Romantikken

Det her med Woke er altså noget vi er nødsaget til at forholde os til. Woke er, forsåvidt, en afstikker af det vi kalder kulturmarxismen. Det er en marxisistisk teoretisk retning som blev skabt af Adorno og nogle af de andre kommunistiske jøder som flygtede til USA efter anden verdenskrig.

Vi kender det også som multikulturalisme i Danmark. Men Woke er en version af kulturmarxismen, som har været under jorden i USA, og som kom til overfladen under Floyd oprøret her for et par år siden.

Det er de samme ting de stadig går op i; at styrke bøsser, sorte, lesbiske og så muslimer. Det med muslimer er egentlig ikke noget som oprindelig havde noget med kulturmarxismen at gøre. Der var det JØDER som man skulle beskytte og som var en minoritet, ikke muslimer.

Det er, en pessant, også derfor, at ideerne er ved at fade ud, fordi man ikke kan definere en minoritet som forfulgt, når de ikke er det.

Anyway, Woke er kulturmarxisme i en ny mere fascistoid aftapning. Ud over, at man “kæmper” for minoriteter, så gør man det i praksis ved at censurere. Man forsøger for eksempel at få folk til at holde op med at kalde homoseksuelle for homoseksuelle, men kalder det for en eller ande bogstavkombination.

I opposition, eller ved siden af kulturmarxismen, har mine ideer så været. Jeg har faktisk forsvaret bøsser og kvinder i nattelivet. Jeg går op i lighed, men jeg mener, højskolemand som jeg er, at vi skal forsøge os med dialog og forståelse.

Når det kommer til kønsroller, så er jeg meget i opposition til woke. Jeg synes ikke, at vi skal grave grøfter imellem køn, som Woke gør. Jeg mener, at vi skal finde hinanden, og elske hinanden.

Det er derfor, at jeg snakker så meget om romantik. For romantikken er hele ideen om det at VÆRE SAMMEN, og ikke være adskilte. Hvis vi gerne vil gode familier, gode relationer imellem kønnene så er det romantikken vi skal forsøge at værne om.

Romantikken giver os også smukke kønsroller. Den romantiske Corto Maltese, som sejler over de syv verdenshave. Den smukke, loyale kvinde, som man altid kan stole på. Og så videre.

En pessant skal man måske lige nævne, at bøsser og jøder er noget af det mest romantiske der findes. Det er ikke sjovt at være bøsse og ikke kunne få børn for eksempel. Jeg respekterer også Uffe Elbæk fantastisk meget, for at vælge sin kærlighed fremfor karrieren, da han havde valget. Jens var vigtigere. Det er da ufatteligt smukt af Uffe. Også jøder er utrolig romantiske. Den evige kærlighed, soulmaten og alt det der, som ligger dybt i den jødiske folkesjæl.

Ich und du, som den jødiske filosof Buber formulerer så smukt.

Med andre ord, vi vælger selv om vi vil romantik, eller vi vil Woke.

Romantik binder og sammen, Woke adskiller os.

Ja, nu har jeg gået og tænkt en del over det, her på det sidste. Og når jeg tænker over det, så er nogle af de smukkeste stunder i mit liv netop de romantiske stunder. De er ikke så mange, men ville jeg virkelig bytte de få stunder jeg har med en verden, hvor jeg skal slås med alle mulige hele tiden indenfor hjemmets fire vægge?

Romantik skaber mening og skønhed. Vi kan rent faktisk, skabe skønhed i vores eget liv med romantikken.

Ikke noget vi sidder og betragter udefra. Som når vi ser en film, eller læser en bog, men i vores eget liv. Når man overvejer hvilken en styrke og livskvalitet vi får i vores liv med romantikken, så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge.

Det betyder ikke, at vi skal have kvinderne tilbage til kødgryderne. Der er ikke noget smukere end stærke, livsduelige kvinder. Men det betyder, at vi skal formå at DELE med hinanden, give og tage.

Kan vi det, så har vi chancen for at skabe en smukt liv for os selv og for vores unger, som jo vokser op et forhold som enten at smukt og romantisk, eller destruktivt og ødelæggende.

G-d og g-derne bevare Danmark, og kærligheden.

Previous

Socialstaten

Next

Rewilding

5 Comments

  1. kunne man tænke sig en model hvor kvinderne lavede mad ude på arbejdspladsen, altså,,,’kødgryderne ud på arbejdspladsen” ?

  2. Hello! I am working for Macron, and we read your thoughts a lot: one thing however, it is spelled “En passant”, not “En pessant”.

    Keep writing Monsieur Trier!

    • Asger Trier

      Thank you very much mr. Znavour, truly an honour. I have been working on a trip to France, to perhaps discuss with the French philosophers. So this inspires me even more, to go to this great country! 🙂

  3. You talk about dialogue, yet you don’t engage with your readers, interesting!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by Asger Trier Engberg & For Ytringsfriheden