Universiteterne

Et af de steder 68´erne for alvor forandrede tingene, var universiteterne. Der har været nogle fremragende kommentarer til 68´ernes hærgen i Berlingske Tidende og i Altinget.

Essensen er, at den POLITISERING som 68´erne stod for. Altså at forlade de gamle klassiske rødder, og vende universitetet imod en Marxistisk tænkning har ødelagt utrolig meget.

Nu har jeg selv gået på RUC, hvilket jeg var rigtig glad for. Jeg kunne godt lide den akademiske frihed jeg havde under studieforløbet. Jeg beskæftigede mig med hvad jeg havde lyst til.

Så, så slemt kan det alligevel ikke have været, der var mange spændende krøllede hjerner på RUC.

Så min oplevelse er ikke at det er så slemt endda.

Ja, mit problem har været, at jeg forsøgte at komme ind på Handelshøjskolen, men der ville de ikke have mig, fordi tingene der var for skolede og ensrettet.

Men jeg mener, at det peger hen imod et grundproblem, eller måske kan man sige et ideal, som vi allesammen, alle akademikere skal være langt bedre til at værne om. Den akademiske frihed.

Det virker som om RUC er gået bananas i politisk korrekt pro muslimsk forskning i dag. Det er jeg meget uenig i. Jeg synes det er uoplyst at se det sådan. Men jeg synes sådan set, at RUC skal have lov til at flippe ud i alle mulige retninger. Samfundet bruger det alligevel ikke, hvis det er for dårligt. Så finder samfundet andre teorier, sådan nogle som mine for eksempel, og bruger dem.

Fordi de mere sande. Men udgangspunktet er det samme; den frie tanke.

Jeg har, siden min tid på RUC, forsket og filosoferet over lige hvad jeg havde lyst til. Det har bragt mig rundt omkring i verden. Lige nu beskæftiger jeg mig for eksempel med Menneskerettigheder og Hawaiiansk magi.

Menneskerettigheder fordi Danmark jo med Københavnerdeklarationen satte en ny retning for Menneskerettighederne, og dommerne i Strasbourg godt ved at jeg var en af idemændende bag. Så de lytter, og lader sig inspirere. Det kan jeg se på deres refleksioner. ‘

Huna magi, eller Hawaiiansk magi, fordi al akademisk tænkning oprindelig har været magi. Ofte er det det stadig væk. Kemi var alkymi. Newton var mere troldmand end akademiker. Thyco Brahe var mere astrolog end astronom osv.

Magien er den nærende muld som den akademiske tænkning er plantet i. Det er der ikke mange der ved i Danmark i dag, og det er så grunden til, at vi har så relativt lavt niveau.

Tag til Oxford, og så kommer du ikke til moderne skole, men et arkaisk slot tilegnet metafysik. Det er altså verdens bedste universitet.

Men forudsætningen for, at samfundet kan komme videre, er, at der er sådan nogle som undertegnede. Altså fritænkende, originale, uafhængige tænkere. Vi er samfundets salt.

Det bør være målet med en reform af den akademiske verden. Sæt den fri.

Den behøver ikke at være sådan en pølsefabrik som den er i dag, med så mange studerende. Mindre kan også gøre det.

Den frihed som man bør give universiteterne vil sikkert give nogle underlige tankeformer. Men indimellem vil der være noget nyt og originalt, og det vil så være de 700 andre tågehoveder værd.

G-d bevare Danmark.

Statens genrejsning

Jeg har i mange år været både politiets største kritiker såvel som største støtte.

Lad mig prøve at forklare.

Indtil videre har vores anti islamistiske strategi været drevet af frygt og har haft et meget, meget svagt udgangspunkt.

Historien kan lære os, at svage regimer typisk terroriserer deres egne befolkninger og betaler og forsøger at bestikke fjenderne.

Det psykologiske er meget enkelt. Det er nemt at forsøge at styre sin egen befolkning, da man jo har magten i forvejen, og det derfor ikke kræver magt og styrke at undertrykke dem.

Samtidig kræver det netop mod og styrke at gå imod en fjende.

Det er den samme opførsel som vi så under en af de meget svage kejsere i det Byzantinske rige ikke så lang tid før det Byzantinske riges sammenbrud og senere erobring af tyrkerne.

Hvad gør man så som filosof i denne situation. Ja, jeg har jo netop været forsøgt lukket ned, eller dæmpet i mange, mange år. Netop fordi myndighederne har været for svage rent etisk eller moralsk overfor den skarpe ende af islam.

