PET

i Ikke kategoriseret af

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i mange år, har været en kritiker af PETs handlinger. Som islamkritiker, har jeg, på nærmeste hold, oplevet hvilken uetisk måde de arbejder på. Der er bare ingen grænser, ingen respekt for regler. De gør bare lige hvad de har lyst til.

Det var et mindre problem dengang de gik efter de allermest yderliggående politiske spillere i samfundet. Nazister, helt ekstreme kommunister. Det er i sig selv slemt nok, at de ikke respekterer, at vi har nogle spilleregler i samfundet, retsstat, lov og sådan noget. Men man kan forstå det, idet nogle af de her yderliggående politiske partier jo var til revolution og deres metoder var blodige.

Men selv de yderliggående har nu engang ret til at retfærdig rettergang og have muligheden for at kunne forsvare sig offentligt.

Det er hvad det er.

Det problem vi har på nuværende er imidlertid langt, langt, langt værre.

PET er begyndt at gå efter mainstream. Vi har set flere eksempler på det her på det sidste. Mest berømt er Lars Findsens fængsling, som helt tydeligt viser, hvor langt ude PET er. Men også tidligere minister Hjort går de efter, på ret begrænsede forseelser.

Det værste er dog, efter min mening, den ret åbenlyse kamp FOR islamisk stat. I forbindelse med debatten om islamisk stat mødrene, gik PET all in på pro islamisme.

Denne udvikling er ved at kulminere, og det er, efter min bedste mening, samfundets forpligtelse at forholde os til det. Hvad i alverden gør vi med et efterretningstjeneste som er begyndt at blande sig i samfundets politik, ofte med helt forfærdelige metoder. Er det virkelig det Danmark vi vil?

Det skal lige siges, at de går lige meget efter højre som venstre, så det er ikke fordi vi kan se noget mønster på udviklingen. PET har nogle politiske prioriteringer, som de så kæmper for, med helt absurd udemokratiske midler.

Det er altså et problem.

Vi skulle have stoppet dem, dengang de kun gik efter os islamkritikere. Nu er de simpelthen begyndt at gå efter alle i samfundet, uden blusel.

Vi skal jo bruge et sikkerhedsapparat. Men det skal være et sikkerhedsapparat som reelt respekterer samfundets regler. Ellers er det mere til skade end gavn.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Skriv et svar

Din email vil ikke være offentlig.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.