Det her med ligestilling har kvinderne misforstået.

For det første handler ligestilling om at undgå at blive undertrykt. Der er ingen danske kvinder der bliver undertrykt af danske mænd, tværtimod er det ofte omvendt, danske kvinder der undertrykker danske mænd, det er i hvert fald min personlige erfaring.

Men helt grundlæggende, så misforstår kvinder det med karriere.

Jeg har haft blændende karrierer, først som it mand, så som forfatter, nu som filosof.

Jeg ville til hver en tid bytte hele min karriere for at være sammen med mine børn. Til hver en tid. Ikke kun for ungernes skyld, men også for min egen skyld.

For tiden, så er min ældste blevet så gammel, så at vi for alvor kan dele interesser. Så vi sidder hver dag og spiller computer sammen. Ikke et voldeligt eller uhyggeligt spil, men et spil hvor man dykker rundt nede under vandet. Det er simpelthen bare så fedt. Vi hygger os, har en fælles tid, og min datter lærer at arbejde med computeren.

Hvis jeg sammenligner den tid jeg har sammen med min datter med den tid jeg kunne bruge på at skrive eller en af de andre jobs jeg har, så er tiden med min datter bare det bedste. Det er så dejligt.

Hvorfor i alverden skulle jeg bytte den tid jeg har prioriteret sammen med min datter ud med noget idiotisk papirarbejde som rigtig, rigtig, rigtig mange kvinder har i dag?

Det giver jo ingen mening.

For samfundet, så er der alligevel grænser for hvor mange tåbelige projektstillinger vi skal oprette til at de kvinder som hellere vil sidde og få en fladere og fladere bagdel fremfor at være sammen med deres unger.

Men, helt ærlig, hvis min kone synes det er så skønt og sidde og vende papirer hele dagen, og jeg så kan hygge mig med mine unger, hvem er så vinderen?

Jeg får lov til at hygge mig med mine unger, og kvinderne får en fladere bagdel.

Med andre ord, de materielle ting som kvinder åbentbart synes er så vigtige at få fat i, de er tomme og indholdsløse. De giver ingen mening. Det der giver mening, er at være sammen med sine børn.

Det at være sammen med ungerne har været kvinders privilegie i mange, mange år, det vil de så åbenbart ikke længere. Jamen så vil jeg da gerne have den tjans, i hvert fald i de år hvor børnene er små og har brug for en god far.

Så kan det godt være, at jeg ikke får så meget anerkendelse for det, men det er jeg fuldstændig ligeglad med, for den tid man har med sine børn når de er små, den kommer aldrig igen.

At have tid sammen med sine børn, er ikke dårligt, det er et stort privilegie.

Det er i hvert fald min erfaring. Der er ikke noget bedre end at have tid sammen med sine børn, det er langt, langt, langt at foretrække fremfor at have et r–sygt job.

Jeg siger det bare.

G-d og g-derne bevare Danmark.