Nyheder/analyse

  • Jeg støtter Færøerne!

    af Jeg har lige, på min internationale blog Rubicon.dk støttet ubetinget op omkring Færøerne og deres kamp for at forblive selvstændig overfor Kina. Man kan se det ved at gå ind på rubicon.dk. Jeg vil gerne lige give en forklaring på, hvorfor jeg har støttet hr. Bardur Nielsen så klart. Jeg… Læs videre

Vi er alle lige for loven

i Topnyheder af

Hr. Bonnichsen, tidligere chef for PET, er meget bekymret for “mørket” fra DF, som nu er ved at blive mainstream. Det vil i praksis sige, at Socialdemokratiet har flyttet sig hen på de politiske positioner, som DF tidligere havde alene.

Hvis jeg skal forstå det rigtigt, så mener hr. Bonnichsen, at der er noget moralsk anløbent, ved nogle af de politiske ideer som DF har.

Nu er jeg ikke enig med DF i alt, men mange af de snit DF har lagt, er jeg enig i.

Så set fra mit perspektiv, så er jeg uenig.

Forudsætningen for at definere et politisk perspektiv som “mørkt”, er vel, at det reelt er moralsk anløbent.

Det vil sige, i sidste ende, er håndteringen af migrantområdet en moralsk diskussion.

Hvis man tager udgangspunkt i menneskerettigheder og demokratiske principper, så er man i hvert fald i udgangspunktet ikke “mørk” i sine betragtninger.

At migranter skal overholde loven, hvilket er det ene grundkrav DF har, er ikke en anløben betragtning, det er en helt korrekt etisk betragtning. At migranter skal overholde de borgerlige rettigheder og pligter, det er heller ikke et moralsk anløbent perspektiv. Det er helt normalt.

Vi har oven i købet brugt en del energi på at få vores ideer til at blive accepteret af menneskerettighedsrådet. Det internationale menneskerettighedsråd, så også her har vi det moralske og etiske på plads.

Det er altså ikke forkert at kræve, at migranter overholder de regler, vi har i landet.

Der hvor der KUNNE være noget anløbent, det er i deciderede racistiske betragtninger. Det er klart, det kan vi ikke tillade.

Derfor har vi også holdt os strengt på lovens grund.

Det kan være, at der er nogle DF´ere som har udtalt sig udenfor den lovramme vi har sat op. Men det ændrer ikke på, at den officielle politik er, at det er de demokratiske spilleregler vi vil have migranterne til at overholde.

Så ved jeg godt, at der er tradition for indenfor det offentlige, at der bliver taget specielt hensyn til migranter. Det gælder både når migranter skal modtage offentlige ydelser, og når der begås kriminalitet.

Men her er det altså de offentlige myndigheder som er ude på et skråplan. Der skal IKKE gøres forskel på folk. Hvis du er migrant og snyder dig udenom jobprøvninger osv, så skal du ikke have del af fælleskassen. Hvis du er migrant og har smidt en sten efter en bil fra en bro, så skal du heller ikke have særlig god behandling.

Vi er alle lige for loven, det gælder også migranter.

G-d og g-derne bevare Danmark.

En undskyldning til Tesfaye

i Topnyheder af

At være ude i kulden, er noget som jeg virkelig har en del erfaring med. Først var jeg lidt af en enspænder, dengang jeg voksede op på den hårde stenbro i ghettoen Avedøre Stationsby. Sådan en lille splejs som mig med hornuglebriller var ikke i høj kurs et sted hvor testetoron, murere, slagtere og marrokanske forbrydere boede og sloges med hinanden.

Så blev jeg mega populær i gymnasietiden, begyndte og danse og blev for en tid Københavns svar på John Travolta. Det var den omvendte verden.

Men mit iltre sind og nørdede tilgang til verden fik mig alligevel vendt rundt 180 grader efter Mohammedkrisen. Der kunne jeg se, at verden var på vej ud i uføre, specielt Danmark, som jeg kunne se var på vej imod “svenske tilstande”.

