Nyheder/analyse

  • Jeg støtter Færøerne!

    af Jeg har lige, på min internationale blog Rubicon.dk støttet ubetinget op omkring Færøerne og deres kamp for at forblive selvstændig overfor Kina. Man kan se det ved at gå ind på rubicon.dk. Jeg vil gerne lige give en forklaring på, hvorfor jeg har støttet hr. Bardur Nielsen så klart. Jeg… Læs videre

Velkommen hr. Ellemann Jensen

i Topnyheder af

Det er utrolig spændende med en ny chef for Venstre. Det er jo en position, som mange store danske mænd har haft før, og det bliver nok ikke nemt at fylde skoene ud for nogle af dem som er kommet før hr. Ellemann Jensen.

Jeg skal lige skynde mig at sige tak til invitationen om interviewet på TV Frihed, som jeg sagde til Jens, så synes jeg, at vi lige skal lidt i gang, inden jeg vil tillade mig at have hr. Ellemann Jensen i studiet. Det er vigtigt for mig, at jeg kan tilbyde nogle solide og trygge rammer at optage interviewet i. Derfor synes jeg lige, at vi skal vise, at vi kan levere netop sådanne seriøse og gode rammer som politikerne kan være trygge ved. Men tusind tak, det betyder meget for mig og mit projekt at blive anerkendt af så fremtrædende en politiker. Det tegner faktisk sundt og godt.

Jeg har reflekteret lidt over talen til Venstres møde afholdt af hr. Ellemann Jensen.

Den vigtigste værdi jeg forstod ud af talen, var værdien af arbejde. Den er grundpillen under Danmark. At danskerne vil arbejde.

Det er en værdi vi har bygget vores samfund på. Jeg får lyst til, at bidrage med lidt filosofi til diskussionen. For der er en væsentlig dybde i diskussionen af arbejdet.

Vores arbejdsdisciplin er en arv efter Luther, grundlæggeren af vores protestantiske religion. Luther var munk i et katolsk kloster, og forsåvidt er Lutheranismen en mild version af et munkeliv, altså hårdt arbejde med det formål at tjene ånden. Et sparsommeligt og hårdt arbejde. Ideen var, at formålet med arbejdet var, at komme tættere på G-d.

I den tyske filosof Webers kritik af det kapitalistiske samfund, kritiserede Weber samfundet for ikke at huske på, at man altså arbejder for at tjene et godt formål. Hvis arbejdet bliver formålsløst, så bliver tilværelsen også tom.

Med andre ord, det med arbejde er ikke kun noget vi skal tvinge folk til. Vi skal også huske på, at anerkende når nogen gør noget godt for vores samfund. Det være sig forretningsmæssigt eller som simpel arbejdsmand. Vi skal virkelig værdsætte det at folk vil arbejde.

Yderligere skal vi også huske på, at uddannelse og arbejde skal hænge sammen. I dag er der for mange uddannelser som ikke sigter imod et arbejde. Det ødelægger samfundet.

Omvendt skal man efter min mening også huske på, at munkene arbejdede for at give noget til de fattige. Der var altid et varmt måltid mad til dem som ikke kunne noget. Der er nogen, som ikke kan arbejde. Dem skal vi have hjerterum til.

Jeg synes, med andre ord, at vi skal tvinge dem i arbejde som kan arbejde. Men alle de syge mennesker som er kastet rundt i jobcentrene, de skal have hjælp. Det er min holdning.

Arbejdet skal have et formål, og et af væsentlige formål i et Luthersk perspektiv er at hjælpe dem, som ikke har noget.

Så er der den anden væsentlige diskussion ang. migration og islam. Her har du ganske rigtig fat i den lange ende, men jeg savner kampen for demokratiet.

Venstre er grundlagt på kampen for demokratiet. Det var den kamp Fogh og Løkke så flot videreførte i deres venskab med blandt andet USA.

Den demokratiske humanisme, som er grundlaget under Venstre har stadig fjender rundt omkring. Engang var det Sovjetkommunismen, Nazismen, men også islamismen.

Islamismen er en hyldest til tyrannen, og har ikke noget med religion at gøre i en kristen eller jødisk forstand. Men er et politiske system som går i konflikt med demokratiet.

