Højrefløjens “cancel culture”

i Ikke kategoriseret af

Det er sjovt, som Danmark på mange måder er omvendt end udlandet.

Jeg mener, i Danmark er de reelle racister venstrefløjen, og cancel kulturen, altså det man beskylder venstrefløjen for i udlandet, det trives bedst på højrefløjen.

Hændelsen med Krasnik som forsøger at holde Læsø kunsthal og holder mange konservative stemmer ude af debatten er her et godt eksempel.

Altså svigtet af den demokratiske pluralistiske debat er noget som sker på højrefløjen og ikke venstrefløjen.

På venstrefløjen ser vi faktisk en udbredt erkendelse af at det er godt at ens læsere bliver bestøvet med indsigter som ikke nødvendigvis er venstreorienteret.

Jeg mener, det intellektuelle flagskib Information trækker rask væk Kasper Støvring ind i avisen, i min komite, Vilks komiteen var redaktøren for Information med, og så videre.

Gode folk, med et demokratiske sindelag.

På højrefløjen til gengæld kunne man ALDRIG drømme om at give plads til en radikal venstrefløjser, ja man er så knibsk, at selv konservative stemmer menes at skulle begrænses. Det er her Krasnik jo excellerer i at forsøge at klippe vingerne på snart alle konservative som ligger for “langt” fra midten.

På den måde er det faktisk højrefløjen som er et demokratisk problem disse dage, idet deres “cancel culture” spænder ben for den offentlige debat og dialog.

Det kan jeg personligt skrive under på, og Krasniks forsøg på at klippe vingerne på en kunstinstitution med det formål at styrke den demokratiske debat ang. væsentlige politiske kunsttiltag, understreger det demokratiske underskud på højrefløjen.

Jeg siger det bare.

G-g og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.