Det måtte man ikke sige dengang for ti år siden, så blev man en del af det “dårlige selskab”. Det har jeg så været i ti år nu. Det minder ret meget om dengang jeg boede i Avedøre stationsby, bortset fra, at det nu ikke er slagtere og marrokanske forbrydere som holder mig udenfor, men journalister, mediefolk og den “kulturelle elite”. Det er dog præcis de samme mekanismer som er på spil. Jeg er for nørdet til at overholde de her sociale spilleregler, med hvad man må sige, og hvad man ikke må sige. Så jeg kommer altid til at sige sandheden. Ikke fordi jeg altid har en ambition om det, men fordi jeg ikke altid tænker over hvilken konsekvens det har for min karriere eller min anseelse. Jeg er for begravet med snuden nede i bøgerne og læser for mange strategiske ideologiske værker, til at jeg lægger mærke til, hvad der lige er tilladt i dag.

Når det så er sagt, så mener jeg, at sandheden sætter dig fri. Det er min holdning, helt ærligt.

Mine tanker ligger så til grund for store dele af Folketingets politik, og jeg har, tror jeg, en anden dreng fra Vestegnen som en af mine læsere her på Thermopylae. Nemlig hr. Mattias Tesfaye. Jeg tror også Tesfaye er vokset op med slagtere og marokkanske forbrydere derude på Vestegnen. Så derfor kan han rimelig nemt forstå hvad jeg siger, på trods af, at jeg som bekendt er rimelig nørdet.

Anyway, her er en tilståelse. Jeg har en aktie i Vestegnen, og jeg kan rigtig godt lide hr. Tesfaye.

SAMTIDIG har jeg en stor aktie i Venstre og har en forpligtigelse overfor det gamle smukke parti.

Det er altså rimelig svært at balancere. Specielt fordi begge partier konkurrerer om magten.

Jeg støtter BÅDE Tesfaye og Ellemann – Jensen.

Jeg har nok ikke en opskrift på, hvordan det skal kunne fungere i praksis. Det er jo en umulig opgave. Men jeg må forsøge at være mere afbalanceret, end jeg har været her på det sidste, hvor jeg ensidigt har støttet Ellemann. Det koster for meget på den anden side af de partipolitiske skel.

Så det er jeg ked, jeg vil gerne undskylde overfor Socialdemokratiet over at jeg gik så ensidigt ind for Venstre. Det kommer sig af, at jeg fik tilbudt et interview med hr. Ellemann, det gjorde mig så glad, at jeg hoppede i med begge ben, og ikke tænkte over balancen.

Det vil jeg forsøge at blive bedre til for fremtiden, hvis det overhovedet er muligt.

Jeg er en nørd, og jeg forholder mig til de politiske udfordringer vi har, uden at kræve noget til gengæld. Men når jeg så, en sjælden gang, får et skulderklap den anden vej. Så bliver jeg altså utrolig glad. Det er ikke nødvendigt, men hold da op hvor er det dejligt. Jeg er også bare et menneske, og vi har allesammen brug for et skulderklap i ny og næ.

Yderligere må man sige, at Venstre var ved at bevæge sig ud på dybt vand. Den BALANCE i det udlændingmæssige spørgsmål som er så væsentlig at finde, var ved at gå fløjten. Så opstår der fløjkrige og det skaber konflikter.

Der har jeg også en forpligtelse overfor de politikere som har hængt deres politiske fremtid op på mine ideer. Jeg synes også, at det ville være tragisk, hvis Venstre blev splittet op i to dele. Venstre er, efter min mening, en af Danmarks demokratiske kronjuveler. Venstre skabte det danske demokrati, og har bidraget smukt til den demokratiske udvikling af landet igennem over hundrede år. Det er en lang og smuk tradition. En tradition som vi skal passe på, synes jeg.

Så, sådan har jeg det. Jeg håber hr. Tesfaye kan tage min undskyldning for hvad den er, og så se at få skabt lidt mere plads til dem med tynde arme, også på Vestegnen.

Ok?

Ja, og derfor;

G-d og g-derne bevare Danmark.

At forstå og ikke skære alle over en kam

i Topnyheder af

Hvis der er en ting jeg har lært ved moderne politik, så er det, at jo tættere man kommer på sandheden i ens politiske planer og udførelse, jo større chance har man for at vinde.