Denne kamp har hele verden kæmpet, ja selv mange muslimske lande har deltaget i kampen. Den værste bannerfører for tiden er Erdogan, men også i Danmark har vi en udbredt islamistisk infiltration.

Den er de faktisk med på helt ind i Radikale Venstre, og Socialdemokratiet har gjort sig til bannnerfører for kampen imod IS.

Så denne kamp burde være lige til. Forskellen er bare, at for Venstre er det så meget mere hjerteblod end de andre partier.

Men ellers, god start. Der skal sættes nogle billeder op, og indrettes nogle kontorer, og der er lang vej til næste valg.

Men jeg håber vi kan arbejde lidt stille og roligt på, at dække nogle politiske positioner af, som kan forberede Venstre til kamp, og samle højrefløjen. Der er det vigtigt at lytte til deres kritik, og se om man kan enes om noget.

Men igen, du er velkommen i mit lille studie, som er en hyldest til det smukkeste ideal i Danmark for Demokrati. Nemlig kaffedemokratiet. At man kan sætte sig ned, med respekt for hinanden og drikke en kop kaffe.

Det ideal er værd at kæmpe for, og det er vi godt nok meget enige om.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nationernes lys

i Topnyheder af

Det er nu igen, blevet på mode, at diskutere jødernes rolle i Danmark. Her er min holdning til det.

Som religiøs jøde med hang til jødisk mysticisme (Kabbalah) synes jeg selv, at jeg har en god fornemmelse for hvad jødisk identitet er, og hvor jødedommen bevæger sig hen. Jeg skal lige skynde mig at sige, at jeg selvfølgelig ikke snakker for alle jøder, men udelukkende for mig selv, og fortolker moderne jødisk identitet ud fra mit eget ståsted.

Grundlæggende har jødedommen altid været splittet imellem jødisk indadvendthed og jødisk udadvendthed.

Vi jøder går altid rundt og kigger efter den næste trussel imod jødisk eksistens. Hvis man kigger realistisk på det, så kommer truslerne altid. Derfor er vi altid på vagt, med god grund.

Omvendt er det formålet med jødisk religion, at tjene andre nationer. Israel er, idealistisk set, nationernes lys. Det vil sige, at vi skal hjælpe, sprede sandhed og støtte verdens nationer i deres udvikling.

Det kan være meget svært at være den hjælpende, når man hele tiden er på vagt overfor overfald.

Antisemitisme og filosemitisme er tæt knyttet til mængden af konflikter jøder har med deres omgivelser. For tiden slås vi med Iran, eller rettere Netanyahus Israel slås med Iran, hvilket giver en del ballade i Mellemøsten. Det er ikke fordi jeg ikke siger at Netanyahu ikke kan siges at have solide argumenter for hans krig imod Iran, men det siger omvendt sig selv, at det giver ballade.

Problemet ved at være jøde er, at ikke bare os selv, men også resten af verden sætter os op på en piedestal. Vi er “g-ds udvalgte folk”, og så videre.

Det vil sige, at kravene til vores ageren, ikke bare etisk, men også materielt, er langt højere end kravene til alle mulige andre folkeslag.

Lykkes vi med at opfylde de ekstra højre krav til etik og støtten af nationerne rundt omkring i verden, så følger nationerne med helt af sig selv. Så opstår filosemitismen. Hvis vi fejler med støtten af nationerne rundt omkring i verden, så opstår antisemitismen.

Så det er en stor byrde at være jøde. Vi SKAL leve op til højere moralske krav end alle mulige andre. Lykkes vores støtten af folkeslag rundt omkring i verden, så får vi en masse tilbedelse, som heller ikke er særlig rar.

Med oprettelsen af Israel er kravene blevet endnu højere til jøder generelt. Nu kan vi ikke bare leve stille, vi har en nation som skal vise andre nationer et godt eksempel.

Det er så lykkes, til dels, hvilket gør, at den nye konservative bølge som skyller over verden er meget optaget af Israel som et religiøst og etisk center. Trump valfarter til Israel og hylder Israel, det samme gør Boris Johnson.

Ja selv herhjemme i Danmark har vi en stærk konservativ støtte til Israel.

Det er forsåvidt godt nok.

Men det er bare en parentes i historien. Endnu et kapitel i jødernes evige kamp for at overleve.

