Tilliden

i Ikke kategoriseret af

Det virker som om, at der endelig er begyndt at komme lidt gang i den teologiske reflektion i Danmark.

Der bliver hvisket i krogene ang. G-ds eksistens, og måske er folkekirken blevet så presset, at den endelig er parat til at vende tilbage til de ægte rødder den er bygget på, altså en Grundtvigiansk/Kierkegaard basis.

De var selvfølgelig meget forskellige de to, Grundtvig var for Israel, Kierkegaard var imod Israel.

Men i det mindste kan man sige, at der er et spænd imellem de to, som vi kan undersøge, i stedet for bare at slette Israel i biblen.

Det er altså primitivt, undskyld jeg siger det.

Hvad er så fremtiden for dansk tro?

Her mener jeg, at man skal tage fat i den sidste store tænker K.E. Løgstrup. Hvis man ikke gør det, så risikerer vi, at vi klipper navlestrengen til en tradition som er både meget smuk, og umådelig positiv.

Men for også at række ind i det nye årtusinde, så er vi tvunget til at bygge videre på den basis som vi har fået videregivet af Løgstrup.

Den etiske fordring.

At være et ordentligt menneske, det er bundlinjen hos Løgstrup.

Så kan man mene, at tillid, åbenhed og barmhjertighed er dårlige værdier. Men er det ikke præcis de værdier vi betragter som meget danske?

Tilliden. Er det ikke netop tilliden vi værner så meget om, i disse dage hvor multikulturalismen æder vores samfund op, og vender det på hovedet?

Hvis ikke vi starter med at undersøge hvad etikken er med udgangspunkt i tilliden, så mener jeg, at vi mangler at vise respekt for den sidste store teolog.

Så det er det vi skal kæmpe for, i min bog, at kunne bevare tilliden til hinanden.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.