Nyheder/analyse

  • Mere demokrati i Danmark

    af Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at takke fr. Mette Frederiksen for den cadeau, som støtten til Vilks komiteen og vores ofre er. Det er faktisk en smuk gestus, og en gestus som, for mig at se, som en af grundlæggerne eller i hvert fald den ideologisk bagmand bag… Læs videre

Hvorfor debatteres den iranske trussel ikke i Danmark?

i Leder af

Der er krigstegn i horisonten, Iran er blevet angrebet af en cybervirus, som pt. har sat store dele af den iranske infrastruktur ud af spil. Men det er kun del af den industrielle infrastruktur som er ramt, den væsentlige del for Danmark; den stærkt udbyggede fysiske og potientielt voldelige islamistorganisation som er i det meste af Vesten, inkl. Danmark, er i behold, ja lever i bedste velgående.

I USA taler man åbent om et angreb indenfor det næste år. Se ovenstående video med flere fremtrædende amerikanske kommentatorer og en Pullitzer pris vindende journalist. I USA tales der åbent om de problemer det giver for landet at skulle engagere sig i endnu en krig, med alle de udgifter der opretholdes i Irak, Afghanistan, Somalia, Pakistan. Det minder lidt om det engelske imperiums sidste dage, hvor det ofte lød; send in the marines! Men de kunne ikke være over hele verden på en gang.

Det er imidlertid forunderligt, at diskussionen af den kommende krig ikke er en del af mainstreammediernes diskussion overhovedet. Hvorfor? Vi står, som tæt allieret med USA, som en meget væsentligt angrebspunkt for den iranske aggression. Med Mohammedkrisen oveni, så vil vi helt klart blive angrebet som noget af det første. Yderligere står den iranske stat stærkt i Danmark, jeg har selv været til et møde hvor jeg fik peget en iransk agent ud, flere officielle repræsentanter for præstestyret osv. De er kun til stede i landet, hvis landet har en strategisk interesse for Iran.

Vi er altså langt mere sårbare end USA, og langt mere infiltrede af iransk agentvirksomhed end USA, og samtidig har vi absolut ingen diskussion af de potientielle problemer der ligger i en krig som kun er et år væk.

Lad mig stille et realistisk scenarie op. Iran kan, hvis det vil skade Danmark så meget som muligt, angribe centrale infrastrukturelle mål; stationer, lufthavne, metrostationer. Eller forsøge at lamme den politiske proces, det kan ske ved at sprænge en bombe i Folketinget.

Vores hemmelige politi har været relativt ineffektive overfor de helt oplagte trusler der imod dansk sikkerhed og udsatte personer. Jeg mener, hvis det kan lykkes en tilfældig mand at vade direkte ind til Kurt Westergaard og næsten sætte en økse i ryggen på ham, så er sikkerheden ikke i orden.

Yderligere har PET ikke styr på de grænser der går for en efterretningstjenestes virke, de må ikke styre den offentlige debat, de skal holde sig til handlinger.

Med andre ord er truslerne langt større for Danmark ved en potientiel krig med Iran, end den er for USA og Israel. På trods af det, er vi langt dårligere beskyttet.

Så, vi har et år at løbe på, for at få PET professionaliseret. Det kan ske i samarbejde med FBI eller MOSSAD. Men det skal ske hurtigt, ellers vil vi være et alt for nemt mål, og det er kun et år ude fremtiden at krigen brager løs.

Så er man advaret.

Den poetiske retfærdighed

i Leder af

Det er nu fem år siden at Jyllandsposten offentliggjorde sine tegninger af profeten Mohammed. Det skabte vores moderne verden, men hvad er egentlig konklusionen på denne misere, og hvad har vi at kigge frem til?

Hermed min analyse af hændelsen, de principper som er på spil, og en lille profetisk snak.

Først og fremmest må man forholde sig til de principper som er i konflikt, og årsagerne til at de er i konflikt. Principperne er på den vestlige fløj; ytringsfriheden og loven og på den muslimske fløj; respekten for religion og deres identitet.

