De frie danske bønder

i Topnyheder af

For omkring tohhundrede år siden var min tipoldefader Mendel Levin Nathanson just kommet ud af en kæmpe krise med sin forretning sammen med hans kompanong Trier.

Han havde været i centret for jødefejderne i København, og som jøde blev han beskyldt for, at ødelægge de danske finanser, ved at låne penge til for højre renter.

Hans reaktion på disse beskyldninger synes jeg, viser hvor fint et menneske han egentlig var, og hvor meget man kan komme med at snakke sammen og skabe fælles løsninger.

Hans reaktion var, sammen med en del andre tiltag, blandt andet Karolineskolen i København, at overtale danskerne til at satse på landbruget.

Mendel havde været i England på sine forretningsrejser, og havde dér set hvordan England rejste sig som en industrination.

Det blev startskuddet til en fantastisk omvæltning indenfor dansk landbrug, hvor andelsbevægelse og kæmpe overskud på betalingsbalancen blev kulminationen på over tohundrede års udvikling.

Nu står vi så her, over tohundrede år efter, og skal i gang med den grønne omstilling. For et landbrugsland som Danmark, som altså tjener størstedelen af sin indtægt til fælleskassen gennem landbrug, så er det en svær opgave.

På den ene side, så nytter det jo ikke noget, at vi saver den gren over vi sidder på rent økonomisk, og på den anden side, så har steder som Limfjorden det jo ikke så godt.

Det er virkeligheden.

Nu har jeg så, med en uendelig respekt for min tip, tip oldefaders livsværk; et internationalt konkurrencedygtigt landbrug, for det var hans ide, forsøgt at afdække området så godt jeg kunne. Der har været repræsentanter for begge sider af konflikten i studiet; Bæredygtigt Landbrug der har forsvaret landmændenes interesser, forbilledligt synes jeg man må sige. Der har været Hav NGO´er i studiet og har forsvaret havets interesser, også forbilledligt.

Så vi har været helt vejen rundt.

Yderligere, har vi forsøgt, med en kæmpe respekt for venstrefløjens ideer, at trække nogle idealer frem, som bygger bro og ikke skaber fjendtlighed. SF´s spændende arbejder med Livø, hvor alt er i balance, dét er et udgangspunkt for dialog.

“Morten Korch revolutionen”, som hr. Jesper “Lynge” Bergholdt, den store stærke viking, fra Livø kalder det.

Målet; et højskoledanmark med den glade syngende bonde, som lever i idyl med naturen. “Er du dus med himlens fulge”, synes at være indenfor rækkevidde.

Til slut har jeg så haft selve hr. Morten Korch; hr. Ole Risager, i studiet. Ole har været med ude og snakke løsninger med. Han siger, at den danske bonde vil gerne være med på at tænke løsninger, han elsker naturen, den danske bonde.

Ole har selv foreslået et projekt som renser de danske åer, som slet ikke er dimensioneret til den megen regn som er begyndt at komme som konsekvens af den globale opvarmning.

Med andre ord; Ole arebjder for samarbejde på tværs af de politiske skel.

Dialogkaffen hen over kaffebordet.

Vi kan godt, der er masser af spændende ideer. Ole nævner selv den fantastiske udvikling som sker indenfor robotter. Med en stigende præcision kan vi målrette gødningen til områder som præcis mangler så meget gødning osv.

Bønderne indrømmer fortidens synder, og er parate til at tale løsninger, helst løsninger som ikke inkluderer at lægge god dansk landbrugsjord brak.

Vi skal tage hensyn til alle i denne forhandling, og så skal vi huske på noget meget væsentligt. Målet er MERE menneskelighed, ikke mindre menneskelighed.

Jeg er selv utrolig optaget af naturen, ja, jeg har lige udviklet en klimafilosofi som breder sig igennem store dele af de internationale kirkenetværk, så jeg ser naturen som G-ds skaberværk. Derfor har jeg absolut ingen intention om at skabe mindre af G-ds skaberværk og en mindre biodivers natur, tværtimod.

Men jeg stoler på bønderne, når de siger, at de vil samarbejde om at skabe bedre rammer for dansk natur, så ser jeg absolut ingen grund til at tvivle på de danske bønder. Alle de bønder jeg har mødt, og jeg har efterhånden mødt mange danske bønder, er nogle venlige, rare og dygtige mennesker.

De står op kl. 5 om morgenen for at kigge til dyrene, og arbejder meget mere end alle os andre. Ja måske bortset fra sådan nogle arbejdsnarkomaner som undertegnede.

Jeg forstår deres ildhu, deres engagement deres brændende ønske om at stå på egne ben, og have hver deres lille gård, som de selv bestemmer over. Det forstår jeg kun alt for godt.

For den frihedstrang de danske bønder repræsenterer, den skal vi respekterer, ja, jeg vil ligefrem sige, fremdyrke som noget som er ligeså meget værd som naturens præmisser.

Stærke, frihedselskende mennesker, dem skal vi have flere af i min bog, ikke færre.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.