Hånden og ånden

i Topnyheder af

Jeg har tænkt lidt videre over de ideer som er for rewilding og Naturnationalparker.

Lad mig sige det som det er. Det kommer ikke til at fungere, og det vil ikke være noget, som har succes i en dansk kontekst.

Hvorfor? Fordi det ikke forholder sig til de traditioner der er indenfor dels socialistisk tænkning og dels højskoletraditioner.

Kernen i socialisme er fællesskabet, communitetet. Hvis man sætter dyr ud for at de skal være “frie”, så skaber man ikke et fællesskab med dyrene, så skaber man en verden, hvor den stærkeste dyr overlever.

Hvis det altså dermed skal give mening, ud fra et socialistisk perspektiv at arbejde med natur, skal man tænke det fællesskab som mennesker og dyr har med hinanden igennem, før man sætter noget i gang. Her er Livø som projekt et sted hvor netop dette er gjort med succes. Her har natur og menneske det godt, i sammenhæng. Der tages hensyn til dyrene i forhold til de økologiske gårde som er på øen, generelt er dyrevelfærden i top, og det har skabt et lille paradis for både dyr og mennesker. Det er fordi FÆLLESSKABET imellem dyr og mennesker har haft prioritet for de gode mennesker som bebor øen Livø. Der bor et par ildsjæle der på øen, lad mig sige det på den måde.

Set ud fra et højskoleperspektiv. Så er det i højskolen også fællesskabet man tænker over, yderligere er det glæden, kreativiteten og romantikken som er væsentlige indenfor højskolen.

Det naturbillede vi har i Danmark er, langt hen af vejen, højskole. Der er udfordringer med industrialisering, det vil jeg gerne indrømme. Min holdning har derfor været, at vi er nødt til at industrialisere os ud af vores problemer. I stedet for, at vi stopper industrialiseringen, så forsøger vi, at lede industrialiseringen ned af nogle stier, som ikke skader naturen, og så stadig bevarer den store produktion af fødevarer som vi har skabt med industrialiseringen. For eksempel er det bedre at skabe kød ved at gro det på fabrikker, end at plage dyrene. Hvis vi tempererer industrialiseringen med humanisme, så skaber vi et kompromis.

Pointen er, at vi skal arbejde med nogle visioner, som reelt skaber fremdrift for naturen og mennesket i samhørighed.

Vi drømmer om en smuk og romantisk natur, det kan vi godt få. Det er Livø et godt eksempel på. Men det kræver, at vi ser OS SELV som en del af den udvikling som sker på landet. Vi skal være i fællesskab med naturen, UDVIDE højskolen fra ikke kun at være for mennesker, men også for dyr og natur.

Så har vi en chance for at skabe noget smukt og vedvarende, uden at træde alle bønderne og skovfolkene over tæerne. Men i dialog og samtale.

Den eneste højskolemand som indtil videre har formået at skabe den bro imellem de mennesker som bor i og lever med naturen klima entusiasterne er undertegnede. Måske fordi jeg KÆMPER for at smelte to ting sammen, som ikke har været på dagsordnen i klimadiskussionen endnu, nemlig at skabe en balance imellem hånden og ånden.

Først når denne balance opstår, vil vi få en positiv udvikling i klimadiskussionen.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.