Grundlæggende er konflikten opstået fordi der er forskel på systemerne, og fordi disse principper repræsenterer to af verdens største samling af magtudøvelse. Østen og Vesten.

Konflikten er ikke ny, den startede da Mohammed erobrede først den arabiske verden, derefter Nordafrika, og sidenhen islams spredning ind i Europa, Asien, Persien og så videre.

Konflikten imellem Islam og Europa er stået på over mange omgange; den første jihad som Holger Danske og den franske konge Charlemagne slog tilbage, den anden Jihad som den polske Jan Sobiesky og den Østrig ungarske konge slog tilbage ved Wiens porte. Så var der korstogene, som ødelagde en hel del i de islamiske områder, konflikten i Andalusien imellem El Cid og det spanske kalifat. Her i historisk tid har specielt Frankrig været aktiv i de kernemuslimske lande, og i øvrigt opført sig stærkt kritisabelt.

Mest aktuel er krigen imellem den jødiske stat Israel og de muslimske lande omkring Israel.

Der er altså tale om en af verdens ældste og mest intense konflikter. Hver side har retten på deres side, idet ingen kan siges at komme først eller have spildt mindst blod.

Begge sider er inde i en rapid korruption af deres ideer. Den islamiske civilisation er langt fra det højdepunkt det havde omkring ved sidste tusindårsskifte, og den vestlige civilisation er ved at gå til i korruption, fjernstyring af befolkningen via massemedier, og generel egoisme.

Der er altså tale om to depraverede boksere som står døddrukne i ringen, klokken er ved at slå for tiende og sidste omgang, og ingen af dem er helt skarpe længere, men de formår stadig at dele nogle propre lige højre ud.

Det mest paradoksale er vel, at udgangspunktet for filosofien er nogenlunde det samme; Mesopotamien, Egypten, Abraham, men det er fortolket meget forskelligt. I Islam er hele styret en stor retsstat eller en republik, i Vesten har vi, indtil videre, opereret med bystater, også kaldet nationer og imperier. Ideen; at loven styrer et område er den samme, stræben efter retfærdighed og orden, men eksekveringen er to vidt forskellige.

Spørgsmålet er så; kan vi klare konflikten imellem de to civilisationer? Mit svar er; det kan ikke lade sig gøre, i hvert fald er det uendeligt svært, og intet tyder på at konflikten formindskes, tværtimod forøges konflikten konstant. Saul Alinsky, Obamas filosof siger det meget enkelt, når det kommer til forandring “change”, han siger at forudsætningen for forandring er at man er realistisk.

Er det realistisk at vi undgår mere væbnet konflikt imellem Østen og Vesten? Nej, det er ikke realistisk. Det realistiske er at konflikten vil øges med en uhyggelig fart. Det man kan gøre, er at afværge konfliktens mest voldsomme udtryk; krig. Hvis vi starter med at repatriere stærkt troende muslimer, som ikke formår at inkorporere bystatsideen i deres tro, men kæmper for og tror på en islamisk stat, så vil vi undgå de værste følger af krigen. Vi kan også, i samme moment, demontere de statslige infrastrukturelle systemer som Iran, Tyrkiet og andre islamistiske lande har opbygget i Danmark.

Hvis vi ikke gør det, så vil krigen blive meget brutal. Iran siger det ret åbent; USA har aldrig kendt til rigtig krig, det vil de komme til. Hvis Iran ikke vidste at de kunne slå til i USA, og resten af Vesten, ville de ikke true sådan. Og når man nu ved at de har en stærkt udbygget infrastruktur i landet, så er det nok den de vil bruge.

Sådan nogle som mig er blevet forhånet, kaldt sindsyge, kaldt nazister, racister og alle de værste skælsord der findes i den moderne verdens vokabularium, og det er fordi vi er realistiske. Som kompensation for vores realisme og den stigmatisering vi har mødt, har vi formået at ændre verden.