I stedet for at tage livtag med islamisterne, er det meget nemmere at forsøge at lukke mig og folk lignende mig ned.

Løsninger er selvfølgelig, at gøre myndighederne så stærke både materielt som moralsk, at de tør gå imod islamisterne og den generelle kriminalitet som hersker indenfor mange migrantmiljøer. Når politiet ikke længere er bange for at tackle islamisterne, behøver de ikke lukke sådan nogen som mig ned.

Styrke i denne sammenhæng er selvfølgelig et velordnet og seriøst sikkerhedssystem som kan snakke sammen. En klar mission og politisk opbakning.

Der er vi så nået i dag. Vi har en fremragende konservativ justitsminister, vi har et sammenhængende, kompetent sikkerhedssystem, vi har en klar mission og FNs opbakning til strategien.

Så bliver det ikke bedre, rent faktisk er det et rent, rent drømmescenarie for politiet.

Det betyder, at de ikke behøver at være bange for terroristerne og islamisterne. Men med ro i sindet tackle dem med de redskaber de har.

DET var målet, og jeg er ked af, at jeg måtte råbe så højt. Men vi stod altså overfor statens kollaps, og så det min ærlige opgave at skrige af mine lungers fulde kraft for at redde staten. Ja, det er en opgave som er givet helt tilbage fra Sokrates og Platon og er indskrevet i selveste grundloven.

Så, tør øjnene, kig lidt fremad, og find ud af, at jeg HAR jeres ryg, selvom i indimellem bliver kede af at få skældt huden fuld.

G-d bevare Danmark.

Statsborgerskab

Jeg synes, at regeringen og DFs skærpede straf i forhold til bander og statsborgerskab er fremragende. 

Jeg ved, at det er en lille gruppe mennesker det drejer sig om, og det derfor kun er et signal til de migrantgrupper som ikke kan finde ud af at holde sig indenfor lovens rammer. 

Men det er et skridt på vejen. 

Sammenlignet med forbuddene imod burka og omskæring er, at det rammer præcist. Det er mennesker SOM SELV har valgt at udvise foragt for Danmark og dansk lov som rammes, og ikke mennesker som søger en åndelig og politisk modsætning til Danmark. 

At tage en burka på, er faktisk symbol politik fra muslimernes side. De tager det på for at udvise foragt for Danmark, men også for at udvise deres egen overlegenhed. 

Ved at gå efter de kriminelle muslimer, så viser vi de muslimske miljøer hvad det er vi er sure over, og det giver dem ikke muligheden for at udvise foragt for os. Vi sætter rammerne.

Yderligere har strategien en operationel ræson. For at lave en strategi som virker i forhold til de problemer vi har i Danmark mht. migrantkriminaltet, så skal vi tænke sikkerhedsstyrkernes virkelighed og prioriteringer med i denne strategi. 

At operere med kriminalitet og antidemokratiske forhold er virkelig farligt. Derfor skylder vi også vores politi, hjemmeværn og forsvar, at de rammer de får er i orden. 

Vores sikkerheds folk er ikke skraldemænd eller robotter. De har også prioriteringer og en virkelighed som skal hænge sammen. Hvis vi ikke tænker politiets virkelighed med, så siger de op. 

En øget indsats imod kriminalitet, er der ikke nogen politikfolk der har noget imod, det er en naturlig udvikling af deres arbejde. Det er deres arbejde. Det giver politiet nogle nye og mere effektive redskaber i deres arbejde.

Når vi så samtidig arbejder for at politiet har rygdækning for deres arbejde internationalt, så føler politiet at der opereres på sikker grund rent politisk. De får ikke håret i postkassen af FN eller et lignende organ. 

Det er i orden, det vi laver som politikere. 

Det sværeste spørgsmål er imidlertid SKALERINGEN altså mængden af migranter som bliver repatrieret. 

Det er for få som det ser ud nu, der skal mere ild under gryderne. Det er svært, men det er opgaven. 

G-d bevare Danmark.

DR og tinget

Så nu kommer der snart ikke flere kritiske artikler omkring DR herfra Thermopylae. Hvis de ikke snart rykker sig, så må man bare erkende, at de er udenfor pædagogisk rækkevidde, og så må vi stille og roligt skære dem væk. 

Men her er en forklaring, som DR forhåbentlig kan forstå.