Det er vores lod, og vi bidrager så godt vi kan, ved at støtte verdens nationer. Det er, efter min mening, løsningen på vores ambition om at være nationernes lys.

Vi er ikke perfekte, men vi gør vores bedste.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nordfront

i Danmark/Topnyheder af

Den forfærdelige hændelse i Randers med gravskænderier af jødiske gravsten, påklistringen af nazistiske jødearmbånd og andet er helt ubegribeligt.

Hvordan er vi endt her? Da jeg var tyve, der kunne jeg rende rundt til den tidlige morgen i byen og se solen stå op over Istedgade. I dag er landet utrygt over det hele.

For at forstå den stigende klassiske antisemitisme, bliver man altså nødt til at forsøge at forstå hvilke samfundsmekanismer som skaber unge menneskers engagement i en af verdens stærkeste men også mest usympatiske ideuniverser.

Jeg kan huske min gamle mentor Per, alias Tom, en stærk modstandsmand fra Vesterbro. Han fortalte mig, at man skal ikke undervurdere styrken i nazismen. Den var, og er, effektiv.

Jeg har selv sat et af de plakater op på Thermopylae, som Tom fik lavet for mange år siden under modstandskampen.

Men, og her er vi altså nødt til at kigge lidt indad for at forstå hvad der sker. Magt opstår ikke uden en årsag.

Kigger vi på Nordfront, som efter al sandsynlighed er den organisation som står bag defamationerne af gravpladserne, så er den organisation som efter sigende er opstået i Sverige.

Det er tydleigvis også der den står stærkest. Det er en skandinavisk organisation med hovedsæde i Sverige.

I Sverige er multikulturen og kulturmarxismen langt stærkere end her i Danmark. Derfor er modreaktionen imod multikulturalismen også langt stærkere.

For at forstå hvad Nordfront er, så bliver man nødt til at forstå, at Nordfront er en modreaktion imod multikulturalismen.

Man kan sige, at det er ok at være kritisk overfor multikultur, det er jeg også selv, men det er ikke ok at hænge sin analyse op på konspirationsteorier som er usande.

Det er her Nordfront, efter min mening, kører af sporet. Multikulturen i Danmark er et føderalt projekt indført af Lykketoft og Marianne Jelved. Det er, som bekendt, ikke to jøder. De er ganske almindelige danskere.

Det betyder også, at vi, som samfund, både skal bekæmpe de konkrete trusler imod os jøder. Man skal ikke være naiv, hvis der ikke gøres noget, så bliver jøder myrdet i Danmark indenfor en overskuelig fremtid. Det er allerede sket i Frankrig, USA og mange andre steder.

SAMTIDIG bliver vi også nødt til at adressere de grundliggende årsager til at Nazismen trives. Den trives fordi samfundet er i sikkerhedsmæssig krise. Al den vold og destruktion man oplever rundt omkring i landet er motivationen bag organisationer som Nordfront. De forsøger at beskytte kvinder og børn.

Derfor er min holdning; det skal ikke kun være symptombehandling. Der skal også investeres massivt i, at sikkerheden kommer i orden igen. Som det mindste.

Yderligere skal vi investere i repatriere de banditter som udgør truslerne rundt omkring. Det er meget uheldigt, at IS krigerne pludselig kan komme tilbage til Danmark.

De skal ikke ind de skal ud.

Så der er en god strategi til at undgå at Nordfront vokser sig større, vi har bare det problem, at de internationale organisationer bekæmper vores forsøg på at løse problemerne med næb og klør.

I midten er jøderne fanget i en konflikt, som de fleste jøder absolut intet har med at gøre.

Det ægtepar som fik sat jødestjernen på deres postkasse kender jeg lidt. De arbejder for fred, og er et utrolig sympatisk par. Der er absolut intet negativt eller imperialistisk over dem. De vil bare det gode.

Sådan er der så meget, jeg håber, at vi kan komme igennem denne krise. Men det kræver altså, at vi handler på sikkerheden i Danmark, og lader være med at acceptere at Danmark skal være et safe haven for alverdens sindssyge forbrydere.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Hvad er kunst?

i Topnyheder af

Jeg et gammelt fossil, det ved jeg godt. De unge kunstnere de kaster om sig med alverdens abstrakte teorier, som viser hvor dygtige de er. Så bygger de luftkasteller og kaster sig ud fra toppen af deres egne luftkasteller.

