Hvad nu Danmark?

i Topnyheder af

I det nye år skal vi i gang med nye projekter. Ja, jeg ved godt, at alting står i coronaens tegn, men det bliver det ikke ved med, og det kan jo ikke være det eneste vi bekymrer os om. Verden fortsætter, og vi skal videre med nye konstruktive projekter.

Først og fremmest mener jeg, at der er to interessante projekter for venstrefløjen og højrefløjen. To spændende projekter, som samler landet fremfor at splitte det, og har potentialet til en stor international bevågenhed.

Det ene er diskussionen af klima og KONSTRUKTIVE løsninger på den udfordring. Den anden diskussion er muligheden for at genrejse vores økonomi med det man kalder for “obamanomics”, det vil sige et SAMARBEJDE imellem industri og kapital.

Her mener jeg, at vi kan kigge, med fornuft, på de traditioner vi har i Aalborg. Her har man haft en lang tradition for at samarbejde mellem industri og kapital.

Det virker jo fremragende, og kan vi booste denne udvikling, så får både arbejderen og industrimanden jo det bedre.

Så, det er et spændende projekt, som dels giver landet mulighed for at komme på fode økonomisk efter Corona, og samtidig giver venstrefløjen en mulighed for at tappe kraft fra rødderne.

For helt ærlig, hvad er mest cool, en total destruktion af Socialdemokratiet på grund af mindre foreteelser af de ledende Socialdemokrater eller en stærk arbejderbevægelse, hvor den gamle Arne giver brødet videre til sin søn?

Vi lever i en tid, hvor vi allesammen søger tilbage til vores rødder. For Socialdemokratiet lever disse rødder i bedste velgående her i byen Aalborg, og de trives endda.

Jeg mener, skal vi blive ved med at tromme på den samme gamle, trætte tromme, eller skal vi prøve noget nyt?

Det andet spændende projekt, som jeg virkelig nyder at diskutere og formidle er miljø diskussionen.

Her er der både massive udfordringer, og samtidig masser af potentiale. Hvis vi fortsætter af den vej som Københavnerne forsøger at skubbe på for, altså at destruere landbruget, for at skabe et idyllisk paradis (tror de selv), eller skal vi igen SAMARBEJDE konstruktivt?

Jeg mener, hvis Københavnerne nu fik hovedet ud af et vist sted, og kom herud på landet for at snakke lidt med alle bønderne, fiskerne og skovmændene, så ville de opdage en fantastisk verden de slet ikke vidste eksisterede.

Jeg mener, jeg har selv taget rejsen med min lille lokaltv station. Jeg har snart snakket med alle erhverv, og lad mig sige det med det samme. De er både forfærdelig komplekse i deres forståelse af verden, og samtidig åbne for at finde ud af noget.

Det er kun, hvis vi formår at FORSTÅ deres verden, deres super professionelle, komplekse verden, hvor vind og vejr og natur hele tiden indgår i en kompleks sammenhæng, at vi kan mødes på samme niveau.

Det er komplekst, men samtidig, hvis vi er åbne for dialog er det også muligt at finde løsninger.

En anden Københavner Bengt Holst, daglig leder af Zoologisk have i København og biolog, er meget respekteret indenfor landbruget, og hans ideer med at se dyrenes naturlige tilstand, og forsøge at genskabe dem i Zoo, dem har de taget til sig indenfor landbruget. Eller de er i hvert fald åbne.

Hvorfor? Fordi det er en utrolig god og konstruktiv ide.

På den måde kan vi udvikle landbruget i SAMARBEJDE med landbruget således at landbrugets behov mødes samtidig med at vi får sat et aftryk internationalt mht. den grønne dagsorden.

Jeg mener, hvordan tror i resten af verden vil reagere, hvis vi pludselig kommer frem med de ideer Bengt har mht. dyrevelfærd?

Ville kineserne eller amerikanerne kunne synes, at det var en god ide?

Kan i se hvor jeg vil hen?

Vi KAN blive et foregangsland, hvis vi formår at LYTTE til hinanden, og ikke bare kører vores fordomme henover hinanden.

Ja, der er langt imellem land og by, men forudsætninger for, at vi kommer i mål med en ambitiøs klimadagsorden er altså at vi fortsætter med Grundtvigs samtale.

Det er bottom line, i min bog.

Omvendt formår vi at gøre det, altså lytte og samtale, så har vi potentialet til VIRKELIG at skabe fremgang for miljø og natur.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.