Jeg synes vi skal tilgive hinanden Løkke

i Topnyheder af

Kære Lars Løkke, jeg slog dig ud under og før sidste valgkamp. Det gjorde jeg, fordi vi blev uvenner over min rolle i dansk politik. Jeg ville gerne tættere ind på systemet, og du ville ikke have mig ind over.

Ud over det, så synes jeg også, at vi manglede visioner.

Anyway, nu er det selvfølgelig ikke kun mine skrivererier som styrer det hele, vælgerne har også en ret stor indflydelse på politik, medier osv. Men som landets de facto ledende intellektuelle, så er jeg en kedelig fyr at blive uvenner med.

Her et års tid efter du tabte valget, så er det på tide at gøre status.

Var det det værd, at ofre din statsministerstilling på at holde mig ude af kontrolrummet?

Jeg mener, jeg er godt på vej ind i systemet, godt hjulpet af Mette Frederiksen, og desværre uden hjælp fra Ellemann. Men sådan er det.

Så du tabte faktisk slaget. Det er et nederlag.

Jeg har mange nederlag bag mig. Flere nederlag end sejre, for at være helt ærlig.

De første halvtreds år af mit liv, det var bare nederlag.

Så, hvis der er noget jeg er god til, så er det at håndtere nederlag.

Her er hvad jeg gør, når jeg taber.

Jeg starter med at bede til G-d. Jeg går helt ned på knæ, og så beder jeg til G-d om at han vil vise mig en ny vej.

Hvorfor er det en god ting? Det er godt, fordi det altid viser mig en vej som er baseret på en positiv ide.

For det er det G-d er, han er det positive.

Når man skal rejse sig efter et nederlag, så skal man forsøge at finde en vej op af hullet, som er god. Ellers risikerer man at ryge dybere ned i hullet.

Lige nu, så er du ved at grave din egen grav dybere, for den vej du vælger er ikke positiv, men enormt negativ. Din bitterhed, skaber afstand til dine tidligere allierede, og dine trusler giver Venstres bagland en stor usikkerhed omkring dine handlinger. Du er blevet en elefant i en glasbutik, og du ødelægger en del glas lige for tiden.

Ligesom hr. Kristian Jensen, bør du takke af med stil, og finde en ny vej ind i politik.

For der er masser af veje. Hvis du bliver gode venner med mig igen, hvilket jo stadig er en mulighed, så kan jeg jo forsøge at tale dig op i NATO for eksempel eller en anden international organisation.

Lykketoft er et godt eksempel på en måde at håndtere en tid efter magten forsvinder, han har været rundt omkring.

Det du skal passe mest på med, er ikke at blive opslugt af bitterheden. Jeg mener, jeg kender virkelig til at blive svigtet af vennerne, jeg ved at det sker, og jeg bliver lige såret hver gang.

Men, jeg forsøger at lade være med at lade bitterheden styre mig. Jeg handler på de handlinger mine allierede eller modstandere har, og kommer så videre.

Det samme skal du gøre nu, synes jeg. Erkend dit nederlag, og undersøg mulighederne for at komme videre internationalt.

Vi flyttede Danmark en hel del sammen Løkke, jeg hjalp dig den ene gang efter den anden. Så endte vi med at slås, fordi du ikke ville give mig noget. Sådan er venskab Lars, man skal huske at give og tage.

Nu giver jeg dig noget, jeg tilgiver dig for at være sådan en egotripper overfor mig. Det er ok, jeg er ikke bitter, du mente, at du havde ret, og jeg var en for lille fisk til at røre dig.

Ok, så blev jeg gal i skralden, og vi kom op og slås.

Nu er det overstået, og verden er bevæget sig videre. Så nu synes jeg, at vi skal droppe vores selvmedlidenhed og komme videre.

Du har mange år i dig endnu, brug dem på at gøre verden, og hvad der er vigtigere; Venstre bedre.

For det er det det handler om.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.