Venstrefløjen

i Topnyheder af

Denne snak om ondskab, har fået mig til at reflektere en del over, hvad ondskaben er. Både i et etisk såvel som et socialistisk perspektiv.

Hr. Per Clausen, som er kommunismens repræsentant her i Aalborg, snakker om en form for “urkommunisme”, som i sin essens er religiøs.

Det er faktisk korrekt, før Marx, specielt under og efter den franske revolution, som kommunismen kommer af (i den franske revolution kaldte man det “citoyen”, “borger” under den russiske revolution kaldte man det “kammerat”.

Den kristne inspiration til kommunismen kom af en fransk magiker/præst som hed Eliphas Levi (læg her mærke til det jødiske navn Levi gav sig selv).

Han mente, at mennesket trænger at blive socialt skærmet, og de svage har ret og brug for hjælp. Det er selvfølgelig langt mere kompleks end det, men den bog jeg har arvet efter en af de gamle Thy hippier af Eliphas Levi, beskriver det sociale ansvar.

Så, den kristne ideologi er sådan set, helt korrekt, en af rødderne til urkommunismen. Det er derfor vi har en “kristen” velfærdsstat, som søger at beskytte de svage.

Kigger man på den katolske opfattelse af godt og ond, så er det krystalliseret i præsternes kamp imod Satan.

Satan er det onde, men til forskel fra vores materialistiske opfattelse af verden, så er det ikke en teoretisk kamp, det var en virkelig, direkte og ofte meget skadende kamp. Jesuitterne var og er den katolske kirkes kamphunde, deres soldater i kampen imod ondskaben.

Det mest virkelige udtryk for denne kamp, er kampen imod besættelse af dæmoner og andre negative entiteter, som nogle kan være udsat for.

Når man først dykker ned i hele diskussionen om uddrivelser, kampen imellem præst og djævel, så får man ødelagt sin fine, overfladiske, videnskabelige opfattelse af verden.

Klart dokumenteret, virkeligt, så har den katolske kirke bekæmpet besættelser og ondskaben ved præster siden den katolske kirke opstod. Det er det som er grundessensen af kirken.

Kampen imod Satan.

Det er svært at tage skridtet fra dansk velfærdsbeskyttet, og overfladisk verdensforståelse til at stå ansigt til ansigt med den rene skære ondskab som Satan repræsenterer.

Husk på, de her djævleuddrivelser sker under kyndig vejledening, med læger til stede, efter en metodisk undersøgelse og ekstremt professionelt.

Så der er absolut ingen hokus pokus involveret, alt står til diskussion, ud fra alle de videnskabelige parametre vi har at kaste ned over processen. De har styr på deres teori og praksis.

Uanset om man dog tror på det eller ej, så er det stadig i exorcismen, at man får det stærkeste udtryk for ondskab. I de udtalelser og handlinger som den besatte person foretager sig.

Har du nogensinde læst “It” med Stephen King, så kender du djævlen og satan. Den bog jeg er ved at læse skrevet af Malachi Martin en Romersk Katolsk exorsist, en i øvrigt utrolig belæst herre, skriver ligesom Stephen King. Med den forskel, at de ting Martin beskriver, er virkelighed. Virkelige hændelser. (Stephen King er sandsynligvis inspireret af Malachai).

Sådan er ondskaben. Det er den grinende klovn i kloakkerne, det er fornemmelsen af, at alt ikke er helt rigtigt. Det er destruktionen, men samtidig stærke følelser af selvrealisering og triumf idet man udøver voldelige og ondskabsfulde handlinger.

De dæmoner som exorsisterne møder er udspekulerede, fulde af løgn, ondskabsfulde, undertrykkende, udnyttende, manipulerende, illoyale, beskidte, lugtende, grimme.

Det er det etiske i det, men det er FORNEMMELSEN af den lurvethed og arrogance som kryber ind under huden på en, når man læser Malachais beskrivelse af ondskaben, som er det værste.

Kigger vi på den kamp som lige nu er imellem den gamle version af kommunismen, og den nye version af kommunismen. Hvor vi på den ene side har den propalæstinensiske, destruktive, løgnagtige og g-dløse. Så har vi på den anden side den prosemitiske, ærlige, anstændige og troende.

