Hvordan håndterer vi cancelkulturen i Danmark?

i Topnyheder af

Jeg synes, at det er utrolig dejligt, at der er begyndt at blive diskuteret, hvad i alverden vi skal gøre med de medier, som helt åbenlyst censurerer specielt konservative stemmer.

Men lad os lige kigge lidt på det i et historisk lys. Hvornår og hvordan startede censuren af konservative egentlig i Danmark?

Personligt har jeg ikke så meget forstand på historien før Mohammedkrisen, som efterhånden er 15 år siden. Det var der jeg selv gik i gang med at skrive og have holdninger.

Mit eget Waterloo, eller hvad man skal kalde det, når parnasset ser sig sur på en og begynder at udgrænse en, var min første politiske bog, som var et kampskrift FOR demokratiet IMOD islamismen.

Selvom jeg på det tidspunkt skrev hos Schulz, et forlag som desværre blev nedlagt efter jeg havde skrevet kontrakt, og derefter optaget hos Gyldendal, så var der altså komplet lukkede døre OVERALT.

Så snart forlæggerne lagde øjnene på min bog, så var der lukket. Det samme gjaldt medierne, hvor der bestemt også var lukket, hermetisk lukket.

Man måtte bare ikke kritiserer Islam dengang.

Nu skal det her ikke handle om mig, men jeg tænker, at min historie kan illustrere de censur mekanismer som findes indenfor medie og kulturlivet. Udfordrer du tabuerne, så ryger du ud, på r. og albuer.

Da tabuerne er sådan nogle ideer som KGB, mere eller mindre egenhændigt, installerede i den danske offentlighed i 68, så er rummet for diskussioner meget begrænset. Specielt når venstrefløjens hooligans intet problem har med at smadre og ødelægge de kunstudstillinger som går imod deres ideer. Det kan for eksempel hr. Kristian von Hornsleth nikke genkendende til, han fik sit galleri smadret, fordi han gik imod den venstredrejning som er i det danske kulturliv.

Sådan sidder den yderste venstrefløj pr. definition på magten over medierne og kulturlivet, og de forsvarer den med magt også fysisk magt.

Sådan har det været i al den tid jeg har skrevet.

Hvad gør vi så for at modgå denne voldelige, yderliggående, ekstremistiske kontrol som kommunisterne har over vores meningsdannelse?

Ja, den ene vej er kontrol. Det bryder jeg mig ikke om, for så begår vi jo den samme fejl som kommunisterne begår. Den anden vej er at nedbryde de institutioner som kommunisterne har opbygget. Det synes jeg giver rimelig god mening. Jeg mener, hvor mange Cand. Comm. ere er der lige brug for i dagens Danmark (jeg er selv Cand. Comm. er).

Vi skal ikke være blinde for at den yderste venstrefløj systematisk har udbygget deres magtbastioner. Det er ikke tilfældigt, at der er så mange universiteter med så mange humanistiske og statskundskabshistoriske fag. Det er reelt ikke fordi vi har brug for alle de humanister (jeg er selv humanist). Det er fordi venstrefløjen forsøger at udbygge deres propagandamaskineri.

Så skær løs. Det gælder også de andre skoleinstitutioner.

Den sidste vej, som reelt er den sværeste og mest udfordrende er at bygge solide, rentable, institutioner op, som ikke er befængt med den censur som reelt er over alt.

Det er det svære.

Det er den opgave jeg har sat mig for, først vil jeg forsøge at bygge et mediealternativ op til den dominerende røde københavnerpresse (jeg har fået lidt penge til at starte en lokal tv station, og jeg vil forsøge at udbygge mere).

Derefter vil jeg forsøge at opbygge et universitet. Et Folkeuniversitet. Det vil sige et universitet som bygger på Grundtvigs tanker og hermed rækker bredt fra venstre til højre. Men altså ikke så snævert kommunistisk som vi er tvunget til at finde os i i dag.

Det er på højre tid, hvis ikke vi passer på, så dør Danmark. Men ikke bare Danmark, hele den vestlige verden, fordi den yderste venstrefløj sidder på meningsdannelsen.

Det dur ikke, det er den midterorienterede ideologi som skal sidde på meningsdannelsen. Ikke den ekstremt venstrefløjs.

Ellers dør vi i et gigantisk blodbad. Vi er der allerede, vores unge udsættes for undertrykkelse og terror, det varer ikke så længe så kommer det også til resten af Danmark.

Og det eneste vi har til at modgå denne dystopiske forestilling som venstrefløjen forsøger at drage os ned i, er få bloggere, en håndfuld loyale politikere og et angst folk.

G-g og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.