Jeg skriver ud fra min egen smerte, smerten over at være udskuddet og det sorte får.

Jeg har aldrig fået medaljer, og jeg har gjort en dyd ud af det. Jeg kaster om mig med brave holdninger som; “man sætter kun medaljer på idioter”, osv. Men sandheden er jo, at jeg ville egentlig også gerne have en medalje, bare en lille en. Mit ambivalente forhold til parnasset, som på den ene side er mit udgangspunkt, og samtidig føles som en undertrøje to numre for lille, er mit egentlige omdrejningspunkt.

Jeg kan huske, første gang jeg blev inviteret til Oxford for at være med i et Symposium. Det er vel den største anerkendelse en nulevende dansk kunstner har fået. Der var det ret skuffende, jeg sad der sammen med en masse søde, men lidt tørre hoveder. Jeg havde forestillet mig, at det akademiske elysium var fuldt med brændende kunstnerisk akademisk tænkning. Men det var egentlig bare hyggeligt. Ok, niveauet bliver ikke højere, men hvor var Platon, hvor var Sokrates. Jeg savnede dem virkelig.

Sådan er der så meget. Kunsten i Danmark skabes ikke i institutionerne, men i modsætning til institutionerne.

KUNSTENS ROLLE I DANMARK
Der er mange, som mener, at kunsten har udspillet sin rolle i Danmark. Det er jeg uenig i. Jo, den kunst som institutionerne promoverer, altså den falske kunst, den har udlevet sin rolle. Hvad siger Yaha Hassan os egentlig, hvis vi skal være helt ærlige. Giver han os erkendelser, eller er det bare en onkel Tom vi vil have. Altså et kunstnerisk figenblad over vores egen manglende erkendelse, eller bare so ein ding.

Kunsten skal sige folk noget, og det kan den kun, hvis den afdækker ubevidste ting i samfundet. Den skal klinge med noget af den angst, eller forklare os om vores drømme.

Det kan man kun, hvis man er sand. At den danske elite er racistisk, det er en løgn. At islamkritikken er en doped palæstinensisk ungersvend, det er også en løgn.

Løgn, på løgn, på løgn.

Kunsten i dag er en stor løgn, og derfor er det ikke kunst.

Man skal grave hvor man står sagde Knut Hamsun engang, altimens Victoria dansede sig selv ihjel, fordi hun ikke kunne få den kærlighed som hun ønskede.

Man skal danse sig selv ihjel, det er her Hamsun har sin egentlige erkendelse. For kunst er kun kunst, når man lider i den verden andre mennesker bor i.

For når man gør det, så kan man måske formulere lidt af den angst og virkelighed som hr. og fr. Danmark lever med.

Hvis man som Kierkegaard formår at sublimere denne erkendelse, så kan man også finde nogle politiske løsninger.

Det er her kunsten for alvor bliver relevant, synes jeg.

Som Kierkegaard sagde, den lidelse poeten føler bliver til smuk nektar og honning for læseren.

Således er forfatterens deltagelse i dagens og verdens lidelse forudsætningen for at kunne sige noget fornuftigt om den verden man lever i.

Det er der ikke så mange som gider.

Nu har jeg fået fast arbejde på min lille tv station. Lidt ligesom Bukowski, har jeg i en alder af 48 en fast indtægt, som knytter sig til min kunst.

Det er præcis den rette alder at få en fast indtægt som kunstner. For så er man parat.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jødefejden

i Topnyheder af

Desværre er det begyndt at rykke rundt omkring i Danmark mht. antisemitisme. Det bliver værre og værre. Senest er en jødisk gravplads i Jylland blevet overmalet, og en lille jødisk pige har svært ved at finde en folkeskole hun kan være i, bare fordi hun er jøde.

Nu er jeg selv jøde, og min familie har en lang historie af forfølgelse, men også af støtte til det danske samfund. Min tip tip tip oldefar lagde faktisk grunden til freden imellem danskere og jøder efter jødefejden, Mendel Levin Nathanson, og siden dengang har det været tradition i min familie at støtte op omkring Danmark. Jeg er vokset op med historier om min tip oldefar, som drog ud for at mødes med de slagne tropper efter slaget ved Dybbøl (han var højskolemand), og min oldemor som drog i felten for Danmark under besættelsen, altså ikke fysisk, men forsøgte sammen med få andre danske intellektuelle at tale Danmarks sag op.