Den poetiske, men meget morbide, retfærdighed i det fremtidige perspektiv er, at dem som har kastet med sten og hånet, de bor i de områder som vil blive ramt værst, når krigen først går i gang.

Den moderne humanisme

i Leder af

Humanismen er en uendelig gammel ideologi, vi har fået den i Danmark igennm Brandes som oprindelig har fået den via den italienske rennæsance, som havde den fra Egypten. Rødderne til denne vidunderlige ideologi er så dybe som den vestlige civilisation. Ideen er smuk, synes jeg; respekten for naturen, uselviskheden, menneskets helhed i krop og sjæl, og en spiritualitet som rækker fra mig til dig, respekten for liv.Min familie har altid været humanister, min oldemoder Sigrid Trier Hansen var med til at starte Radikale Venstre, og siden har Politiken været en fast bestanddel af mit families indretning. Og så kommer Asger Trier Engberg, arving til hele baduljen, og går direkte imod den moderne humanistiske ide. Hvorfor det?

Fordi de moderne humanistiske prioriteringer ikke er i harmoni med grundlaget for den humanistiske ideologi. Jeg tror på, at naturen skal bevares, alle de steder Islam vinder frem ødelægges alt liv. Jeg tror på en verden med harmoni imellem forskellige folkeslag og ideologier, alle de steder Islam vinder frem opstår krigen. Jeg tror på en verden hvor de svage som jøder, bøsser, og i nogle tilfælde kvinder, nyder samfundets beskyttelse, alle de steder Islam vinder frem går det ud over det svage.

Islam har sine momenter; den direkte kontakt til Gud, den konsekvente søgning efter retfærdighed. Men det er, hvis man ser på Islams ideologi i sin helhed, et primitivt og uretfærdigt system, derfor bekæmper jeg det. Derfor er det, efter min mening, en dødssynd at de moderne humanister som Seidenfaden ikke realiserer et seriøst bud på human tænkning, der har været grunddrivet i humanismen, siden Egypterne opførte templet for Ra i byen On for tusinder af år siden.

Humanismen er, hvis den skal tages for hvad den er, Islams diamentrale modsætning.

Hvor skal man sætte sit kryds?

i Leder af

At stemme til det næste valg er en svær afgørelse, man bliver hurtig udsat for hævede øjenbryn, hvis man skulle vælge at sætte sit kryds ved Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. SF er heller ikke helt i orden, det er lidt naivt, men så alligevel ikke helt. Men hvad kan man gøre for at bestemme hvor man skal sætte sit kryds? Ja, man kan, hvis man følger den klassiske filosofi, sætte sit kryds der hvor det giver mest moralsk mening. Hvordan defineres det?

Ja, først og fremmest er definitionen på en ukorrupt politiker en politiker der sætter nationen, bystatet eller landet højere end sig selv. En korrupt politiker er derimod en politiker der er parat til at sælge ud af landet for sin egen politiske vindings skyld.

Herudover ligger moralen i familien, evnen til skelne imellem borgere og ikke borgere, og ansvaret overfor loven og ytringsfriheden.

Hvordan ser det så ud i dag i forhold til det poitiske landskab?

Ja, sjovt nok, er det faktisk omvendt i forhold til hvad mainstream betragter som rigtigt. Typisk ser mainstream medierne og de akademiske institutioner midterpartierne som de gode. Men lige præcis disse partier sætter landet under EU, støtter ikke familien i særlig høj grad, og kæmper målrettet for at ophæve skellet imellem borgere og ikke borgere. Javel der er en del af Venstre som er ærlige og støtter landet, men det er kun en del af partiet og ikke det hele.

Derimod ser vi et stort ansvar overfor landet, familien, borgerne i de to yderpositioner. Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti kæmper en indædt kamp imod den korruption som flyder fra EU, de forsøger at beskytte landet. Kun DF kæmper for at opretholde skellet imellem borger og ikke borger, og familien er der ikke rigtig nogen partier der kerer sig så meget om.