DR startede som en højskoleradio. Julius Bomholt, en stor højskolemand, startede den danske radiofoni. Her er et citat af ham.

En virkelig kulturpolitik må til det yderste være frisindet. Vil man kultivere demokratiet, må man først og fremmest demokratisere de ydre vilkår for kulturelt arbejde ud fra mottoet, nok støtte men ikke dirigere.

Det fungerede da også fint indtil 68´erne tog over. Hvis man følger lidt med i debatten omkring 68´erne så er det efterhånden også klart, at DR her lod sig kuppe af en fascistoid, antisemitisk, demokrati fjendtlig filosofi. 

Det var ikke alle 68´ere der var antidemokratiske, Preben Vilhjelm forklarer, at han demokratiserede VS, hvilket man også kan se i dag i Enhedslisten. Det demokratiske motiv er stærkt helt ude på venstrefløjen. 

Men selv Vilhjelm indrømmer, at den KGB styrede infiltration som hans generation stod for, var både antidemokratisk, voldelig og antisemitisk. 

Altså en klassisk fjende af det humanistiske demokrati. 

Sådan er det. 

Til forskel fra tidligere politiske bevægelser var 68 revolutionen så oven i købet uklar, idet de grundlæggende ideer simpelthen ikke kan siges åbenlyst. Det var typisk musikere som Bob Dylan og John Lennon som stod for spredelsen af kommunismen. “Imagine” og “All along the watchtower”.

Det vil sige, at kommunismen som jo i bund og grund havde udviklet sig til et diktatur, først efter Stalin forlod den demokratiske sag ved Spaniens krigen, og derefter efter at han optog Nazisternes propaganda metoder i kommunismen. 

Da 68´erne blev kommunister, var kommunismen sådan set færdig som idesystem. Ja man sige, at den døde med Stalins overtagelse af ideen. 

Så det var et dødt gespenst 68´erne kastede sig over, sminket med musik og smarte typer, men selv et sminket lig lugter, og det gjorde 68´erne også. 

Så det regime 68´erne installerede i DR, altså musikken, censuren, propagandaen var bare det sidste suk fra en døende ideologi. Russerne har for længst forladt ideer, de kunne ikke holde det ud. Nu følger de mig.

Med andre ord, DR har levet på en løgn de sidste 50 år, det har resten af de institutioner som 68´erne erobrede også. 

For DRs vedkommende, så er det ret enkelt hvad der skal til. Nu siger jeg det for sidste gang, og så gider jeg ikke at sige det mere. 

DR skal tilbage til rødderne. Til Julius Bomholt. 

Bomholt tilhører en filosofi som dels er unik dansk, og dels er kommunismen langt, langt, langt overlegen. 

Grundtvig kendte virkelig til hvordan den teoretisk ide er skruet sammen, og så var han unikt original. 

Han VIDSTE, at Danmark oprindeligt havde været et tings demokrati (heraf navnet Folketinget), det forsøgte han at genoplive med et unikt POSITIVT udsyn. Ikke noget med eksamener og den sorte skole, frie, kreative, glade unge mennesker. 

Grundtvig vidste, at et demokrati kun fungerer, når FOLKET er oplyst. Hermed folkeoplysning. 

Frihed til fællesskab, det hele menneske, hånden og ånden. 

DET er DRs egentlige mission. At bidrage folket med oplysning. 

Tinget fungerer nemlig kun, hvis folk dukker op og ALLE er velkommen. 

Se det nu for pokker for jer.

En forårsdag i maj for 1500 år siden. Alle ager til ting for at diskutere lov og løse konfliktet, og vælge konge. 

Der er forår i luften og alle er glade. 

På tinget kaster fritænkere og vølver sig ud i snak og kalas, der udkæmpes kampe mellem højre lyshårede krigere og det hygges og danses. 

Dette ideal er det DR SKAL stræbe imod. Det danske ting har mange, mange fjender. Og det danske samfund har ganske enkelt ikke råd til, at dets medier ikke er vågne og beskytter og sætter ordentlige rammer for tinget. 

Nu har DR gået en dødsdans i 50 år, og svigtet tinget. Hvis det ikke retter ind og stiller sig på demokratiets side igen. Så er det mere til besvær end hjælp for demokratiet. 

Ja, rent faktisk er det en demokratiets fjende. 

G-d bevare Danmark. 

Søren Pind

Det er godt nok lidt trist, at jeg hører, at hr. Søren Pind tager afsked fra dansk politik. Forhåbentligt er det bare en tænkepause. 