Til forskel fra før internettets opståen, så har vælgerne en god mulighed for at chekke virkeligheden. Det er svært at manipulere med nyhederne, og vælgerne er blevet langt mere skeptiske.

Derfor er det den mest oplyste politiske part som vinder.

Lad mig komme med et eksempel.

Da jeg arbejdede med fredsarbejdet i Mellemøsten, var der reelt ingen af de amerikanske vælgere der fattede et kvæk af, hvad Obama og jeg egentlig havde gang i.

Som jeg dokumenterede ved sidste posting, så er Mellemøsten ekstremt kompleks, og den kompleksitet vi har i Danmark i forhold til den politiske virkelighed vi har skabt med den muslimske diaspora i Danmark er vand ved siden af Mellemøsten, hvor der er mange flere lag i analysen.

Men, det lykkes rent faktisk at skabe fred, fordi vi formåede at se kompleksiteten i udfordringen, og dermed tage de rigtige valg.

Det samme kan man sige om Danmark. Danskerne har ikke en chance for at fatte kompleksiteten af de udfordringer vi har med den muslimske diaspora. For de fleste danskere er muslimer muslimer uanset hvor de kommer fra, eller hvilken baggrund de kommer med.

Dette er, forsåvidt, usandt. Der er faktisk forskel. Det er det som humanisterne reagerer imod.

Løsninger er så, at se det komplekse billede og undgå at skære alle over en kam.

For eksempel er det, for mig at se, vigtigt at støtte de herboende iranere i deres frihedskamp. Det er derfor jeg hiver Firoozeh med ind i studiet i TV Frihed.

Det kan jeg gøre, fordi jeg forstår den komplekse politiske virkelighed som ligger under de valg jeg tager.

Det er kompetence, politisk kompetence.

Danskerne ved ikke helt hvorfor jeg lige vælger at hive en iraner ind i studiet, for de forstår ikke den kompleksitet der ligger under det valg jeg tager. Men de stoler på, at jeg styr på det. Det er mit job. Det er deri styrken i et repræsentativt demokrati ligger. Hvis man har politikere som er eksperter i et område, og derfor kan tage oplyste valg.

Med andre ord, man skal ikke belære vælgerne om den komplekse virkelighed som ligger under de valg man tager. Man skal tage valgene baseret på viden, og så præsentere den overordnede strategi for vælgerne. Noget de kan forstå.
Så vinder man valg.

Det er altså min erfaring. De politisk valg skal være baseret på dyb viden, men kommunikationen skal være på et niveau alle kan forstå.

Yderligere skal man selvfølgelig stå på mål, hvis nogen kommer og spørger en hvorfor man lige støtter iranerne og bekæmper eller lægger afstand til Erdogan. Argumenterne og forståelsen skal være der.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Den muslimske diaspora

i Topnyheder af

At forstå den muslimske diaspora til Danmark, forudsætter en dyb viden om den virkelighed som muslimerne kommer fra.

De fleste kommer fra Mellemøsten, og de tager de konflikter og alliancer med sig til Danmark, som de har, hvor de kommer fra.

For eksempel er vi reelt allierede med Kurderne, som vi virkelig har hjulpet, og de har hjulpet os i kampen for deres eget hjemland.

Samtidig er vi fjender af islamisk stat, som vi har bekæmpet i Syrien/Mellemøsten.

For nemheds skyld, har jeg analyseret konflikten imellem Danmark og migranterne ud fra et demokratisk/humanistisk perspektiv. Men sandheden er ofte en del mere kompleks.

Mellemøsten er menneskehedens civilisatoriske vugge. Loven blev opfundet i Irak i en by ved navn Babylon, og humanismen blev opfundet i Egypten i de mysteriereligioner som blandt andet gav os pyramiderne.

Begrebet “godhed” blev sandsynligvis opfundet i Persien (Iran) af Persiens oprindelige religion Zorastrianismen.

I Mellemøsten er der pt. en rivalisering imellem Shia muslimerne (Iran) og Sunni muslimer (den arabiske verden).