Senest har jeg så stået Danmark bi i de konflikter vi har haft med de muslimske lande (Mohammedkrisen) og forsøgt at støtte Danmark så godt jeg kan i de kriser vi står i i dag.

Det betyder, heldigvis, at den generelle jødeantipati ikke har gode kår i Danmark. Vi skal være realistiske med hvor faren kommer fra, og heldigvis ikke tro, at det er alle danskere som er blevet antisemiter.

Der er nogle miljøer hvor antisemitismen trives, men der er også mange miljøer som aktivt støtter jøder, heldigvis.

Det betyder, for mig at se, at vi skal se hvor farerne er, og sætte ind imod farerne med rettighed omhu.

Hvor er farerne?

For det første, så er en af de helt slemme og stærkt oversete farer, den radikalisering af de unge som sker på Youtube. Jeg er selv i gang med at bygge en Youtubekanal op, og en af argumenterne er, at der intet public service indhold er, som giver en neutral eller støttende stemme til jøderne på Youtube. Det kan være, at det måske lyder lidt ligegyldigt. Men reelt har det en betydning, hvis ens verdensbillede bygges op af det man ser på Youtube. Det er sådan virkeligheden er for mange unge i dag. De ser ikke fjernsyn eller læser aviser, de ser youtube.

På Youtube florerer der mange uhyggelige videoer, som er helt klassiske i deres antisemitiske tilsnit. Jøder slår børn ihjel i sataniske ritualer, jøder er ikke loyale overfor deres lande men kun Israel, jøder dit og jøder dat.

Det er klassisk antisemitisme og løgn og latin.

Så der er en medievirkelighed, som vi slet ikke er begyndt at forstå konsekvensen af. Det skal vi have lavet om på. Her håber jeg, at kunne bidrage konstruktivt og udgiver Youtube videoer med et sandfærdigt indhold.

Kigger vi på politiske strømninger, som er antisemtiske, er de sådan set, de samme som de altid har været. Der er ekstremister indenfor alle politiske retninger. På højrefløjen er de nazister (de få de reelt er), på venstrefløjen er de kommunister med en stor forkærlighed for Hamas og ikke Israel. I de muslimske miljøer er det typisk islamistiske organisationer som Hamas, Erdogans netværk, nogle iranske organisation osv.

Det er altså gamle kendinge, som skal tackles af politiet osv.

Men også her står vi overfor et væsentligt problem. Problemet er, at vores verden bliver mere og mere konfliktfyldt. EU har, i bund og grund, fejlet med sit projekt, som gik på at nedbryde nationalstaterne, og opbygge føderalistiske institutioner med mennesker uden nationalt tilhørsforhold. Det er det vi dagligdags tale kalder for multikulturalisme.

Konsekvensen af dette bureaukratiske sammenbrud er konflikter på tværs af de forskellige politiske og etniske grupperinger. I dette rod og kaos trives antisemitismen, for hvem er det nemmest at skyde skylden på? På jøderne. Det er jødernes skyld at EU har fejlet i deres føderalistiske projekt. Det er jødernes skyld, at muslimerne har det skidt. Det er jødernes skyld, det er jødernes skyld.

Konsekvenserne ser vi så til dagligt i skoler, på kirkegårde og på postkasser.

Løsninger er her også reelt meget ligetil, der skal orden i nationalstaten Danmark igen.

EU må trække sig tilbage, og Danmark må se at få ryddet op efter alle de år med fejlslagen centralisering.

Det kan være, at det virker utrygt på os, at tage magten tilbage. Men konsekvensen ved ikke at gøre det, vil være mere kaos, og så ryger skylden på jøderne.

Det er ikke vores skyld, vi har sådan set, kæmpet for kompromis og for at Danmark forbliver at være et fredfyldt sted. Det er EUs skyld, at der er så meget kaos, og vi jøder styrer ikke EU, det gør EU selv.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Vi skal til at skrue ned for cafe latten

i Topnyheder af

Der er en del diskussion af unge akademikere, som ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, men hænger i de sociale sikkerhedsnet.

Jeg synes, at der er rigelig meget pegefinger og alt for lidt ansvar overfor de unge.