Fælles for de to partier er en reel islamkritik, godt nok mere fremtrædende hos DF, men islamkritikken virker seriøs i nogle af Enhedslistens tiltag. SF kommer med som en light version af Enhedslisten, på godt og ondt.

Hermed er det, hvis man ser det ud fra de gode værdier der ligger i landets ide, langt det mest fornuftige og gode at stemme på de partier som vil landet det godt. Jeg er meget uforstående overfor den del af mainstream der mener at det automatisk er godt at stemme på midterpartierne, hvorfor skal man stemme på egoistiske, selvoptagne, korrupte politikere?

Nej, så er det bedre at stemme på de politikere der har hjertet på det rette sted, og reelt vil tjene dig som borger og landet som sådan.

PET – Danmarks største problem

i Leder af

Den største fare for det danske folk pt. er de hemmeligheder der holdes under PET´s meget tunge låg. Jeg undrer mig tit over, hvorfor PET ikke er ærlige om de reelle sikkerhedsmæssige dispositioner de foretager sig, og hvad det har for konsekvenser for befolkningen.

Her får du min analyse og indsigt i den sikkerhedsmæssige situation, og de store fejl PET har foretaget sig igennem de sidste tre til fire år, i hvert fald hvis i spørger jeres ynglings jødiske filosof Hr. Trier.

Anyway. Det største og mest presserende sikkerhedsproblem er den udbyggede infrastruktur Iran har planlagt og eksekveret i Danmark igennem de sidste mange år. Det mest eklatante eksempel på dette program er den gigantiske moské på Vibevej 25 – Nørrebro. Her bygges, eller bygges snart, et gigantmoské med minareter og hele balladen. Det skal nok blive godt for nørrebroborgerne at vågne op til bøn kl. 5 om morgenen. Knyttet til dette prestigeprojekt er en række skoler og allerede eksisterende moskeer.

Hvorfor i alverden får Iran, vores erklærede fjende, lov til det? Jeg mener, efter at hele verden havde stået på den anden ende, Dannebrog blev brændt af i millioner af eksemplarer, Kurt Westergaard næsten er blevet likvikederet, så er PET´s reaktion at  en af hovedarkiteketerne bag showet får lov til at udvide deres infrastuktur landet. Hvordan kan det på nogen måde give mening? Samtidig har PET så, efter al sandsynlighed, forsøgt med alle midler at begrænse mine ytringer. Altså med andre ord hjælper de fjenden, og forhindrer vennerne i at operere.

Hvad er rationalet? Hvad er konsekvenserne for den sikkerhedsmæssige situation? Hvem kommer til at betale prisen for denne, efter min mening, absolut absurde prioritering?

Hvad kommer til at ske når de små mobile kampenheder som Iran styrer som er i Danmark først trækker blankt? Hvem vil de skyde? Folketingspolitikerne? Jøderne? Vil de sprænge en bombe på Nørreport?

Det er ikke mere en 14 dage siden at en mindre bombe gik af i København. PET har brugt al deres energi på at forsøge at få folk til at kigge den anden vej. Hvorfor gør de det? Er det fordi de reelt ikke har styr på situationen, og de derfor forsøger at få politikerne og befolkningen til at undgå at diskutere deres arbejde?

Jeg mener at PET har et alvorligt forklaringsproblem. Og så længe de ikke redegører for deres strategi i forhold til den iranske infiltration, så er de selv under mistanke for reelt at hjælpe fjenderne. Er det en mistanke PET har råd til at leve med?

Jeg mener det ikke, og jeg mener at PET skal redegøre for hvordan de har tænkt sig at klare den krig der efter al sandsynlighed snart går i gang imellem vores allierede Israel og USA og Iran.

Hvis ikke er de til større skade end gavn.