Siden begyndelsen af den 20 århundrede har den muslimske verden været igennem en vækkelse ført an af den egyptiske organisation “Det muslimske Broderskab” (den organisation som Radio 4 har allieret sig med igennem deres vært Isam, han er muslimsk broderskab). MB er sunni muslimer.

Denne organisation har skabt Hamas i Gaza og har inspireret Tyrkiets præsident Erdogan. MB står også stærkt i Quatar.

På den anden side af den sunni muslimske verden står Saudi Arabien, Egypten, og flere af de mindre arabiske kongedømmer.

I midten ligger Israel, som for tiden er allieret med den Saudiske alliance imod Iran.

I Iran findes der en stærk modstand imod det muslimske styre anført af sekulære iranere. Det er dem som for tiden gør oprør imod styret og bliver mejet ned.

Af en eller anden mærkværdig grund har mange af de danske medier og højskolebevægelsen allieret sig med det Muslimske broderskab igennem deres alliance med musikeren Isam B. Hvis man tolker det positivt, så kan man mene, at det betyder at de ikke ved hvad de gør. Negativt tolket betyder det, at de ubemærket ved hvad de gør, og underlægger sig en fremmed fjendes magt.

Internationalt er vi allierede med USA og den vestlige alliance NATO. Det betyder, at vi har bekæmpet det Muslimske Broderskab og dets allierede Islamisk Stat.

Overordnet set skal vi altså være realistiske med de fjender vi har internt i landet. Simpelt set er det islamister imod demokratiet. Men under denne reelle forenkling, ligger der en kompleks strategisk virkelighed af venner og fjender.

Det er nu engang statens opgave at neutralisere de fjender landet har, det vil sige de fjender vi bekæmper rundt omkring i verden. At lade dem rende frit rundt i landet skaber en ekstremt volatil sikkerhedssituation, som vi allesammen har været vidne til indimellem.

Det er her en officer efter min mening, kan være en mulig aktiv i bekæmpelsen af landets fjender.

Dels fordi forsvaret jo er en reel og ikke racistisk institution og samtidig har den erfaring og indsigt der skal til for at kunne forholde sig til den sikkerhedspolitiske situation internt i landet.

Det er altså på tide, at vi kommer videre efter de reelt meget naive forestillinger om stakkels flygtninge imod de onde hvide danskere.

Migranter er også bare mennesker, nogle med gode intentioner, andre med dårlige intentioner. Kunsten i løsningen af de problemer den muslimers diaspora har medført, er at FORSTÅ hvad der sker.

Det har hele tiden været mit mål. At FORSTÅ konflikterne som de egentlig er, og handle derefter.

For eksempel er det grænsende til forræderi at godkende statsstyrede tyrkiske moskeer samtidig med at Erdogan helt åbenlyst truer med terror.

Det er altså bare ikke godt nok, man kan godt have bare lidt omtanke i forhold til de forhold vi lever i.

Det er altså ikke raketvidenskab. Det er bare at sætte sig ind i tingene.

Så, det er et lag man også kan tænke i, og dermed få;

G-d til at bevare Danmark.

Man skal ikke lave om på en succes

i Topnyheder af

Det er ikke nemt at være kandidat for Venstre i en tid, hvor der er så meget kaos i landet.

EUs truende sammenbrud (det er efterhånden kun Macron som lægger politisk kapital i projektet), skaber utrolig meget uro ikke bare internationalt, men også nationalt.

De åbne grænser har skabt så meget kaos, at det ganske enkelt truer Europas eksistens.

Det siger jeg ikke for at true EU, men for at opfordre de europæiske politikere til at være klar på hvilke dybe problemer Europa står i.

Hvis ikke der snart sker noget mht. migration og det kaos der er fulgt med åbne grænser i Europa, så vil nazismen brede sig.

Den kedelige forsmag vi fik på nazismen her i Danmark vil kun være første skridt. Hvis ikke der snart sker noget, altså der bliver sat gang i repatrieringer af kriminelle og islamistiske migranter, så vil kaosset brede sig.

Det er bottom line.

Vi har stadig i Danmark er godt udgangspunkt for at gøre noget ved problemerne indenfor retsstatens rammer. Vi har et solidt forsvar, politi og hjemmeværn. Så det skal nok komme.