For er der virkelig så mange af de unge, som ikke vil have et arbejde, uanset hvad det er? Det er der ingen der reelt har undersøgt, men bare skudt på de unge.

Nu er det ikke fordi, at jeg ikke anerkender, at der er et problem. For det er der. Vi har alt for længe støttet nogle elendige uddannelser, som reelt ikke giver de unge nogle gode kvalifikationer.

Jeg synes selv, at jeg har det rimelig meget inde på livet selv. Jeg er selv uddannet Cand. Comm. Det vil sige, jeg har en generalist uddannelse som både kan bruges til alt og intet. Det er oven i købet fra RUC.

Her er min analyse af problemet.

Det grundlæggende problem er ikke de unge, det er universiteternes indstilling overfor uddannelser.

En god uddannelse har et klart mål mht. job. Hvis man f.eks. studerer medicin, så er det klart, at man bliver læge. Hvis man studerer til murer bliver man murer.

Men på de nuværende universiteter har man været lige lovlig opfindsom i forhold til at opfinde nye uddannelser. Den stakkels pige som beskrives i medierne, har en uddannelse som ikke rigtig sigter imod et bestemt erhverv, og hun har lært noget, som reelt ikke rigtig kan bruges til noget. Det er sikkert meget vigtigt at have lært om feminisme, men det får du nu engang ikke noget job af.

Primært ligger problemet i forhold til de humanistiske uddannelser. Det vil sige menneskeuddannelserne, som i gamle dage var sprog, historie, og lignende. Oprindelig kunne man få sig et arbejde på gymnasiet, hvis man tog sig en humanistisk uddannelse. Det var et godt og værdigt job, som man kunne være glad for.

Sådan er det reelt ikke længere. Der produceres så mange humanister med et skævt fokus, at mange ansættes på reklamebureauer, interne kommunikationsstillinger, hr, omskoles til folkeskolelærere osv. Altså stillinger som akademikerne reelt er overkvalificerede til.

Det store problem er altså, at man skal skrue på humaniora rundt omkring. Tvinge universiteterne til at argumentere for hvad uddannelsen reelt skal give af jobmuligheder fremfor at lave uddannelser som lyder smarte, men reelt ikke giver mulighed for job.

Cafe latten skal begrænses en hel del.

Det er opgaven, for de unge menneskers skyld.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Parnassets fobier

i Topnyheder af

Jeg har tænkt meget over parnassets stående tilstand. Nu har parnasset, ud over Jonas Eiki, en rablende antinazist, lige begået en palistinensisk desperado ved navn Yaha Hassan.

Den stakkels knægt er endt på den lukkede efter at have været igennem mediemøllen. At man ikke tænker over konsekvensen for de mennesker man gør berømte, det synes jeg er umenneskeligt.

Hvis man booster unge menneskers karriere, ikke fordi de har et reelt talent, men fordi de passer ind i en afladstrang fra parnassets side, så booster man et ungt menneske op til en position hvor de reelt ikke hører hjemme.

Den er denne diskrepans imellem talent og berømmelse som er dødelig. Vi så det også med Holger, den uduelige filosof, som heller ikke kunne løfte forventningerne.

For mig at se, så svinger parnasset imellem to former for slem fobi. Islamofobi og nazifobi.

På den ene side, har parnasset en sygelig optagenhed af nazisme. Det er Jonas Eiki et godt eksempel på. Manden lider af galoperende nazifobi. Altså en irrationel angst overfor nazismen. Forstå mig ret, der er intet positivt over nazismen. Men at dedikere sit liv med den intensitet Eiki gør i bekæmpelsen af nazismen, som reelt har meget lidt magt, det er sygeligt, og det sygelige består i en irrationel angst. Altså nazifobi.

På den anden side har parnasset, siden mohammedkrisen, været stærkt plaget af islamofobi, altså en stærk irrationel angsts overfor islam.

Islam er ikke farlig, hvis man forstår islam. Jeg har kritiseret islam i mange år, og der er ingen muslimer der er sure på mig. Jo måske Erdogan, idet han er sur over, at han ikke kan islamisere hele Europa. Men ellers mener de fleste muslimer, at min kritik af islam er helt på sin plads.

Så jeg lider ikke af islamofobi. Jeg oplyser sådan set bare islam.

