racist eller ej?

Tag for eksempel eksemplet med Isam B. Isam B. er en erklæret fjende af samfundet. Det lægger han ikke skjul på, han er tilhænger af det muslimske broderskab, som er erklæret fjende af samfundet.

Men Danmarks Radio og hvor han ellers huserer, de betragter det at støtte ham som godt, fordi de på den måde signalerer, at de ikke er racister.

I dette tilfælde er antiracismen faktisk ond.

På samme måde mener jeg, at vi skal til at forholde os til, hvorvidt de handlinger og valg vi tager STØTTER samfundet eller svigter samfundet.

Det må være en mere essentiel definition af godt og ondt.

Hvis man ser diskussionen ud fra et loyalitetsprincip, så bliver det pludselig ret klart hvem der i dette perspektiv er de gode og de onde.

Der er højrefløjen de gode, og venstrefløjen de onde.

For venstrefløjen er illoyale overfor samfundet og højrefløjen er loyale overfor samfundet.

Spørgsmålet er, vil venstrefløjen betragte det at ville Danmark som noget godt igen, eller vil de ikke?

Det synes jeg, at vi savner svar på.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.