Det er denne virkelighed Venstre skal forholde sig til. Rundt omkring i Europa er man ved at forstå seriøsiteten i udfordringerne, og er begyndt at handle derefter.

Her kan Venstre ikke, ene parti, skubbe imod udviklingen. Man kan sige, der er en ting man som politiker ikke kan modarbejde. Det er borgernes og befolkningens behov. Hvis sikkerheden bliver så dårlig, at borgerne er truet på livet, så kan man lave nok så mange foranstaltninger, borgerne vil stadig ikke lystre. Man kan ikke bekæmpe borgerens behov for sikkerhed.

Det man kan gøre, er at skabe nogle seriøse, humanistiske løsninger på problemerne.

Jeg har forsøgt med at gå hele vejen op i Menneskerettighedsrådet, og få godkendt repatrieringsplanerne. Det er noget fr. Mette Frederiksen arbejder videre med.

Så denne plan ligger til højrebenet. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver reel handling. Det er her Venstre, efter min mening, har en åbning. For vil Frederiksen handle reelt?

Vi var et godt stykke vej med planerne, indtil Løkke slog bak. Det var derfor den borgerlige lejr ikke vandt. Vi leverede ikke da det kom til stykket, og ja, så Løkkes plat og svindel.

Men min holdning er, lad os komme videre af det spor vi var inde på, som de andre borgerlige partier var godt tilfreds med, og lad os så levere denne gang.

Der er ingen grund til at lave om på noget som var en succes.

Nu skal vi så også bare levere ordentligt.

Det betyder; forholde os til de migranter som ikke overholder loven og de migranter som vil omstyrte samfundet i en islamistisk retning.

De skal så ud af klappen, reelt.

Ikke noget med “alle muslimer”, men islamister og så kriminelle migranter.

Så er der en seriøs plan.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Kompromis

i Topnyheder af

Så er der problemer i Venstre igen. Som sædvanlig er det den humanistiske fløj imod den konservative fløj.

Min holdning er; find et godt kompromis, og se så at få vendt kanonerne imod de politiske modstandere.

Her er en analyse af problemet i en mere udvidet facon.

At være liberal er, i bund og grund, at være tilhænger af de grundprincipper som blev indført i vestlig kultur under den franske revolution. Det vil sige; demokrati, menneskerettigheder, loven bundet op på folkeforsamlingen og frihed som grundlæggende værdi.

Ja, så har Grundtvig blandet det lidt op med Asetro og kristendom, og der er kommet frie markeder til. Men bottom line, handler det om oplysning, frihed og demokrati.

I opposition til dette meget smukke system har vi islam.

Islam er, til forskel fra de andre monotheistiske religioner en religion inklusive en stat.

Vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke frihed til, med vold, at ville indføre alternative statssystemer.

Derfor er islam ikke en normal religion i en kristen eller jødisk forstand. Man kan ligesågodt kalde det en politisk filosofi som en religion.

Det liberale perspektiv, altså demokrati og oplysning er altså ofte i modsætning til islam.

Man kan se det på Saudi arabien og Tyrkiet som ikke er et demokrati eller bevæger sig væk fra demokratiet.

Så i praksis, sådan rent teoretisk, er der en åbenlys konflikt imellem islam og demokrati.

Tillige er der ofte en konflikt imellem humanismen og islam, når islam går i ideologisk renhedsmode.

Det er ikke fordi islam er ond, tværtimod stræber islam meget idealistisk efter renhed. Men som Sokrates sagde, jeg er det klogeste menneske i verden fordi jeg ved, jeg ikke ved noget. Den absolutte vished om hvad der er rigtig og forkert bringer ofte ondskab med sig. Tvivlen og reflektionen er en forudsætning for etisk udvikling. Bare se på Sverige, som ikke ligefrem har været i tvivl om multikulturalismens lyksaligheder. Se hvad det har givet dem.

Anyway. Betegnelsen “alle muslimer er” giver ingen mening. Der er så stor forskel på de forskellige muslimers ståsted at det er urimeligt, at skære alle over en kam. Kurderne for eksempel er muslimer, men kæmper samtidig en brav kamp for demokrati. I Iran er der lige nu en kamp for frihed, der er de som bekendt også muslimer.

