Det danske lys

i Topnyheder af

Det virker som om, at der er en generel enighed om, at “amerikanske” tilstande ikke skal til Danmark.

Det vil sige, de ret primitive tiltag man har taget på New York Times, hvor man har “mobbet” en journalist fordi hun var jøde og støttede Israel, ikke er noget vi er med på i Danmark.

Det er faktisk hele vejen rundt, fra Lisbet Knudsen, over Martin Krasnik til selveste DR.

Det er faktisk, synes jeg, da jeg står nogenlunde samme sted, som den journalist som er blevet mobbet ud af New York Times, jeg selv jøde og støtter Israel, en rigtig god udvikling.

Jeg kunne godt fortsætte med at “calle” Martin Krasnik for at være den første redaktør som har udført cancel culture på Læsø Kunsthal, men lad det nu ligge.

Når man melder så klart ud, at man IKKE vil støtte cancel culture, så er det vel fordi man mener det. Det er mit udtrykte håb, at Krasnik har overvejet sine handlinger på baggrund af TV Friheds kritik af hans handlemåde, og han så har erkendt sine fejl.

Det er vel ok, man har lov til at fejle.

I sidste ende handler det om de traditioner vi har for ytringsfrihed og oplysning i Danmark, de humanistiske traditioner som går tilbage til Brandes og Mendel Levin Nathanson (min tip, tip oldefar og grundlægger af Berlingske Tidende).

Det er traditioner som vi har blødt for i parnasset. (Jeg siger vi, for jeg er jo reelt også en del af parnasset, jeg er bare rebellen).

Vi har ofret sikkerhed, menneskeliv og tabt fortjeneste for den højeste oplysning. Det er ikke os allesammen som vil ofre lige meget.

Men det virker som om, at vi, til forskel fra Mohammed krisen, denne gang er på samme hold, og det synes jeg, som en af dem som har blødt mest for vores frihedstraditioner, er rigtig, rigtig sundt.

Det er demokratiets åndedræt vi snakker om, det skal ikke lukkes ned, uanset om man er krænkelsesparat identitetspolitiker eller islamist.

Det danske lys er endnu ikke slukket, og så længe der er nogen som holder flammen ved lige, så længe vil det fortsætte med at brænde.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.