Blomsterbørnenes børnebørn

i Topnyheder af

De danske kvinder er i problemer. Det understreger det sidste år.

På den ene side har man ny feminister som går efter små forseelser ved mænd, men måske adresserer noget dybere, nemlig et oprør imod den korruption af verden som 68 erne stod for.

På den anden side råber Tessa op om de overgreb hun er blevet udsat for, en anden af 68´ernes synder migrationen fra Mellemøsten, som skaber nogle meget usunde vilkår for unge kvinder i ghettoerne.

Til sammen er der to generationer af kvinder der på en meget uerkendt måde forsøger at gøre op med deres henholdsvis mødre og mormødre; 68´erne.

Problemet er, for mig at se, for jeg føler for kvindernes sag, og støtter den, at de bliver nødt til OGSÅ at være konstruktive.

Tag for eksempel problemer for Tessa, hendes problem er, at hun kommer fra en Ghetto, Hundige for at være præcis, Blæstegnen.

Disse ghettoer er befolket af migranter, der for de unge drenges vedkommende ingen respekt har for danske kvinder. De ser dem som ludere, og behandler dem derfor som ludere.

Altså de “frie” sexideal som Tessa har arvet fra sine mormødre, og som så samtidig har sørget for at importere en del mænd som har det modsatte sexideal, det dur ikke.

Tessa er “fri” i en verden hvor frihed er en skam for kvinder.

Det siger sig selv, at det kan man ikke leve i, og hvad skal man så gøre andet end at råbe i er nogle idioter.

Ja, 68´erne var, i hvert fald sexuelt, nogle idioter. Det var ikke frihed der var målet med deres liv seksuelt, det var at ødelægge samfundet, familien, børnenes tarv.

Det er sandheden.

Den frie seksualitet var bare et mål for at nedbryde patriarkatet.

Det samme var det med indvandringen, det var også med det mål at ødelægge vesten, osv.

Så i praksis lever Tessa og Tessas mor i en verden, hvor deres mormødre forsøgte at ødelægge den verden, det er så lykkes. Men problemet er jo, at det var reelt ikke patriarkatet som 68´erne ødelagde, det var deres børns verden. Nu bliver deres børnebørn forulempet og udnyttet af mange af de migranter som bor der hvor de selv bor. Det siger Tessa i hvert fald, og hun kommer derfra, så hun ved nok hvad hun snakker om.

Så, det var altså det sørgelige sidste stop for 68´erne.

Jeg stiller mig ikke til dommer, jeg fortolker bare på det som Tessa og hendes mor siger.

Spørgsmålet er, og det er der jeg gerne vil hen. Hvad gør vi ved det?

Nu hvor krigen raser, og de uformulerede angstskrig og vreden skyller ind over 68´erne, så har de danske kvinder ikke overskud til at tænke konstruktivt. Det forstår jeg godt, jeg har selv været der, jeg har også gjort op med 68´erne.

Men, jeg håber, at vi på et tidspunkt når til et punkt, hvor vi kan nå til en enighed os børn og børnebørn af blomsterbørnene.

For svaret er forsåvidt meget enkelt. Det handler om de tre værdier som salig Løgstrup foreskrev; tillid, åbenhed og barmhjertighed.

At finde ind til disse værdier igen. Det gør vi kun, hvis vi formår at indgå i relationer, hvor disse værdier er bærende i relationen.

Det vil sige gode, sunde familier.

Med en stærk og sund mor og en stærk og sund far.

Det er endemålet, er der hvor vi kom fra oprindeligt.

Det er ikke nemt at nå, specielt ikke, hvis man kører med på 68´ernes paroler.

Så, måske skulle man overveje at droppe at realisere sig selv, og søge karriere begge to?

Men koncentrere sig om børnene og det at gøre et godt stykke arbejde. Altså skabe noget i verden, fremfor at gå efter anerkendelsen.

Arbejde hårdt, men ikke for at tjene andre, men for at tjene det gode.

Det er vejen, det er klart, for det er det vi har mistet. Vi kan finde det igen, hvis vi leder, men det kræver at vi forholder os til problemerne, og handler derefter.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.