Det nemmeste er, at trække grænserne skarpt op, og sige, alle muslimer er, eller alle muslimer er ikke.

Det er bare ikke et oplyst perspektiv. Det er dumhed, som Poul Henningsen nok ville have kaldt det. Verden er kompleks.

Derfor er mit bedste råd til Venstre, prøv at se tingene ud fra muslimernes eget perspektiv. Der er nogen som står på Christiansborgs slotsplads og råber at de vil erobre vores land. Så er der nogen som kommer til Danmark med stor beundring (kurderne).

Med andre ord, er den nuancerede forståelse af problematikken nødvendigvis der hvor diskussionen bør starte.

Det nemmeste er, forsåvidt, at fortsætte med at skelne imellem muslimer og islamister. Lade være med at sige “alle muslimer”, men sige islamister og muslimer.

Så er alle glade, og vi har et kompromis.

Det ville jeg nok insistere på.

Det er formanden der bestemmer, så nu må vi høre hvad han synes. Det må vist være det mest rimelige.

Hvad siger hr. Ellemann Jensen, kan han skære igennem og skabe et solidt kompromis?

Det tror jeg, i hvert fald vil jeg gerne sige, kom så Jacob, så er det nu.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Kunsten at lytte

i Topnyheder af

Fr. Mette Frederiksen er blevet beskyldt for ikke at ville tage samtalen med kunsten, efter hun har afvist hr. Jonas Eikas personangreb imod hende og resten af Socialdemokratiet ved en prisuddeling ved Nordisk Råd.

Jeg har aldrig haft noget problem med at komme i snak med politikerne, faktisk har jeg været lidt i den omvendte rolle, specielt da Vilks komiteen havde sine bedste dage. Der var der mange borgerlige partier som støttede Vilks komiteen.

Så, hvad er min erfaring mht. kunstnernes rolle og politikerne.

Politikerne er ekstremt professionelle og travle mennesker. Halvdelen af politikerne er drevet af idealisme, halvdelen af politikerne er drevet af pragmatisme.

De fleste politikere er drevet af en blanding af pragmatisme og idealisme.

Det er denne virkelighed kunsterne skal forholde sig til. Hvad er det som driver politikerne, hvad er politikernes motiver og ambitioner.

Hvis man rammer helt ved siden af målskiven som Jonas Eika gjorde ved at anklage statsministeren for racisme, så rammer han ganske enkelt ikke statsministerens virkelighed.

Statsministeren overvejer ikke racisme, hun er optaget af at skabe sikkerhed omkring de danske borgere. Det er ikke racisme.

Hvis Eika havde kritiseret statsministeren for at bryde med borgerlige rettigheder som privatlivets fred i etablering af et stærkere sikkerhedsapparat. Så havde det været en kritik som giver mening indenfor statsministerens forståelse.

Det er reelt og konstruktivt.

På den måde er den største barriere imellem politikere og kunstnere ikke så meget manglende lydhørhed fra politikernes side, men simpelthen en stor forskel på virkelighedsopfattelse.

Det kunne jo være, at kunstnerne begyndte at lytte lidt til politikerne også. Det ville bygge bro imellem de to verdner.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Til kaffe med Jenser

i Topnyheder af

Noget af det, jeg har arbejdet rigtig meget med, er at forsøge at styrke sikkerhedsapparatet.

Det har jeg arbejdet med på mange forskellige planer.

Primært selvfølgelig mht. ressourcer. Vi har fået mange flere ressourcer til politiet, forsvaret og hjemmeværnet.

Men også mht, moral. Det er vigtigt for sikkerhedsværnene, at moralen er i top. Vi skal vide hvorfor, og hvordan.

Heldigvis har S. arbejdet videre med disse tanker, og det er mit indtryk, at sikkerhedsapparatet føler, at der er den nødvendige opbakning til deres arbejde. Ikke ligesom i Sverige, hvor moralen er i frit fald.

Der er det meget vigtigt, at sikkerhedsapparatet har den nødvendige opbakning også mht. medier. Det siger sig selv, at min lille TV station som konservativ tv station, vil bakke sikkerhedsapparatet op. Der vil selvfølgelig også være kritik ind imellem. Men jeg synes for eksempel, at vi mangler en kanal som kan tale politiet, forsvaret og hjemmeværnet op.