Er SF vågne?

i Leder af

Jeg har lige haft den store fornøjelse af snakke med partisekretæren for SF´s folketingsgruppe, en flink fyr ved navn Lars Nielsen. Men, med al respekt, så stopper det flinke også ved afgrænsningen af hans humør, for hans indstilling til Islam, og den kørende konflikt imod Iran og deres allierede her i Danmark, er ikke noget der interesser Hr. Nielsen. Efter at have forsøgt at klæde Nielsen på med indsigt i det mest hotte politiske emne; konfrontationen imod Islam, fik jeg, allernådigst at vide, at jeg var proppet ind i en database med interessante emner, og at Islam ikke var noget der interesserede partitoppen i SF, næh det handlede nu økonomi, det på trods af, at Iran har erklæret Vesten (inkl. Danmark) krig.

Når nu dette faktum yderligere knyttes til det andet faktum, at Iran har udbygget sin infrastruktur her i Danmark med moskeer, skoler og “sleeping cells”, altså små mobile kampenheder, så er det måske ikke det, efter min ydmyge mening, smarteste udgangspunkt at have til en samtale om Islam. Det minder lidt om en struds der står med hovedet begravet i sandet alt imens strudsejægerne, i ro og mag, står og sliber lidt på slagtekniven.

Ser vi lidt på det hjemlige politiske spil, er dette, efter min mening også utrolig ustrategisk. “Værdipolitiken”, eller hvad man skal kalde det, er det som rykker på stemmerne, og med store dele af vælgerne som ikke er afklarede med hvor de sætter deres kryds, så er det ikke smart.

Det er selvfølgelig ikke sådan, at man nødvendigvis hele tiden skal snakke om Islam, men man skal være forberedt på det værste, specielt i denne meget volatile situation.

Den som ikke er vågen bliver spist af den som er mere vågen.

De gode er blevet de onde

i Leder af

Anders Gravers og jeg har filosoferet en del sammen, mange kalder os for “onde”. Fordi vi kritiserer Islam, og forsvarer det danske samfund. Men er vi egentlig de onde?

Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale for Anders holdninger generelt, men jeg kan argumentere lidt for mine egne holdninger. Jeg mener ikke at jeg er ond, jeg mener at jeg er god, og at mine opponenter er de onde. Ja, for mig er kampen imod det multikulturelle/islamistiske samfund en kamp imod det onde.

For at få en dybere forståelse hvad det gode og det onde er, så kan det give mening at knytte denne forståelse til filosoffen St. Agustins forståelse af retfærdighed. Augustin siger, at det gode er det sunde, og det onde er den del af det sunde som er korrumperet, altså ødelagt.

Kigger vi på vores verden, så er den mest stabile og mest almindelige enhed, som danskerne forholder sig til, nationen Danmark. Vi ser os selv som et folk med en styreform. Hvordan er sundheden for Danmark? Ja, den er forringet betragelig de sidste tredve-fyrre år, den tid hvor 68´erne har siddet ved roret. 68´erne er liberale socialister, som har bekæmpet den hvide mands ondskab. Sådan kan man i hvert fald se det, hvis man ser det i et PH´sk perspektiv.

Resultatet er et socialdemokratisk samfund, hvor store ressourcer bruges til at betale af på den kolonigæld den hvide mand har til de tidligere kolonier.

Det er klart, at angelsakserne, franskmændene, hollænderne og andre europæiske kolonimagter behandlede deres kolonier med utrolig stor uretfærdighed. Værst gik det vel ud over Belgisk Congo, som er beskrevet så levende i Joseph Conrads mesterværk The heart of Darkness senere filmatiseret i det episke filmværk Apocalypse Now.

Men Danmark var ikke involveret i de grumme koloniale handlinger, jo vi sejlede med slaver, men det var ikke at sammenligne med det som skete i Congo eller Kina.

Vi har altså ikke, som nation, nogen nævneværdig skyld. De socialliberale baserer altså deres ideologi på falske præmisser, de betaler af på en gæld som aldrig er er skabt af Danmark. Tværtimod står Danmark som et af de få eksempler på god opførsel. Kineserne er for eksempel meget begejstrede for de danske handelsfolk som har arbejdet med Kina i over hundrede år, og de kan rigtig godt lide dansk kultur som f.eks. H.C. Andersen.