Men parnasset vil ikke kritisere islam, det er bange for islam. En, efter min mening, relativ irrationel frygt for islam. I hvert fald er det en kujonagtig forholden sig til islam.

Det er her Hassan kommer ind i billedet. Hassan er den milde palæstinensiske islamkritiker. Han manglende i parnasset, fordi parnasset ikke ville anerkende undertegnede. Det siger jeg ikke fordi jeg vil ind i parnasset, men for at forklare hvordan parnasset virker. Parnasset virker ved, at bestemte personer har positioner på forskellige intellektuelle perspektiver.

Der manglende en mild islamkritiker i parnasset, og der var Hassan altså den rigtige unge mand på den rigtige tid.

Problemet er her imidlertid, at hvis nu parnasset havde anerkendt undertegnede, og havde udgivet “Fristaten”, altså den islamkritiske bog jeg har skrevet, så havde Hassan sluppet for at komme på den lukkede.

Men det er angsten overfor den radikalitet parnasset tror jeg står for. Uanset, at min nuancerede kritik jo i virkeligheden er det stik modsatte.

Men det angsten for, at islam viser tænder igen som i Mohammenkrisen, som jeg er repræsentant for, som holder dem væk fra at placere mig på den stol i parnasset som passer til mig.

Igen, jeg er selv født direkte ind i parnasset, min familie har mere eller mindre været en del af parnasset siden min tip tip tip oldefar grundlagde Berlingske Tidende, så jeg er komplet ligeglad med at være i parnasset, jeg vil helst være fri. Men det er den islamofobiske tendens som interesserer mig i parnasset.

Altså angsten for islam, berøringsangsten.

Hvad kan man så gøre ved det?

Ja, som de kristne siger; frelsen ligger i sandheden.

Parnasset skal være ærlige overfor den udvikling de har forårsaget i landet, og erkende deres forskellige fejl.

Det vil de bare ikke, men fortsætter som en gammel fordrukken vagabond med at lave de samme fejl om og om igen. Ingen oplysning i parnasset.

Sådan er det, når man er dreven af en irrationel angst, om det så er nazifobi eller islamofobi så bliver ens verdensbillede meget begrænset og småsygt.

Renneassancen lader vente på sig, fordi selvfedmen og den manglende ydmyghed står i vejen.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det man siger er man selv

i Topnyheder af

Der er noget flagellantisk over Jonas Eike, som anklager statsminister for at være racist. Han prøver at finde alle de ting ved det kommunistiske kritiske system og tage det på sig.

Man kan se det for sig; så er jeg ond fordi jeg er hvid. Så er jeg ond fordi jeg er mand og så videre. Men ikke bare er manden selvpiner for sig selv, han er også selvpiner for dansk kultur. Der er ingen ende på hvor onde vi allesammen er; kapitalistisk, imperialistiske og så videre.

At han så i samme åndedrag nævner alverdens muslimer som ofre. Altså mennesker der tilhører en religion som lige har begået Islamisk Stat, det er i sig selv lidt syret. Hvordan kan man overse islamisk stat?

Men det værste er alligevel, at hans verdensbillede er en spejling af nazismen. De fleste af de ting han nævner, er nazistiske idealer vendt på hovedet. Der hvor nazisterne var stolte af deres lebensraum og hvidhed, der bliver Jonas flaggelantisk og nedladende overfor dansk kultur.

Det er så idiotisk som noget kan være.

Danskerne VAR IKKE NAZISTER under besættelsen, tværtimod kom Danmark nogenlunde helskindet igennem den nazistiske periode.

Så det dybeste problem med Jonas er, at han er den egentlige nazist, idet han er en syret, ond og absurd spejling af det verdensbillede han påstår, at han bekæmper.

Når han står der, duknakket og ond, så er han den egentlige nazist.

Det skal vi ikke leve med i Danmark, og det er en skam over Nordisk Råd, at de hiver sådan en usympatisk type frem i rampelyset, og det stiller helt grundlæggende spørgsmålstegn ved rådets moralske habitus.

G-d og g-derne bevare Danmark.

DRs dårlige menneskesyn

i Topnyheder af

Jeg har tænkt lidt videre over, hvad i alverden der er galt med DR og rosset omkring DR. Hvordan kan det være, at de bare BLIVER VED med at køre på overfladen.

