Den jyske bonde

i Topnyheder af

Det er svært at være kommentator på politik, dels fordi det kræver utrolig meget tid at forholde sig til de spil som er foran og bagved kulisserne, dels fordi det, efter min mening, kræver en høj moral.

Som kommentator har man ofte mere magt på den politiske udvikling end politikerne selv har. Politikerne er utrolig afhængig af en presse som går den rigtige vej, så at deres politiske projekter får opmærksomhed eller de får opmærksomhed.

Her er kommentatorerne sådan nogen som undertegnede, bloggerne ved aviserne, andre bloggere og indimellem tv stjerner som Clement Kjærsgaard de personer som er med til at danne retningen på den politiske udvikling.

Et meget godt eksempel er Venstres seneste nedtur. Jeg har holdt mig lidt væk fra at kommentere på Venstres udvikling. Jeg er stadig lidt irriteret over den måde Løkke behandlede mig på, og det virker ikke som om, at Venstres politikere vil have noget med undertegnede at gøre.

Så derfor har jeg helt ærligt holdt mig lidt væk. Det har, set fra mit perspektiv betydet, at københavner delen af Venstre har fået for meget vind i sejlene og den nødvendig balance imellem land og by, som jeg har været meget optaget af heroppe i Nordjylland er røget sig en tur.

Hermed ryger hele Venstres politisk/strategiske udvikling sig en tur, og vi har at gøre med et parti som kikker direkte ned i afgrunden.

For helt ærligt, hvem stemmer egentlig på Venstre. Det gør landmænd, fiskere og skovmænd. 2/3 af alle de stemmer som traditionelt har stemt på Venstre er altså folk som bor på landet.

Det er disse stemmer man har smidt under bussen ved at satse så ensidigt på københavnervenstre, som hr. Ellemann repræsenterer.

Kuren er forsåvidt rimelig enkel. Snak med bonden om hans bestand, hør hvad han bekymrer sig om ved svinestien, lyt til maren i kæret, og repræsenter disse perspektiver på Borgen.

De er fantastiske de mennesker som er herude på landet. Ok, de er ikke progressive på en Københavnermåde, men deres snusfornuft accepterer faktisk de gode ting fra København, blandt andet det Methanol projekt som Borgen og venstrefløjen har sat i gang. Det drives af bønder også.

På den måde er recepten på Venstres come back ret enkel. Det gælder om at få fat i græsrødderne igen, men på en rigtig jysk facon. Jo, i siger klima, den er vi med på, hvis det kan betale sig, og det giver mening ind i vores verden også. At lave Methanol ud af det affald vi alligevel skulle af med, den er god.

Men alle mulig hippieprojekter med mystiske iglooer og nøgendans i svedhytter, det er vi alligevel lidt skeptiske overfor. Vi siger det bare. Det skal være netop være jordbundent og fornuftigt og skulle betale sig.

Penge gror som bekendt ikke på træerne, vel lillemor.

Når det så er sagt, så er der stadig et smukt højskolelys herude på markerne. Folkeoplysningen og tilliden er stadig i top.

Det kan Københavnerne med deres flegmatiske forhold til køn alligevel også lære lidt af.

Eller de loyale bønder, der stadig står vagt om fanen. For ikke at opgive landets integritet og sammenhængskraft. De er heller ikke så ringe endda.

Ja, vi kalder dem alt muligt, bondeknolde, hillie billies og hvad ved jeg. Men når det kommer til stykket, hvem står så rank ved fanen og holder den oppe. Det gør i sidste ende den jyske bonde, og ham har vi brug for.

G-d og guderne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.