Kigger vi lidt på resultatet af 68´ernes politik, så må vi erkende at den har skabt et meget usikkert og voldeligt samfund. Parolen var, at flygtninge skulle hjælpes af Danmark, og have friplads. Det er, i sig selv, ikke et uetisk projekt. Problemet er bare, at en stor del af de “flygtninge” vi modtog har en ekstremt dårlig moral. De lyver, de stjæler, de voldtager, de har for mange koner, de respekterer ikke demokratiet, de fører krig i landet, de udnytter velfærdsstaten, de forsøger at begrænse vores ytringsfrihed. Altså har et, i udgangspunktet, moralsk projekt, vendt sig til et umoralsk projekt, fordi nettoresultatet er ødelæggelsen af det danske samfund, og hermed ondskab. Det ellers sunde samfund er blevet et usundt samfund.

Det har alle danskere efterhånden erkendt, selv socialdemokraterne, som stemmer med fødderne og ikke vil lade deres børn gå i skole med de såkaldte “flygtningebørn”. Heri ligger, for mig at se, den reelle årsag til Helle Thorning Schmidts fald. Det handlede ikke om skattesagen, det handlede om, at hun ikke bakker op omkring den flygtningepolitik socialdemokratiet har ført siden 68. Det er ekstremt demoraliserende for de socialdemokratiske vælgere. De har hængt på, været loyale overfor flygtningeprojektet, på trods af næsten umenneskelige kår. Så dur det ikke at kaptajnen flager ud.

Problemet for socialdemokraterne er, at det etiske basis for deres projekt er meget svagt. At hjælpe flygtninge er selvfølgelig en god ting, min egen oldemor flygtede til Sverige under besættelsen fordi hun var jøde, og hjalp tyske jøder. Det er jeg selvfølgelig Sverige dybt taknemmelig for, og svenskerne har da også vundet stor ære af det projekt, selvom det selvfølgelig var hårdt og dyrt for dem. Men min oldemor var også reelt flygtning, hun var politisk engageret, og hun stod i fare for at blive fanget af Gestapo.

Men min oldemor respekterede det svenske samfund, hun kunne ikke finde på at snyde, da hun var taknemmelig overfor svenskerne. Sådan opfører mange af de såkaldte flygtninge vi har i Danmark sig ikke, de har udnyttet situationen til det groveste og har snydt så det driver. Det er da lidt mærkværdigt at mennesker som flygter fordi de har ført en moralsk kamp imod et undertrykkende system, bruger stor energi på at snyde det samfund som giver dem asyl.

Måske har det noget at gøre med, at visitationen af flygtningene har været for dårlig. Det er måske lykkedes for svindlere at svindle sig til flygtningestatus. Vi ved at immigration til vesten er “big business” i mange af de lande immigranterne kommer fra, og at der fuskes med dokumentation, historier og så videre.

Med andre ord er måske en vis del af de flygtninge vi har modtaget reelt ikke flygtninge, men svindlere. Når man har svindlet sig ind i et land, så bliver man selvfølgelig ved med at svindle når man er i landet.

I stedet for at erkende, at arbejdet ikke er blevet udført med tilstrækkelig omhu, så vægrer socialdemokraterne sig ved at erkende at de er blevet taget ved næsen, fordi det vil kræve en kæmpe arbejde at rette op på de problemer der er skabt. Alle de svindlere de har givet adgang til socialkasser, fri uddannelse, og andre mål for svindel, skal visiteres igen, og, hvis de har snydt, have tilbagetrukket deres ophold.

Men det er en svær proces, for hvad med deres børn? Der mener jeg, at hvis børnene fortsætter deres forældres svindelvaner, så er de heller ikke værdige til at bevare deres rettigheder til det danske samfund. Forudsætningen for at være en del af staten, er at man, som minimum, overholder loven.

Således er de gode blevet de onde. Og de onde blevet de gode.

1 125 126 127
Go to Top