Den teologiske diskussion af IS børnene

i Topnyheder af

Er interessant vinkel på diskussionen af IS børnene, som nogle få, inklusive mange kristne, absolut mener, skal til Danmark er den TEOLOGISKE diskussion.

Altså, er det teologisk rigtig, eller forkert at kæmpe for at IS børnene kommer til Danmark.

Det er interessant, al den stund, at teologi faktisk repræsenterer et af de dybere lag i samfundet, så at man kan have en filosofisk diskussion med kristne generelt.

Helt grundlæggende må diskussionen tage udgangspunkt i børnene som er født af Islamisk stats mødre, og den handling som en introduktion af børnene i det danske samfund giver af etisk resultat.

Hvad er nettoresultatet af introduktionen af IS børn i det danske samfund, sat op imod andre alternativer, som at tvinge Tyrkiet til at tage dem til sig. Tyrkiet er trods alt støtte af IS, lade dem blive i lejren, eller skabe bedre forhold for dem som bor i lejren.

Med andre ord, er der et komplekst diskussionsgrundlag at forholde sig til, og så skal det sættes op imod det hvad det vil at være kristen; altså Jesus forkyndelse og det gamle testamente, som er den strengt jødiske del af kristendommen.

Starter vi med Islamisk Stat børnene, så er der her tale om en samling børn, som STØTTER alt det modsatte af kristendommen. De går ind for slaver, undertrykkelse af anderledes tænkede og hvad der ellers findes af ondskab i Islamisk stat perspektivet. At hjælpe disse mennesker, er således det fjerneste man kan gøre i et kristent perspektiv. At hjælpe Satan er ikke en barmhjertig gerning, det er at hjælpe Satan.

Hvad vil nettoresultatet være af at kæmpe for at disse børn, som er en del af en satanisk kult til Danmark. Det giver vel ret beset sig selv, mere satanisme, i Danmark hvor de børn befinder sig.

Er det så kristent?

Det er så langt fra kristendommen som noget kan være, kristendommen handler om at gøre gode gerninger i opposition til dem som gøre onde gerninger.

At hjælpe nogle til at gøre flere onde gerninger, er det samme som selv at gøre de onde gerninger.

Så er der, helt grundlæggene, diskussionen af hvordan man skal forholde sig til sine fjender. Her mener Jesus, at man skal elske sine fjender, som man elsker sig selv, og vende den anden kind til, når fjenden slår. Men der står intet om, at man skal HJÆLPE fjenden. Man skal elske dem, hvilket i sig selv er et udtryk for, at man ikke skal hade nogen, mindst af alt sin fjende.

Ok, er det en hadefuld gerning, at mene, at fjenden skal blive så langt væk fra Danmark som muligt? Nej, det er bare sund fornuft.

Fjenden får det hverken værre eller bedre af at komme til Danmark, fjenden får bare bedre mulighed for at udøve sine onde gerninger.

Man siger, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Man kan vist roligt sige, at det er tilfældet her.

Eller er der noget jeg ikke har kunnet gennemskue her?

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.