Fiskerne

i Topnyheder af

Jeg har lige været på fiskerimesse. Her i Aalborg afholdes der lige i disse dage en kæmpe messe med alt hvad der har med fiskeri at gøre; fiskerne selv, de enkelte havne, bådproducenter, dem der producerer garn, robotteknologi. Alt hvad der har med fiskeri at gøre.

I morgen skal jeg så snakke med Dansk Fiskeriforening, for at høre deres holdning til regeringens udspil ang. skæring af toskekvoterne, men også høre Dansk fiskeriforenings holdning til hele den grønne omstilling.

Er vi lidt heldige, kan vi måske skabe et meget bredt forlig også på dette område, for at sikre kontinuiteten for faget og nogle rammer man kan planlægge indenfor.

Men, først lige mit indtryk fra messen. Nu er jeg selv sejler, og har altid været lidt fan af fiskerne. Fiskerne er de ultimative frihedsfolk vi har i Danmark. Store, stærke mennesker som ser havet i øjnene. Ok, det er ikke ligesom i Skagensmalernes tid, hvor der virkelig var fare på fære, men der er stadig noget ånd over de store stærke mænd man finder der i fiskerfaget, og lad mig sige det som det er, hvis man er til tatoveringer, så så jeg nogle klassikere ind imellem. Der var både ankre og både på underarmene af nogle af de fiskere der var til stede.

Nu ved jeg godt, at mange klimafolk er sure på fiskerne. Men måske glemmer man lidt at se dem for det de er; et vildt og frihedselskende folkefærd, som sætter pris på deres mulighed for at kunne bestemme selv?

Den fisker som blev malet for 120 år siden i Skagen, han er der jo stadig. Det er ikke poleret, det er store, stærke mennesker. Når vi allesammen bliver poleret og passer ind i alle de kasser vi sætter op for hinanden, er vi så tættere på naturen, eller er vi længere væk fra naturen?

Og når vi så har sådan nogle stærke, sunde mennesker som fanger fisk, forstår vi så dem, eller prøver vi at proppe dem ned i vores kasser?

Måske skal vi lade dem være, og give dem plads til at være det de er, så kan det være, at de lader os være, og lader os være det vi er.

For et det ikke en frihed at give hinanden?

G-d og g-derne bevare hinanden og Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.