Det er som om venstrefløjen er ved at tage sine egne ideer op til overvejelse i disse dage. Selv Carsten Jensen er overraskende stille. Jo, så flippede ud over nogle påståede hændelser på Bornholm, som viste sig at være en and, men ellers er manden jo dejligt stille.

Nu er det ikke fordi jeg ikke holder meget af Carsten Jensen, han skriver fremragende, og er idealistisk, mindst ligeså idealistisk som jeg er. Det er bare DYBDEN jeg hele tiden har efterlyst ved venstrefløjen. Deres evindelige trommen på racist ideen holder bare ikke ved nærmere eftersyn.

Det er sådan det er, verden er alt for kompleks til at den kan reduceres til hvilke hudfarve man har. Jeg mener, min ene datter er rimelig mørk i huden efter min far og hendes mormor på moderens side, og mit andet barn er rimelig lys i huden.

Når man kigger på de to piger, som er nogle ellers dejlige skønne piger, er den ene så mere etisk ophøjet end den anden, fordi hun tilfældigvis har lidt mere kulør i huden?

Det er jo i sig selv en total absurd ide.

Moral og hudfarve hænger ikke sammen. Skal vi ikke lige tage den en gang til så selv Carsten Jensen kan få det ind under huden (pun intended), hudfarve og ens karakter, moral, menneskelighed har intet med hinanden at gøre. Der kan findes kulsorte mennesker som er fantastiske, jeg holder for eksempel meget af rev. John Sentamu, tidligere ærkebiskop i York. Han er et fantastisk, menneskeligt menneske. Han vil virkelig freden og er varm og stærk. Så er der Bwayla Sørensen, som STADIG insisterer på at dele folk op i hudfarver i sin demonstration. Yderligere er hendes retorik så hadsk, så det minder en om folkemordet i Rwanda.

Altså, hallo, hudfarve og menneskelighed har intet med hinanden at gøre.

Mennesker identificerer sig med alt muligt, religion, filosofi, hudfarve, politiske systemer og meget andet. Det afgørende for et menneske er hvilket trossystem de vælger.

Altså vælger de aktivt at være humanister, så er de det. Vælger de at være muslimer, så er de det og så videre. Det har intet med hudfarven at gøre.

Så findes der folkeslag, som det danske folkeslag, som er stor familie. Ligesom alle mulige andre familier, kan man komme ind i en familie og være en del af den, hvis man opfører sig ordentligt og støtter det fælleskab som familien er. Hvis man derimod går imod familiens ideer og orden, så kan man risikere at blive kylet ud igen.

Det er nu engang sådan en familie er.

Men det har altså ikke noget med hudfarve at gøre. Begge mine to unger er danskere helt ind i deres inderste sjæl. De spiser flæskesteg, taler dansk, er søde og rare, og sidder (som regel) pænt ved bordet.

De er altså danskere, om så man kan lide det eller ej.

Det er fordi både min kone og jeg er danskere.

Med andre ord, hvis vi kaster det åg som venstrefløjen har forsøgt (og stadig med stor passion forsøger) at kaste ned over os. Altså at alle mennesker skal se ud fra hvilken hudfarve de har, ja så har vi reelt muligheden for at se de mennesker der er i Danmark ud fra hvem de EGENTLIG er, og forsøge at skabe en form for orden ud fra en seriøs, dyb og velovervejet indsats.

Nej Bwayla Sørensen er ikke dansk, ikke med den beskidte mund hun har. Det er MEGET udansk at kalde andre mennesker for kakerlakker og lignende.

Men hendes datter er muligvis dansk, hvis hun altså kan finde ud af at tale pænt og ikke kaste med mudder efter andre mennesker. Vi lever altså i et civiliseret land, det ville Martin Luther King skriver under på, husk lige det venstrefløj.

Martin Luther King var kristen, og er det ligefrem kristen logik at kaste med mudder på den måde? Nej, der forsøger man at finde et fælles ståsted og ikke opildne til krig og folkemord som typer som Bwayla Sørensen gør.

Jeg siger det bare, måske skulle venstrefløjen se at komme ud af deres racistiske puppe herud til alle os andre dødelige, forfærdelige, udskammede højrefløjsere.

G-d og g-derne bevare Danmark, for det er vist ikke ligefrem venstrefløjens agenda.