Når de så kommer op med et nyt projekt, så flyder det bare over med gamle floskler og genbrugte ideer. Same, same, same, same, same, same. Man bliver idiot over, at det hele bare kører i ring, ring, ring.

Jeg tror det har noget med DRs menneskesyn at gøre.

Lad mig prøve at forklare, hvor jeg har mit menneskesyn fra, og hvor DR også BURDE have sit menneskesyn fra, men ikke kan finde ud af at realisere det.

Min oldemor Sigrid Trier Hansen var højskoleforstander for Vallekilde Højskole, og var sådan en klog gammel quinde.

Før hun gik bort blev hun interviewet af en meget ung Ninka (en stor journalist i generationen efter min oldermor).

Min oldemor var så træt af journalisterne, fordi de, som hun sagde, ikke hørte efter og sad og fjasede nede på de bagerste bænkerækker.

Og så sagde hun noget, som DR i dag har glemt, og som efter min mening er hele grundlaget for problemerne med DR.

Hun fortalte om sit menneskesyn. Hun sagde, det er sådan, at de fleste mennesker har det med at tale TIL børn og ikke MED børn.

Det er problemet, DR og rosset omkring DR taler altid TIL og ikke MED.

De sidder i deres elfenbenstårn og forsøger at tale til danskerne, i stedet for at forholde sig til hvad danskerne egentlig bekymrer sig om.

Det slår nu utrolig hårdt igennem i deres ungdomsprogrammer, som er en stor omgang talen TIL. Hvor mange unge danskere gider egentlig at have presset alverdens multi kulti ned i halsen? INGEN. Hele den unge generation er så trætte af de venstreorienterede lærere og mediefolk som forsøger at tage dem deres identitet fra dem. Det er det de bekymrer sig om, deres identitet.

Jeg tror på, at unge mennesker og børn generelt er kloge mennesker. Det er mit menneskesyn. Jeg tror på, at mennesket gerne vil tages alvorligt, og det er selvfølgelig ikke altid at unge mennesker forstår filosofi. Men de er altid meget filosofiske.

Det er denne RESPEKT for mennesket jeg mener vi skal vende tilbage til. En respekt for danskernes integritet og identitet. Ikke en negativ identitet, men en smuk, romantisk identitet som Danmark er.

Det er forskellen. Jeg LYTTER til danskerne, det gør DR ikke. De har alt for travlt med at presse deres overfladiske menneskesyn ned over hovederne på danskerne.

Ninka skulle have lyttet efter, det havde været bedre. Så havde Danmark været et bedre sted.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Sammenhængskraften

i Topnyheder af

Radio 24/7s alt for tidlige død og prioriteringen af TV Frihed og LOUD fortæller en historie, som medierne endnu ikke rigtig vil erkende.

Politikerne er blevet langt mere idealistiske og engagerede i mediernes redaktionelle ståsted.

Det er både godt og skidt. Godt på den måde, at nogle af de trends og den samfundsudvikling vi har set i Danmark siden Mohammedkrisen for alvor er begyndt at slå igennem mediemæssigt. Det er baggrunden for at TV Frihed får en licens. Samtidig giver det plads til en langt mere multi kulti radio OGSÅ. Det er som om politikerne deler ud til højre og venstre.

På en måde kan man sige, at den kulturradikale dominans over medierne er brudt, og medierne derfor sejler rundt i slipstrømmen af de trends som er i samfundet.

Det synes jeg er problematisk, hvis vi ikke kan nå hinanden. Hvis medierne bliver afgrænsede øer med befolkningsgrupper der ligner hinanden som lyttere og seere, så kommer vi til at mangle det bindeled IMELLEM borgerne som medierne ideelt set skal være. Folkeoplysningen, den Grundtvigianske ambition om at nå ud til hele folket, høj som lav, den må vi ikke glemme.

Så det er i hvert fald mit projekt med min bette station. At HOLDE FAST i folkeoplysningen, så at vi ikke kommer til at blive splittet op i befolkningsgrupper som ikke snakker sammen.

SAMMENHÆNGSKRAFTEN er, for mig, vigtig.

Så må vi se hvordan de andre medierne tænker, men jeg håber da, at de ser tingene som mere end bare pop og overflade.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Go to Top