De gode er blevet de onde

i Leder af

Anders Gravers og jeg har filosoferet en del sammen, mange kalder os for “onde”. Fordi vi kritiserer Islam, og forsvarer det danske samfund. Men er vi egentlig de onde?

Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale for Anders holdninger generelt, men jeg kan argumentere lidt for mine egne holdninger. Jeg mener ikke at jeg er ond, jeg mener at jeg er god, og at mine opponenter er de onde. Ja, for mig er kampen imod det multikulturelle/islamistiske samfund en kamp imod det onde.

For at få en dybere forståelse hvad det gode og det onde er, så kan det give mening at knytte denne forståelse til filosoffen St. Agustins forståelse af retfærdighed. Augustin siger, at det gode er det sunde, og det onde er den del af det sunde som er korrumperet, altså ødelagt.

Kigger vi på vores verden, så er den mest stabile og mest almindelige enhed, som danskerne forholder sig til, nationen Danmark. Vi ser os selv som et folk med en styreform. Hvordan er sundheden for Danmark? Ja, den er forringet betragelig de sidste tredve-fyrre år, den tid hvor 68´erne har siddet ved roret. 68´erne er liberale socialister, som har bekæmpet den hvide mands ondskab. Sådan kan man i hvert fald se det, hvis man ser det i et PH´sk perspektiv.

Resultatet er et socialdemokratisk samfund, hvor store ressourcer bruges til at betale af på den kolonigæld den hvide mand har til de tidligere kolonier.

Det er klart, at angelsakserne, franskmændene, hollænderne og andre europæiske kolonimagter behandlede deres kolonier med utrolig stor uretfærdighed. Værst gik det vel ud over Belgisk Congo, som er beskrevet så levende i Joseph Conrads mesterværk The heart of Darkness senere filmatiseret i det episke filmværk Apocalypse Now.

Men Danmark var ikke involveret i de grumme koloniale handlinger, jo vi sejlede med slaver, men det var ikke at sammenligne med det som skete i Congo eller Kina.

Vi har altså ikke, som nation, nogen nævneværdig skyld. De socialliberale baserer altså deres ideologi på falske præmisser, de betaler af på en gæld som aldrig er er skabt af Danmark. Tværtimod står Danmark som et af de få eksempler på god opførsel. Kineserne er for eksempel meget begejstrede for de danske handelsfolk som har arbejdet med Kina i over hundrede år, og de kan rigtig godt lide dansk kultur som f.eks. H.C. Andersen.

Kigger vi lidt på resultatet af 68´ernes politik, så må vi erkende at den har skabt et meget usikkert og voldeligt samfund. Parolen var, at flygtninge skulle hjælpes af Danmark, og have friplads. Det er, i sig selv, ikke et uetisk projekt. Problemet er bare, at en stor del af de “flygtninge” vi modtog har en ekstremt dårlig moral. De lyver, de stjæler, de voldtager, de har for mange koner, de respekterer ikke demokratiet, de fører krig i landet, de udnytter velfærdsstaten, de forsøger at begrænse vores ytringsfrihed. Altså har et, i udgangspunktet, moralsk projekt, vendt sig til et umoralsk projekt, fordi nettoresultatet er ødelæggelsen af det danske samfund, og hermed ondskab. Det ellers sunde samfund er blevet et usundt samfund.

Det har alle danskere efterhånden erkendt, selv socialdemokraterne, som stemmer med fødderne og ikke vil lade deres børn gå i skole med de såkaldte “flygtningebørn”. Heri ligger, for mig at se, den reelle årsag til Helle Thorning Schmidts fald. Det handlede ikke om skattesagen, det handlede om, at hun ikke bakker op omkring den flygtningepolitik socialdemokratiet har ført siden 68. Det er ekstremt demoraliserende for de socialdemokratiske vælgere. De har hængt på, været loyale overfor flygtningeprojektet, på trods af næsten umenneskelige kår. Så dur det ikke at kaptajnen flager ud.

Problemet for socialdemokraterne er, at det etiske basis for deres projekt er meget svagt. At hjælpe flygtninge er selvfølgelig en god ting, min egen oldemor flygtede til Sverige under besættelsen fordi hun var jøde, og hjalp tyske jøder. Det er jeg selvfølgelig Sverige dybt taknemmelig for, og svenskerne har da også vundet stor ære af det projekt, selvom det selvfølgelig var hårdt og dyrt for dem. Men min oldemor var også reelt flygtning, hun var politisk engageret, og hun stod i fare for at blive fanget af Gestapo.

Men min oldemor respekterede det svenske samfund, hun kunne ikke finde på at snyde, da hun var taknemmelig overfor svenskerne. Sådan opfører mange af de såkaldte flygtninge vi har i Danmark sig ikke, de har udnyttet situationen til det groveste og har snydt så det driver. Det er da lidt mærkværdigt at mennesker som flygter fordi de har ført en moralsk kamp imod et undertrykkende system, bruger stor energi på at snyde det samfund som giver dem asyl.

Måske har det noget at gøre med, at visitationen af flygtningene har været for dårlig. Det er måske lykkedes for svindlere at svindle sig til flygtningestatus. Vi ved at immigration til vesten er “big business” i mange af de lande immigranterne kommer fra, og at der fuskes med dokumentation, historier og så videre.

Med andre ord er måske en vis del af de flygtninge vi har modtaget reelt ikke flygtninge, men svindlere. Når man har svindlet sig ind i et land, så bliver man selvfølgelig ved med at svindle når man er i landet.

I stedet for at erkende, at arbejdet ikke er blevet udført med tilstrækkelig omhu, så vægrer socialdemokraterne sig ved at erkende at de er blevet taget ved næsen, fordi det vil kræve en kæmpe arbejde at rette op på de problemer der er skabt. Alle de svindlere de har givet adgang til socialkasser, fri uddannelse, og andre mål for svindel, skal visiteres igen, og, hvis de har snydt, have tilbagetrukket deres ophold.

Men det er en svær proces, for hvad med deres børn? Der mener jeg, at hvis børnene fortsætter deres forældres svindelvaner, så er de heller ikke værdige til at bevare deres rettigheder til det danske samfund. Forudsætningen for at være en del af staten, er at man, som minimum, overholder loven.

Således er de gode blevet de onde. Og de onde blevet de gode.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.