Uffe Ellemann Jensen

i Topnyheder af

I det her liv der kæmper vi meget. Vi har lige lagt en af Danmarks helt store statsmænd Hr. Uffe Ellemann Jensen i graven, og selvom han ikke var på min side når det handler om islamkritik, så vil jeg gerne anerkende Uffe som en stridsmand.

Politik er en blodsport uden regler sagde John Berkowich, first whip i det engelske parlament engang. Vi slås i politik, helt uden regler.

Der var Uffe Ellemann en af de kæmper, der stod på det som han nu engang troede på. Det respekterer jeg. Hellere modstandere og medspillere som slås for deres holdninger, fremfor politikere som er der for pengene eller pensionens skyld.

Den gamle stridsmand Uffe Ellemann gik bort efter at have slåsset hele sit lange liv.

Der er en sandhed i det med kamp, som vi skal huske på. Det er, at det er det som holder samfundet i live. Som de sagde i gamle dage, livets træ holdes i live med heltenes offerblod.

Sådan er det i kamp, man bløder for det man tror på, og på den måde holdes samfundet i live.

Samtidig skal man også huske på, at striden har en følgesvend, som er ligeså vigtig, det er kærligheden. Hvis man kun strides og aldrig har kærlighed i livet, så ender man i kun strid og ødelæggelse.

Det virkede også som om, at Uffe havde styr på det.

Så på den måde, lægger vi en gammel kæmpe i graven, som havde det hele, kampen og kærligheden i mange mål.

Æret være hans minde.

Og G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.