Venstrefløj; hudfarve trumfer alt

i Topnyheder af

Det er en meget interessant diskusion det her med systemisk racisme.

Som man siger, det man siger er man selv. Hvis venstrefløjen begynder at diskutere systemisk racisme, så er der en god chance for, at de selv lider af samme lidelse.

Det er ligesom det her med den indre svinehund, de eneste som har sådan en er venstrefløjen. Her på højrefløjen er vi ærlige og åbne omkring vores holdninger, så vi har ikke sådan en indre svinhund. Der er sikkert mange på venstrefløjen som i deres indre er racister, men bekæmper det.

Men, lad os kigge lidt på det med systemisk racisme.

Her på det sidste er der kommet flere sorte racister frem. Blandt andet er der et bestyrelsesmedlem hos Mellemfolkelig samvirke, en SF organisation, som er smuk, kulsort og dybt, dybt racistisk. Hun har et poetisk navn Mary Consolata.

Der er derimod intet formildende over frk. Consolata, hun udtaler som helt klart som racist. Hun ser sin verden i hudfarver, og hun ser SIG SELV som offer for sin hudfarve.

Det er denne “den ydre svinehund”, som venstrefløjen bekæmper. Altså en imaginær racisme.

Når man kender ægte racisme, altså når Gestapo kommer og banker på ens dør. Så lad mig sige det med det samme, det er ikke racisme. Det er mistænksomhed.

Problemet er imidlertid, at Mellemfolkelig samvirke indeholder denne holdning, at alting er racisme i verden. For de OPERERER således udefra et racistisk paradigme. Vi kan lide folk som er mørke i huden, vi kan ikke lide folk som er lyse i huden.

Det samme mønster ser vi i store dele af den offentlige administration. Man kan være rablende islamist, og stadig få et job, fordi man har den rigtige hudfarve. Hudfarve trumfer alt.

Her ser vi altså den REELLE systemiske racisme, den er i den offentlige administration og hvor venstrefløjen ellers har magt og indflydelse. De ansætter simpelthen på basis af hudfarve. Det er systemisk racisme.

Det er noget vi skal gøre noget ved, set fra et borgeligt perspektiv. I den borgerlige lejr arbejder vi med et assimilationsprincip. Det vil sige, migranter eller andre som har en mørkere hudfarve er danskere, når de KULTURELT bliver danskere. For eksempel har vi bestemt intet imod adopterede danskere. Jeg har en bekendt DF’er som er sort som den mørkeste nat, og som vi utrolig godt kan lide. Et supergodt menneske. Det handler ikke om hudfarve, men om indstilling til samfundet.

Det samme skal gælde i ansættelsen i stat og kommune. Man skal ikke ansætte på basis af hudfarve, men på basis af tilhørsforhold til landet.

En rablende islamist skal for eksempel ikke op på scenen, DR, uanset om han har den “rigtige” hudfarve. Eller en socialrådgiver som truer fattige danskere fordi han ikke kan lide deres politiske holdninger og hedder Saft til efternavn, skal heller ikke være en del af systemet.

Systemet er til for danskerne. Hvis man ikke er dansker, så kan man heller ikke forvente en plads.

Til gengæld kan man tilkæmpe sig en plads, hvis man virkelig vil det. Altså være dansker.

Min far var fra Bangladesh, men jeg har tilkæmpet mig en plads ved det danske rundbord. Det er fordi jeg virkelig elsker Danmark, og har stået op for Danmark om og om igen. Så jeg er selv et bevis for, at man godt kan være dansker uanset sin hudfarve.

Det er en succes.

Lad os få flere af dem, og lad os lade forlade den systemiske racisme.

G-g og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.