Jeg mødte hr. Pind til Folkemødet for et par år siden, og der var hans ide, at vi skulle arbejde med KONSTRUKTIVE løsninger på migrantproblematikken. Det var ikke rigtig lykkes hr. Pind som justitsminister, og han var, rent ud sagt, bange for at blive likvideret. 

Det er hårdt, og det er ikke betingelser man er vandt til i dansk politik. Andre steder i verden er det normalt men indtil videre har det ikke været sådan i dansk politik. 

Så røg posten som justitsminister og hr. Pape kom til. 

Det her med at være bange for sit liv, det er noget som virkelig kan ødelægge mennesker. Når det pludselig går op for en, at man er parat til at sælge ud af sine idealer for at bevare sit skind, så bliver man deprimeret.

Yderligere kan dødsfrygten skabe det man kalder for PTSD, det vil sige angst for alt muligt. 

Udmattethed, udkørthed. 

Nu har jeg samarbejdet med en del krigere, og det er min oplevelse, at der rent faktisk er en kur imod ens udkørthed. 

Lad mig komme med et eksempel. 

Dengang jeg dyrkede atletik (jeg var tæt på et sjællandsmesterskab i mine unge dage) der løb jeg 100 og 200 meter, sprint. 

Indimellem løb jeg også lidt hækkeløb, altså den sport hvor man forcerer nogle opretstående forhindringer. Indimellem så faldt man over hækken, faldt og slog sig. 

Det bedste man kunne gøre, for ikke at blive bange for hækken, var at rejse sig op med det samme, og tage de sidste hække. 

Med andre ord, hvis man falder og slår sig, skal man op igen med det samme, og løbe videre. 

Sådan er det også med politik, hvis man falder og slår sig, så skal rejse sig ved det træ som er faldet ved. 

Jeg ved, om nogen, noget om de udfordringer vi har med islam, og jeg står her stadig. 

Hvordan gør jeg så det?

Jeg gør det ved dels at have modet til hele tiden at fortsætte, men samtidig ved at KENDE TERRÆNNET altså jeg respekterer faktisk muslimers dogmer, ja jeg respekterer dem som mennesker, samtidig kritiserer jeg dem for INHUMANE ting de laver. 

Det har været min opskrift. 

Mit største problem er faktisk ikke muslimer i Danmark, men venstrefløjen og specielt systemet som ikke fatter en dyt af den konflikt det danske humanistiske demokrati har med de muslimer som bor her i Danmark. 

De er som tumpe dumpe som hele tiden kommer i vejen og ødelægger langt mere end de gavner. 

Det vi mangler, og som hr. Pind måske mangler, er en dybere indsigt, og reelle politiske redskaber til at håndtere migrationen. 

Det kunne måske være det healingsarbejde hr. Pind kunne gå i gang med. 

Tage en tur ned af langsiden på stadion, finde nogle hække at hoppe over, og finde sit mod og sig selv igen. 

G-d bevare Danmark. 

Public service og Brandes

Når jeg kritiserer DR og andre medier, så vil jeg gerne lige understrege, at jeg ikke forsøger at styre debatten hen i en bestemt retning. Selvfølgelig er der også rammer for danske medier, man kan ikke promovere antidemokratiske systemer som hijab og islamisme generelt. Men ellers er der ingen grænser for meninger, ingen.

Man kan, forsåvidt mene, at man skal leve i en tønde og sælge alle sine ting. Fint for mig.

Det jeg kæmper for med de offentlige medier, ja medier generelt, er bredden i meningsdannelsen.

Jeg mener at alle relevante diskussioner skal komme til i de offentlige medier.

Specielt de diskussioner som bliver til politik på Christiansborg.

Så jeg kæmper ikke for at censurere DR og Radio 24/7, men for at DE ikke censurerer de dele af debatten som er borgerlig, og de derfor ikke kan lide.

Det er oplysning, klassisk Brandesiansk demokratisk oplysning jeg udøver og efterlyser, og det er grundlovssikret, så det SKAL de offentlige medier levere på.

G-d bevare Danmark.

DR

Det er helt utrolig så meget energi man skal bruge på DR.

Jeg mener, jeg har meget andet at forholde mig til. Lige nu forsøger jeg at hjælpe EU med at finde en fair deal overfor UK, skabe en seriøs verden efter at Trump går fra Iran dealen, forholde mig til den problematik Kina udgør for verdenssamfundet, migrantproblematikken i Europa, fred generelt i Mellemøsten og flere andre problematikker.

