Det danske politiske spil er vist ved at komme ind i en “final home run” situation.

Fr. Mette Frederiksen har undgået en advokat undersøgelse, ved at alliere sig med Venstre og Moderaterne. Men det er en meget ulige og højst eksplosiv cocktail hun har fået rystet sammen. Moderaterne er Lars Løkke, så der er nok ikke det store der kan ryste ham, men Venstre er langt mere sårbar.

Venstre tanker seriøst stemmer, og det handler om, tror jeg, at vælgerne dels er bitre over, at der ikke blev en advokatundersøgelse, og samtidig bitre over, at landbruget er blevet smidt under bussen.

Skattelettelser er borgerlig politik, men Venstre består af mennesker som primært bor i midt, nord og sønderjylland. Her har man meget lidt til overs for smarte fiduser og har en stor veneration for både minkerhverv og landbrug.

Der er masser af hippier herovre, men man kan ikke lige se for sig, at ens ven, den venlige bonde, som bor ved siden af, skal lukke sin forretning.

Der er noget slåen sig for brystet og selvværd, som er bundet op på jydernes vrede over det overgreb det var, at nedlægge minkerhvervet. Man vil gerne have, at jyderne stiller op, og siger fra.

Der er accepten af landbrugets ydmygelse, den modsatte handling, og så bliver jyderne sure, og når de først er blevet sure, så kan det gå helt galt. For eksempel så galt, at de helt forlader Venstre.

Derfor er det altså alfa og omega, at Venstre bliver belønnet med den respekt det nu engang kræves, for at jyderne ikke følger sig ydmyget, igen.

Jeg siger det ikke for at skælde ud, men for at give regeringen en ærlig chance for at overleve. Tit når jeg sådan har sagt tingene ærligt og ligeud, så bliver Socialdemokraterne s… sure. Men helt ærligt, det er langt bedre med seriøse og ærlige råd, end psykofanteri.

Det gør, at man kan nå at ændre på de handlinger som ellers ødelægger ens chancer for genvalg, og i det hele taget ens chancer for at styre landet.

Så, det handler ikke om mig, men om at være seriøs i forhold til de udfordringer som ligger forude.

Jeg kan sådan set være ligeglad. Det ser ud til, at der er ved at danne sig en alliance udenom midterregeringen. Altså en alliance på tværs. Det er spændende, men hold da op, det kan skabe både kaos og udvikling i samfundet.

Alle de svindelnumre som laves rundt omkring, hvis der kommer reelt ærlige ministre til, så er det færdig med svindleriet. Så det skal nok blive festligt for staten og alle dens medarbejdere.

Anyway, good buy DR, store dele af kulturlivet og hvad der ellers lever af at servicere midten.

Det er hårdt, men det er nu engang der vi står.

Så er der min mærkelige stilling. Jeg har tænkt lidt over, hvorfor jeg ligesom stadig er udenfor parnasset. Jeg mener, jeg har vel en hel utrolig indflydelse rundt omkring, fra opgøret med Iran, til RVs nye fokus på revision af velfærdsstaten.

Jeg tror det har noget at gøre med, at parnasset har været så modbydelige overfor mig, så at erkendelsen af, at jeg faktisk ikke er ond, men er god, er så svær, fordi det så udstiller parnassets egen svage dømmekraft, og modbydelighed.

Men denne konstruktion holder bare ikke, i hvert fald ikke, hvis parnasset skal komme nogen som helst vegne.

Løsningen er anerkendelse. Giv mig nogle medaljer.

Ikke for min egen skyld, men for parnassets egen skyld. Så kan vi komme videre.

Jeg er ret ligeglad med medaljer, men der er mange af de bevægelser vi skal i gang med, med eller uden en midterregering, som kræver min tilstedeværelse. Den kan vi ligesom først få, når vi erkender at jeg ikke er en taber, men en vinder.

G-d og g-derne bevare Danmark.