Jeg glæder mig for eksempel meget til, at vi kan lave en serie med danske helte. Det er noget som jeg har været irriteret over længe, at veteraner ikke får den anerkendelse for det heltearbejde de har udført på missioner rundt omkring i verden.

Så der skal køre en række portrætter og samtaler med vores danske helte fra Afghanistan, Bosnien, Libyen og Mali.

Tillige vil jeg forsøge at dække de udfordringer politiet har med at få enderne til at mødes. Der vil være en åben platform for at diskutere fagforeningsarbejde og de udfordringer politiet har med at få arbejdsmiljøet til at fungere.

Igen, der vil også være kritik, men i bund og grund vil sikkerhedsapparatet få lidt af den opmærksomhed som måske har manglet.

Så det glæder jeg mig til.

Vi ses til kaffe med Jenser og dygtige betjente.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Kunsten at drikke kaffe

i Topnyheder af

Politik er langt mere kompliceret end raketvidenskab, er der engang en fysiker der har udtalt.

Nu er jeg ikke fysiker, men metafysikker. Det vil sige, at jeg har specialiseret min forskning i at forske i ånd. Det er også ekstremt komplekst, men jeg vil nok give fysikeren ret. Politik er en ekstremt udfordrende disciplin.

Hvorfor? Fordi kun hvis man som politiker forstår en mængde discipliner, akademiske som praktiske, kan man finde succes.

Men lad os starte med det mest grundlæggende. En chef kan kun være chef for de dele af ens parti eller samfund, man repræsenterer. For eksempel kan man ikke som kommunist være chef for en konservativ.

Det betyder, at en chef skal have så mange strenge at spille på som muligt.

Obama for eksempel var en unik politiker, fordi han både formåede at bygge bro imellem republikanerne såvel som demokraterne. Han kæmpede borgerrettighedskampen, (venstreorienteret) samtidig med at han kæmpede for sunde familier (højreorienteret)

Det samme kan man sige om politikeren Winston Churchill, som startede som Konservativ, skiftede til Socialdemokraterne, for derefter at vende tilbage til de Konservative.

Med andre ord, evnen til at indtage midten i politik er det en statsminister skal kunne. Mette Frederiksen er faktisk en af de politikere som formår det, og deri ligger hendes styrke.

Kigger vi på Venstre, så er der en konservativ og en liberal strømning igennem partiet. Den konservative er højskole og forsvar. Den liberale er tæt på Radikale Venstre i udsyn.

Kunsten for en chef er altså, at kunne balancere imellem disse to perspektiver.

Det gør man ved at søge balance. Jeg er selv ud af en humanistisk familie, ja min oldemor grundlagde faktisk RV sammen med Brandes brødrene. Så jeg er faktisk humanist. Samtidig er jeg meget konservativ i andre af mine perspektiver.

Derfor har jeg altid forsøgt og har også fundet balancen imellem RV og konservative. Det er denne værdi som gør mig spændende for Venstre, fordi vi er meget enige i det politiske perspektiv. Og, jeg er meget højskole, men jeg er også business og forstår begge perspektiver.

Anyway, BALANCEN er den vigtige.

Lige nu har vi en balance imellem konservative og humanistiske perspektiver. Denne balance skal stå sin prøve i samarbejdet med LA og Nye Borgerlige. Kan Venstre finde en god forbindelse med disse partier?

Det kan Venstre, hvis man taler fordomsfrit og ud af posen. Venstre kan ikke få alle sine ønsker opfyldt, men må lytte til de mindre partier, hvis Venstre skal have førertrøjen.

Her er kaffedemokratiet og samtalen det vigtigste. Man skal huske at lytte.

Det gælder selvfølgelig også det at lytte til baglandet. Men den gode chef formår at finde et kompromis med alle de forskellige politiske perspektiver man repræsenterer.

Det er heri det komplekse ligger.

Så, så er det nu, hvis den borgerlige familie skal samles.