Lad mig give dig et eksempel.

I over fyrre år, har den gamle version af kommunismen påstået at de migranter vi fik til Danmark var flygtninge. Det passer ikke, jeg har selv lavet en del studier af de mennesker som kom til Danmark under flugten fra Syrien. De er ikke flygtninge, store dele af dem kom slet ikke fra Syrien men fra Iran og Ukraine.

De er IKKE flygtninge, de er migranter. Det er sandheden.

De søger et bedre liv, for det liv de har er elendigt. Det er jo sådan set fair nok, men det gør dem bare ikke til flygtninge.

Hvad er ÅRSAGEN til at den uærlige del af venstrefløjen kalder disse mennesker for flygtninge, når de ikke er flygtninge. Årsagen er, tror jeg, at de bruger den fælles skam vi havde efter anden verdenskrig overfor os jøder, som var flygtninge, men ikke blev beskyttet, til at få højrefløjen til at acceptere migranterne.

Så det er bare manipulation.

Hvorfor er den yderste venstrefløj så så interesseret i at få så mange migranter ind i landet til evig forsørgelse, og til store problemer for specielt kvinder, som ofte bliver voldtaget af dem. Årsagen skal, måske, søges i Frankfurtermarxismen, (multikulturalismen), som prædiker vestens forfald, og søger at underminere vesten ved at ødelægge den indenfra. Læs selv Adorno og Marcuse, hvis du er i tvivl.

Altså et destruktivt mål.

Alle disse handlinger og udsagn er altså løgn på løgn, destruktiv og manipulerende adfærd, og dermed ond.

Nu er det ikke fordi jeg siger, at vi så skal behandle migranterne som slaver, for så er den nye socialisme OGSÅ ond. Men vi skal behandle dem som det de er, nemlig migranter.

Det værste eksempel på ondskab er nu engang den yderste venstrefløjs forhold til Israel.

Nu er jeg selv jøde, godt nok af nyere aftapning (ja jeg har fået min Bar Mitzvah), men jeg har igennem min nye tro og netværk fået et godt indblik i Israels indstilling og kender efterhånden en del jøder. Ja en af mine bedste venner er selv tidligere kommandosoldat af den Israelske hær.

Her er min erfaring. Jøderne er et meget lukket folkefærd, vi er altid skeptiske. Samtidig er etikken en helt naturlig del af det at være jødisk.

Du får en ikke en mere loyal og stærk ven end en israelsk kommando soldat. Jeg taler af erfaring. Når du bare viser Israel den mindste venlighed, som fr. Frederiksen gjorde under vaccinekrisen, så har du en loyal ven for livet. Min kammerat var helt oppe og ringe over at fr. Frederiksen havde været i Israel, han sagde, jeg stemmer for hende hvergang! Jeg vil aldrig glemme det! Ligesom da vi reddede jøderne under besættelsen, det glemmer jøderne heller aldrig. Når vi engang har glemt det, så husker jøderne det stadig, at under Shoa, Holocaust, der var der et enkelt lille land, som gik imod strømmen.

Det er der vi står i dag. Vil vi gå imod strømmen, og støtte jøderne, nu hvor alle andre har givet op, vi jøder flygter fra hele Europa, i disse dage, eller vil vi tage Israel og jødernes side.

Det er det RIGTIGE at gøre, det etiske og det sande. Det har vi gjort før, med stor respekt fra dem omkring os, og specielt Israel. Det kan vi gøre igen, og SKAL vi, efter min mening gøre igen. Som da min oldemor blev fragtet over Øresund i en lille fiskerbåd, skal de nye danske generationer, passe på jøderne og være ven med Israel.

Man får ikke en stærkere, ærligere og god ven end Israel. Godt nok bliver man en af få venner, men til gengæld får man en ven, som er god.

For det er reelt det Israel er, et eksempel på etisk handling. En fredsskaber og hjælper for hele verden.

G-d og g-derne bevare Danmark, sagde Politikens egentlige aftager, husk lige på det Engelbrecht og co.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.