Derfor er det altså virkelig irriterende, at DR og det danske mediemarked ikke snart ser at få fingeren ud fra et vist sted, og kommer i gang med reformerne.

Det er altså, alt andet lige, en hel del lettere at finde en mulig fremtid for DR end at håndtere fredsprocessen i Mellemøsten. Derfor fatter jeg bare ikke, at jeg skal bruge MERE tid på DR end fredsprocessen i Mellemøsten.

K.E. Løgstrup sagde det tydeligt, da 68´erne overtog efter hans tid. Han kaldte dem dilletantokrater. Altså amatører, uduelige personager uden evne.

De er også blevet kaldt voksenbabyer. Det er måske det samme som dilletantokrater.

Det er det. DR og resten af det mellemlag af socialister og multikulturalister som styrer vores medier og kulturliv, de er bare ikke blevet voksne.

Det virker også som om det de helst vil lave er børneprogrammer. Jeg arbejder med børn, men hvis jeg styrede DR ville jeg da lave noget solid voksen folkeoplysning.

Men nåh nej, de kværner derudaf med ulidelig, fordummende underholdning, altimens de “deplatformerer” kritikere og andre VOKSNE mennesker, som mener at de penge de forbruger skal bruges på noget som er lidt mere fornuftigt i samfundets øjne.

De VIL bare ikke lytte, selvom vi nu har taget 700 millioner fra dem, så kører de bare videre.

Hvornår ophæves min og andres deplatformering???????

Vi venter, og jeg tror at hvis den ikke ophæves, så bliver der skåret dybere.

G-d bevare Danmark, for DR kan ikke, de er bare til buh, bæh, tuttenut, og det er bare ikke godt nok.

Den gamle generation

Det er glædeligt, at opgøret med 68´erne nu endelig kommer. Det er også på tide. Hvis vi kigger på Sverige, så er de slet ikke kommet så langt som til overhovedet at overveje, om den kurs som de er inde på nu i virkeligheden er resultatet af Oluf Palmes samarbejde med Russerne og indførelsen af den kulturmarxistiske stat. Bare at nævne det, det er nok til at fortjene udskamning og straf. 

Men i Danmark har der altid været en solid opposition imod det system som KGB forsøgte at indføre med ulovlige midler. 

Jeg ved mange hader politikerne, specielt Venstre, som de virkelig mener har svigtet osv. Men hvis det ikke havde været for en indædt modstand fra bønderne i 68, så havde vi i den nye generation slet ikke den samme platform at kæmpe ud fra. 

Der er mange som mener, at DF var den eneste modstand imod de ræverøde partisaner, men der var faktisk også en solid modstand i de etablerede partier. Her tænker jeg ikke mindst på hr. Bertel Haarder og hr. Erhardt Jacobsen. 

De kritiserede allerede dengang DR og den absurde venstredrejede dækning af virkeligheden. Begrebet “rød lejesvend” kommer sandsynligvis dengang fra. Det betød en akademiker, kunstner eller journalist som var købt og betalt af KGB. 

Resultatet af KGBs hærgen ser vi den dag i dag, det er os, 68´ernes børn som lever i det helvede som den marxistiske stat som sædvanlig udviklede sig til. 

Voldtægtsraten eksploderede, pressen censurerer massivt, universiteterne er dybt infiltreret af marxister. Sådan er det stadig. Journalisterne, dommerne, kunstnerne og akademikerne er stadig ræverøde. Det er en arv fra 68. 

Jeg mener, at vi med min og andre intellektuelles indspark har en mulighed for at komme videre ud fra et reflekteret perspektiv. 

Sverige, Tyskland, Storbritannien og andre Europæiske lande ser slet ikke forbindelsen imellem 68 og de problemer vi har i dag. 

Det kan vi altså takke den gamle generation for, de skabte lidt plads til os nye. Ok, det er måske det tyndeste mandat muligt. Jeg har for eksempel ikke været i DR NOGENSINDE på trods af mange års intellektuel diskussion. Så udskamningen og deplatformeringen er stadig aktiv. 

Set i det perspektiv, så er vi stadig ikke kommet ud af starthullerne, hvis vi skal skabe et solidt og vedvarende demokrati. 

De gamle fascister lever stadig i bedste velgående, og de forsøger at give magten videre til nye fascister. Nu kaldet islamister. 

Den stærke mand, tyranniet og diktatet. 

