Den akademiske tanke

i Topnyheder af

Nu er der et problem med dialogen mellem de danske universiteter og det islamkritiske miljø, det er vist efterhånden blevet ret klart.

Mit eget eksempel er ret tydeligt. Ingen kommunikation what so ever.

Hvad er forklaringen og hvad kan vi evt. gøre. Jeg mener, universitetet kan jo ikke for evigt grave sig ned i en skyttegrav og ignorere teoridannelse som sker andre steder end lige indenfor murene. Jeg mener, vi filosoffer er her også, og vi har en større frihed, hvilket giver os mulighed for at udvikle teorier som man måske ikke kan udvikle på universitetet. I hvert fald ikke for nuværende. Der er den traditionelle højskole jo langt mere åben overfor nytænkning.

Men hvad gør vi?

For mig at se er der kun en ting at gøre, det er at starte dialogen. Det er ikke noget universiteterne vil. De vil hellere grave sig ned i en skyttegrav og undgå dialog ang. islam specielt.

Men det er noget pjat.

Lad mig komme med et eksempel.

I diskussionen af islam, som jeg udviklede for snart 15 år siden, der går jeg meget op i, at gøre op med Marx, og skabe en ny Socialdemokratisk ide. Yderligere går jeg op i, at gå fra dialektisk materialisme til dialektisk åndelighed. Jeg forsøger at finde Hegel igen, den teoretiker Marx gjorde op med.

Præcis denne udvikling har jeg så fortsat i min klimafilosofi. Den søgen efter ånd som jeg arbejdede med i min politiske filosofi fortsætter jeg med i arbejdet med klima.

Der er ingen som stiller sig kritisk overfor min klimaideer, tværtimod har alle jeg har mødt syntes at de var fantastiske. Vi er helt i front internationalt med den nye klimafilosofi, det er da ikke så ringe endda.

Med andre ord, den kvalitet som ligger i den politiske filosofi er jo den samme som ligger i klimafilosofien.

Det burde da være spændende for den akademiske verden. Jeg mener, det kunne da være, at der var en pointe hist og her man kunne diskutere.

Med andre ord, der er absolut intet uakademisk i den filosofi de danske akademier så stædigt afviser.

Man kan ikke bare kaste om sig med bandeord og deplatformere. Jo, det kan man, men det er direkte imod selv grundtanken for den akademiske tanke, for den akademiske tanke er dialektik.

Det kan godt være at socialisterne er upopulære i den del af det politiske liv som ligger på “den anden side”, men at afskære selve livsnerven i akademisk tænkning nemlig dialektikken, det er i sig selv så meget imod akademisk grundtænkning, at vi er ude i områder hvor man grundlæggende kan diskutere, om dem som censurerer overhovedet er akademikere. Det er sandheden, selvom det er hårdt at høre.

Vi skal have højt til loftet og langt til døren. Sådan er det i højskolen, og det kunne universiteterne godt lære noget af. Så kunne de jo ende med at komme til at udvide deres egen ofte meget snævre horisont, og det vil de have rigtig, rigtig, rigtig godt af.

Jeg har aldrig været racist, etnofob eller hvad man ellers snakker om. Jeg har stået op for grundideen for den akademiske verden, nemlig at man skal være fri i sin tilgang til teori. Der er ikke nogen udenlandske imamer, der skal sætte rammerne for hvad vi kan tænke.

Den kamp har jeg stået helt alene med. Der har ikke været andre akademikere som har hjulpet til. Det er skammeligt, for det er selve livsnerven i den akademiske tænkning som er under trussel. En trussel som islamister er parat til at føre ud med vold. Ja, jeg har mistet en ven under et terrorangreb.

Hvor var akademierne der?

Så, det er spørgsmålet, og endnu engang. Hvor bliver dialogen af?

G-d og g-derne bevare Danmark, for det bliver ikke de danske akademier som løfter den opgave.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.