Med krisen i det akademiske liv, så kunne man, måske, forsøge at hæve det videnskabsteoretiske niveau bare en lille smule.

Ja, jeg ved, at det bliver meget nørdet, og måske uforståelig for mange, men for at sikre et seriøst niveau for vores akademier, så bliver vi nødt til, efter min mening, at stille høje krav til forskningen.

På nuværende tidspunkt er det videnskabsteretiske udgangspunkt det man som marxist kalder for “dialektisk materialisme”.

Nu er jeg jo metafysiker, jeg tror på g-d, men jeg forstår godt marxisternes ideer. De er ikke allesammen dumme, uanset at jeg er uenig.

Men lad os kigge lidt på den dialektiske materialisme, og se hvordan det så går i de danske akademier, hvor feminismen og dermed den moderne ufornuftige version af slagsen hærger.

Der er to elementer i dialektisk materialisme; dialektik, som er en metode til at finde viden, oversat, at man finder viden i samtale om et emne. Og materialismen.

Materialisme er i opposition til ånd, og er Marx forsøg på at gøre op med Hegel, som var meget troende.

Er der megen samtale og dialektik på den feministiske vogn? Er det sådan, at en besindig, fornuftig og grundig afvejning af argumenterne er processen som fører til viden?

Nej, tværtimod er det hysteri, følelser og MEGET ringe argumentationsmetoder som udvises i heksejagten. Så, man bedriver i hvert fald ikke dialektik på de danske akademier.

Så er der materialismen. Her mener jeg, forsåvidt, at man KUNNE finde en vej ud af problemerne. For hvad er materie egentlig.

Her er vi nede i diskussionen af hvad stof er lavet af, og så må vi nødvendigvis kigge imod fysikken.

I følge Niels Bohr og andre atomister, er al materie lavet af atomer.

Hvis vi ser dette perspektiv i det Demokritiske perspektiv, som jeg lige har filosoferet over, så kan vi måske UDVIDE Niels Bohrs definition af fysik med Demokrits, for a loope det tilbage i en videnskabsteoretisk diskussion.

I følge Demokrit består materien af atomer og “void”, altså ingenting.

Det er måske dette som har feedet tilbage i Demokrits teori om viden, idet han siger, at der er virkeligheden og så er der vores normer. Igen ser vi her en smuk dialektik imellem materien og vores opfattelse.

Man skal, i hvert fald i et Demokritisk perspektiv, have den opfattelse, at materien består af atomer og ingenting, og det er vores evne, med de ringe sanser vi har, at OPFATTE virkeligheden sandt.

Det er solid dosis realisme.

Så, forsåvidt, er dialektisk materialisme egentlig et meget brugbart metodeværk. Problemet er bare, at de nuværende akademikere slet ikke bruger deres egne ideer til noget, men er forfaldet til hysteri og normdannelse uden afstandstagen til materien.

Så er det altså ikke længere akademiske udtalelser, men private, politiske holdninger.

Man må gerne have private holdninger, uanset at det falske, men fiskerne, arbejderne og andre arbejdsmænd skal ikke betale for, at nogle bruger deres ellers højagtede offentligt financierede arbejdsplads til at have private holdninger og så maskere dem som videnskab.

Så, skal man være ærlig og gå ind i politik, og så varetage sit videnskabelige hverv efter foreskrifterne, ellers ødelægger man de akademiske institutioner.

Jeg siger det bare, og jeg vil egentlig gerne, at vi har gode akademiske institutioner, det har samfundet det nu engang bedst af.

G-d og g-derne bevarer Danmark.