Det er det de vil, når det kommer til stykket. 

Og det er derfor vigtigt, at vi formår at genskabe den demokratiske platform for således at give den næste generation en mulighed også. 

G-d bevare Danmark. 

SF

Dansk politik, ja al form for politik er dødelig. Det er drømme det handler om, livsprojekter, blod, sved og tårer. Når politiske projekter lider død, så er det mere end bare noget tilfældigt halløj, det er menneskers håb og liv som forsvinder.

SFs nestor Aage Frandsen har skrevet en bog om SFs opture og nedture. Jeg har desværre ikke læst den, kun anmeldelser, men det lyder som om hr. Frandsen har diskuteret Villy Søvndahls ledelse og derefter komplette nedtur i bund. Konklusionen er, at det var hans skyld at SF næsten døde.

Jeg var med dengang, og havde også dengang en stor indflydelse på dansk politik. Jeg tilhører, i SF regi Ole Sohn, og den social DEMOKRATISKE fløj. Altså ikke partiet Socialdemokratiet, men den del af den socialistiske felt som primært går op i demokratiets ve og vel.

Jeg kunne have reddet SF, og det er jeg virkelig ked af, at jeg ikke gjorde. Det skal lige siges, at Helle Thorning hadede mig som pesten (det går så også den anden vej), og jeg derfor ikke havde noget at skulle have sagt på øverste niveau. Men jeg kunne måske have guidet lidt bedre.

At det ikke lykkes, er jeg virkelig ked af. Det er ikke altid ens projekter lykkes, og Thorning var en magtfuldkommen, ikke lyttende bitch, undskyld mit ordvalg.

Så står vi så der, med håret i postkassen, alle talenterne er skredet, og kun de trofaste er tilbage. Der er ikke så meget andet at gøre, end at holde fast og tro på det.

FOLKEsocialismen. Altså den Grundtvigianske socialisme er stadig levende, og kan stadig knopskyde. Men jeg mener, at det er her væsentligt, at forholde sig til de udfordringer samfundet har. Det er ikke de 30 minutters spisepause som er ved at ødelægge samfundet. Det er “globaliseringen”, altså den grænseløse, unationale ide.

Det betyder ikke, at man skal være fanatisk patriot. Det betyder at man skal passe på de værdier man selv har. Ens eget hjerteblod, og både værne om det, men også lade det blomstre på nye måder.

System Danmark er fanget i en nedtur som ingen kan vende, hvis ikke den enkelte medborger og ansat er loyal overfor de positive dele af dansk kultur.

Vi skal ikke smide alle ud, jo dem som vil ødelægge vores demokrati og ikke respekterer vores lov, eller er inhumane. Men vi skal omfavne alle dem som ser sig selv som positivt danske.

Det gælder alle, men vi skal formå at balancere. Det var det Villy Søvndahl ikke kunne. Han kunne ikke balancere, men var fanatisk i sit greb efter magten.

Magt er ligegyldig, hvis man ikke har noget fornuftigt at bruge det til. Et seriøst mål.

Det er det som kan trække SF ud af dødedansen, de seriøse, konstruktive, demokratiske højskolemål.

G-d bevare Danmark.

Kønskamp er menneskeret

Jeg har hjulpet min gode ven Gal Cohen i hans kamp for at få lov til at se sine børn. Ligesom kampen for at kvinder kan gå frit på gaden uden at blive forfulgt og voldtaget af migranter, så er denne kamp for Gal også en kønskamp.

Da jeg startede min kamp for kvinders friheder og rettigheder blev jeg forfulgt og smidt ud af det gode selskab. Nu støtter jeg en kamp som er ligeså betændt på den anden side af det kønsmæssige spektrum.

Så begynder folk at fable om “alt right” og andet. Seriøst, hvordan kan en veletableret kamp for mænds rettigheder være “alt-right”. For mig at se, handler disse kampe, både kampen for kvinders ret til at kunne gå frit offentlige steder, og mænds ret til at kunne se deres børn uden at skulle underlægge sig kvinden, om reelle menneskeretter.

Mennesket har ret til lighed i deres relationer med deres ægtemænd eller kvinder. Mennesker har ret til at undgå undertrykkelse af den ene eller den anden slags.

Indimellem må man på barrikaderne for den ene eller den anden sag.

Det er ikke alt-right, det er en menneskeret.

G-d bevare Danmark.

Page 124 of 214

Powered by Asger Trier Engberg & For Ytringsfriheden