Samtalens vilkår

i Topnyheder af

Styrken ved demokratiske samtale viste sig, efter min mening, helt utrolig stærkt i interviewet med hr. Flemming Madsen havmiljø aktivist.

Flemming Madsen får i det sidste interview med TV Frihed tid til at fremlægge sine synspunkter. Det er ucensureret og han får lov at sige lige hvad han vil.

Det har gjort mig langt klogere på, hvordan man kan forstå havmiljø. Hans samtale kan ikke stå alene, og jeg laver nogle yderligere interview her i den nærmeste fremtid, for at afbalancere Flemmings interview. Men helt ærligt, jeg er rent faktisk blevet en del klogere på havmiljø, efter at have lyttet til Flemming forklare det over en halv times tid.

Jeg ved noget mere, jeg har fået noget viden om noget, som jeg ikke havde før. Det er faktisk virkelig seriøst.

På den måde kan danske medier, efter min mening, bidrage til den demokratiske debat.

Mit problem er så, at TV Frihed er groft censureret af Facebook, så de ellers gode tanker og ideer Flemming har, når ud til langt færre end ellers ville være tilfældet. Man kan køligt konstatere, at Facebook ikke ligefrem er tilhænger af fri debat. Det er der vist ikke nogen tvivl om.

Når vi er i en verden, hvor de nye medier er så indskrænkende og undertrykkende som Facebook er, så er det endnu vigtigere, at den danske stat leverer en fri debat på platforme som den korrumperede amerikanske gigant ikke vil eller evner at levere.

Det er faktisk demokratiets hjerteblod Facebook og andre korrupte sociale medier ødelægger, når de censurerer samtalen. For det er det de gør.

Her mener jeg, at vi i Danmark må vise verden, at vi står fast på, at en demokratisk debat kan ske uhildet og frit. Det skal vi efter min mening investere i; altså den frie samtale.

Om det bliver TV Frihed eller et andet medie, det er mig ligegyldigt. Faktisk helst ikke TV Frihed for meget, jeg har ikke rigtig overskud til at bygge noget gigantisk op.

Men, samtalen, beskytte den, give den næring. Vise, at når vi snakker sammen, gør os umage for at forstå en problematik, så kan vi dels gøre folket og borgerne klogere på den problematik, og samtidig give politikerne et seriøst udgangspunkt for at lovgive.

Alting går for hurtigt i disse dage, måske er det på tide, at stoppe lidt op, og lytte til de mennesker som brænder for en sag, og som har indsigt.

Facebook og alle de andre medier har vænnet os til at swipe, at ting skal ske så hurtigt, og de gør hvad de kan, for at holde os i den vane, så vi ikke bliver klogere, men bare skændes over ligegyldige emner.

Måske kan vi faktisk gøre noget fornuftigt med havmiljøet, hvis vi tænker os godt om, lytter til dem som ved noget om det, og dermed skaber en gennemtænkt, solid og politisk afbalanceret løsning.

Noget som har været rundt i samfundet og er blevet diskuteret af folk med forskellige holdninger.

Der er også diskussionen ang. muslingefiskeriet, som jeg vil forsøge at dække også. Ved loyalt at give begge sider en mulighed for at udtale sig.

Frihed kræver ansvar, ansvar overfor at de emner vi lovgiver overfor er gennemtænkte og solidt afdækket mht. borgergrupper inden vi laver love.

Sådan fungerer demokratiet, og det lider i disse dage af korrumperede medier.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.