Alle danskere er enige om at racismen skal bekæmpes, vi er bare uenige om hvilken racisme der skal bekæmpes. Venstrefløjen mener at det er racisme imod muslimer, højrefløjen mener at det er racisme imod jøder. Lad os kigge lidt på de reelle forhold som de to befolkningsgrupper er underlagt.

Muslimerne har udstrakt trosfrihed, de har mulighed for at bevæge sig at alle dele af landet, der er ingen der reelt truer dem. Ja, de bliver kritiseret af mange, men det er, som regel, en sober, filosofisk kritik, der forsøger at adskille stat og religion, og vise respekt for de dele af Islam som er reelt skønne. Ja, faktisk er der ofte tale om positiv særbehandling af muslimer i stat og kommune, i medier og i politik. De muslimske kunstnere som Outlandish og Burhan G. får lige lidt ekstra positiv opmærksomhed, rap skolerne popper op i hele landet med muslimske elever i første potens.

Hvordan er det så med jøderne. Ja, de fleste danskere har ikke noget imod jøderne. Jo, der er en udbredt skepsis overfor Israel, specielt i de socialistiske kredse, men det handler sjældent om den enkelte jøde.

Når det så er sagt, så er det i dag reelt umuligt for en jøde at gå med sine religiøse symboler i mange steder af landet. Typisk er muslimske ghettoer reelt no go zone for en jøde med en kalot, eller en davidsstjerne. Man mærker der overalt, jeg sad i dag og læste et tidsskrift hvorpå der med store typer stod Israel på, hadet stod ud af øjenkrogene på tilfældige mennesker der gik forbi. Men der er mere, synagogerne er stærkt bevogtede, de jødiske skoler er med tårnhøje hegn omkring, demonstrationer for Israel er akkompagneret af hylen, skrigen og heilen. Det gør det usikkert at være jøde i Danmark.

Sagen er jo, at det ikke drejer sig om, at dem som hader jøderne ikke kan lide dem fordi de har politiske kontroverser, eller mener at de undertrykker andre, for det gør jøderne ikke i Danmark. De kan ikke lide dem, fordi de er jøder, fordi der skrives i deres aviser at jøderne er onde, fordi deres tvkanaler flyder over med antisemitisk propaganda.

Hvor er så den reelle racisme? Hos dem som hader andre fordi de er en anden race? Eller hos dem der kritiserer, med stor varsomhed, på det politiske.

Jeg mener, at den reelle racisme ligger i de islamistiske kredse i Danmark. Hos sunnierne i Hizb-ut-tahrir, hos shiaerne i moskeen på Vibevej, og hele den hoben af islamister af forskellig art der bare mener at jøder er sønner af aber og svin.

Vi kæmper altså imod et irrationelt had. Nu er det jo snart jul, og man ville da håbe, at hadet, måske bare for en kort stund, blev afløst af kærlighed.