Husk at snakke med dem, vis åbenhed og respekt og find så er kompromis alle kan være tilfredse med.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Strategi

i Topnyheder af

Jeg vil gerne lige sige tak til Venstre igen, for at have støttet min lille tv station TV Frihed. Det betyder meget for mig, så kan jeg endelig koncentrere mig om, det som jeg virkelig elsker at lave, nemlig at udvikle og støtte det politiske liv.

Ok, det var min ide med en officer som leder af Venstre. Her er mine reflektionen ang. den ide.

Det eneste reelle emne Venstre kan tage magten tilbage fra Socialdemokraterne på, er migration. Det har været det emne Venstre har holdt sig på magten på siden Fogh. Det ændrer sig nok ikke lige med det samme.

På venstrefløjen har S. lugtet lunten, og har fået en leder som er sin generations bedste. Mette Frederiksen har formået, at vende en historisk nedtur for Socialdemokratiet, idet hun har indoptaget nogle af de migrationskritiske standpunkter som undertegnede, DF og Venstre tidligere har haft.

Det har betydet, at S. har fået en hidtil uset succes. Vi skal lige være realistiske med Mette Frederiksen, hun er den eneste nyskabende Socialdemokrat i Europa. Hvor de andre Socialdemokratier er ved at blive udraderet i Europa, er det lykkes S. at gå den anden vej.

Med andre ord, vi har med en helt ekseptionel leder at gøre. Mette er utrolig dygtig.

Det vil sige, at vi skal altså være ligeså dygtige, hvis ikke bedre, hvis vi skal have en chance.

Da migration er det eneste emne, som vi for alvor har en chance for at slå S. på, så er det her vi skal være dygtigst.

Dette politiske punkt er imidlertid ekstremt svært at håndtere, fordi man bevæger sig i farlige politiske farvande, når man arbejder med emnet.

Et skridt den forkerte vej, og man er færdig rent politisk.

Min erfaring er, at den eneste reelle måde at håndtere udfordringen, er ved at håndtere den ud fra et ekstremt avanceret og nuanceret politisk perspektiv.

Man skal forsøge at gennemskue de udfordringer som ligger i emnet, og lægge de rigtige snit.

Det sværeste er udfordringen med islam. Her skal man skelne imellem den politiske islam og den religiøse islam.

Det er hele ideen med at gå imod islamismen og ikke islam.

Altså kampen imod den POLITISKE islam.

Samtidig kræver dette emne, at man taler pænt. Danskerne er et civiliseret folkefærd, de vi ikke mødes med råb og skrig, men en kølig og professionel attitude.

Det er her, at en officer kommer ind i billedet. Forsvaret har præcis den indsigt og professionalisme som skal til, for at håndtere migrationen og de udfordringer vi har med den politisk islam på en måde som befolkningen bryder sig om.

De politiske strømninger som er i Danmark som resultat af den muslimske migration, trækker tråde rundt i alle de lande muslimerne kommer fra.

Her er altså reelt den svære opgave. For at skelne de enkelte muslimske befolkningsgrupper fra hinanden, bliver man nødt til at forstå den politiske virkelighed som de bringer med sig.

Tag for eksempel Erdogan, han er ikke en ven af Europa, derfor er de organisationer som han har i Danmark et åbenlyst problem. Hvad gør vi ved det? Det ved en militærmand. Han kender til de militære teknikker Erdogan bruger i Europa; infiltration, undergravelse af fjendens institutioner osv.

Men han forstår det på en facon, så at han ikke ser det som en eksistensiel udfordring, men som en professionel udfordring.

Ser de migrationsmæssige udfordringer for hvad de er. Nogle er farlige, andre er ikke farlige.

Med andre ord, det handler om at skelne, se nuancerne, forstå kompleksiteten.

Det vil de andre partier også gerne, så længe kompleksiteten baserer sig på sunde værdier. Det skal være et forsvar for den demokratiske humanisme, ikke et racistisk projekt.

Sådan er vejen til at vinde magten igen.

Det kan hr. Ellemann Jensen godt, han har gode folk omkring sig. Så det er måske et spørgsmål om at tage de militære briller på, og så se de udfordringer vi har i Danmark for hvad de er.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Go to Top