Paradigmeskiftet

i Topnyheder af

Der er virkelig ved at være skruet op for kedlerne mht. politireformen.

Det bliver en af den nye regerings svendestykker, og det er et stykke lovgivning, som virkelig kommer til at vende op og ned på hvordan politiet fungerer.

Indtil videre har politiet set igennem fingrene med størstedelen af den kriminalitet som store dele af den migrationsbefolkning vi har i Danmark har lavet.

Det er reelt det som skal vende nu. Nu skal migranter behandles på lige fod med alle andre danskere. Hvis migranter laver kriminalitet så skal de straffes på lige fod med en almindelige dansker.

Retsfølelsen skal tilbage i føresædet igen. Danskerne skal føle, at der ikke gøres forskel på danskere og migranter.

Det vil betyde, at politi og de andre værn, skal i gang med at tackle de massive kriminelle netværk som er i mange indvandrerområder. Motalavej, Gellerupparken, for bare at nævne nogle områder.

Disse områder virker, i historisk lys, som kriminelle netværk på niveau med det kriminelle netværk som “Edderkoppen” havde udviklet under anden verdenskrig og som politiet også dengang fik sat en stopper for.

Altså massive netværk af kriminelle, som har gang i al mulig og umulig kriminalitet.

Hvordan der bliver sat en stopper for kriminaliteten er selvfølgelig en politifaglig vurdering, Men jeg kunne forestille mig, at man kunne kigge tilbage til den operation man lavede da man ødelagde Edderkoppens netværk og måske genbruge nogle af de metoder man brugte dengang. Om ikke andet, kunne det være en inspirationskilde.

Det er en mental omstilling af de helt store, vi skal helt tilbage til efter besættelsen for at finde en operation som kan bare sammenlignes med hvad vi skal i gang med nu. Men det er gjort før, så kan det også gøres igen.

Det er bare meget vigtigt, at vi sørger for, at borgerrettigheder overholdes. Vi skal ikke spionere på borgere uden grund, og alle skal for en dommer, hvis de har gjort noget galt.

Der er opbakning fra Folketinget og resten af befolkningen til paradigmeskiftet. Så nu gælder det om at levere på samfundets forventninger, og når hen til det som politiarbejde handler om; at forstå og styrke retsfølelsen i samfundet.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.